Styrket samarbejde for flere faglærte unge i Halsnæs
Repræsentanter fra lokale virksomheder, Dansk Industri, skoler, uddannelsesvejledning og kommune mødtes onsdag den 3. april 2024 i Gjethuset til event med fokus på at styrke samarbejdet for flere faglærte unge i Halsnæs

Halsnæs Kommunes Vision 2035 indeholder en målsætning om mere og bedre uddannelse. Indsatsen skal arbejde målrettet med at hæve uddannelsesgraden blandt unge og løfte unge ufaglærte til faglært niveau gennem blandt andet samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Halsnæs Kommune er den kommune i Region Hovedstaden, hvor flest unge mennesker vælger en erhvervsuddannelse. Hele 29,3 procent af unge i Halsnæs Kommune tilmelder sig en erhvervsuddannelse efter 9.-10. klasse (Landsgennemsnittet er 19,9 procent).
Der er mange gode eksempler på frugtbare samarbejder mellem lokale virksomheder, skoler og kommune i Halsnæs, og onsdag den 3. april 2024 mødtes repræsentanter fra lokale virksomheder, Dansk Industri, skoler, uddannelsesvejledning og kommune i Gjethuset til event med fokus på at inspirere til og styrke samarbejdet for flere unge til erhvervuddannelserne.
Viceborgmester Helge Friis indledte arrangementet, hvorefter Mads Kjær Ingvardsen, chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune, præsenterede kommunens initiativer inden for uddannelsessamarbejde.
Dansk Industris lærlingeindsats blev præsenteret af Heike Hoffmann, og deltagerne fik indblik i, hvordan skole-virksomhedssamarbejde kan organiseres. Dansk Industri har udviklet et inspirationskatalog, hvori virksomheder kan søge inspiration og viden om forskellige muligheder for at etablere samarbjede med lokale skoler. Kataloget findes her: inspirationskatalog_a4-2023_web.pdf (danskindustri.dk)
Et inspirerende eksempel på vellykket samarbejde blev fremhævet, da Wenche Pernille Fogsgaard, skoleleder på Magleblik Skole, delte erfaringer fra skolens samarbejde med Nordisk Staal i forbindelse med etablering af undervisningstilbuddet i Smedjen på MagleBlik Skole. Her kan skoleelever, som har "kloge hænder", komme to gange ugentlig og modtage undervisning i smedefaget.
Efter en kort pause fortsatte programmet med præsentationer fra lokale virksomheder, herunder Undal Auto Service ApS, Winther A/S Tømrer- og Snedkermestre og Nordisk Staal A/S, der alle delte deres erfaringer med at støtte unges vej i erhvervsuddannelse.
Afslutningsvis præsenterede Natalia Frøhling, leder af Ungeværket, eksempler på vellykkede samarbejdsprojekter mellem virksomheder og kommunen, der har ført til positive resultater for de unge.
Nøgleord
Kontakter
Ann Louise HasselbalchTurisme og Erhvervskonsulent: Halsnæs Kommune - Erhvervsservice
Tlf:23 64 57 65anlha@halsnaes.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune - Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune - Erhverv
Praktikken hjælper på skoletrætheden22.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mathilde går i 8. klasse og er for nylig begyndt i juniormesterlære i frisørsalonen Hair by Emilie i Frederiksværk. Det hjælper på hendes skoletræthed at være ude at prøve kræfter med arbejdslivet to dage om ugen.
Få gratis, professionel hjælp til dit klimaregnskab20.10.2025 13:04:08 CEST | Nyhed
Der er god og gratis hjælp at hente, hvis du vil arbejde med din virksomheds klimaregnskab og få hjælp til, hvordan du nedbringer din CO2-udledning.
Drømmen om at blive svejser gik i opfyldelse13.10.2025 13:42:56 CEST | Nyhed
Mikkel på 25 år har haft en lang og bumpet vej ud på jobmarkedet. Med god hjælp fra Jobcenter Halsnæs og Nordisk Staal A/S er han nu blevet ansat som voksenlærling i drømmejobbet som svejser.
Nyt erhvervspartnerskab i Halsnæs hjælper unge på vej10.10.2025 09:29:42 CEST | Nyhed
Halsnæs Kommune indgår nu det første erhvervspartnerskab med en lokal virksomhed. Som Erhvervspartner i Halsnæs bliver man en vigtig hjælper, når de unge skal finde vej til en erhvervsuddannelse og ind på arbejdsmarkedet.
Vil du være leverandør til Halsnæs Kommune?6.2.2025 12:59:26 CET | Nyhed
- Så kom til vores dialogmøde med erhvervet torsdag den 27. februar 2025 kl 14.00
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum