Praktikken hjælper på skoletrætheden
22.10.2025 11:00:00 CEST | Halsnæs Kommune - Erhverv | Pressemeddelelse
Mathilde går i 8. klasse og er for nylig begyndt i juniormesterlære i frisørsalonen Hair by Emilie i Frederiksværk. Det hjælper på hendes skoletræthed at være ude at prøve kræfter med arbejdslivet to dage om ugen.

Mathilde går glad i juniormesterlære to dage om ugen. Hun har været rigtig træt af at gå i skole, og havde brug for en luftforandring for at bevare motivationen.
"Juniormesterlæren er en rigtig god idé. Jeg glæder mig, og det giver mig ro i maven, når jeg skal herned og arbejde," siger hun.
Frisør Emilie Linderstrøm, der er indehaver af Hair by Emilie, sagde ja med det samme, da Mathilde kom forbi og spurgte, om hun havde lyst til at tage en praktikant i juniormesterlære.
"Jeg synes, det er et megagodt tiltag, ikke mindst for dem, der er lidt skoletrætte. De har godt af at komme ud og prøve noget andet. Det er perfekt med to dage om ugen, så vi samtidig sikrer, at de får gjort deres skolegang færdig," understreger hun. Mathilde nikker. Hun kan kun anbefale det.
Sværere end det ser ud
At være frisør er et håndværk, og erhvervsuddannelsen tager 4,5 år. Mathilde er netop i gang med at vaske hår på et mannequin-hoved, da vi besøger salonen.
"Det er noget andet, når man får lov at prøve det for alvor. Det ser meget nemmere ud, end det er," smiler hun, der udover at vaske, også har øvet sig på at afblege og farve hår samt rulle en permanent op på mannequin-hovederne.
"Du er smaddergod. Det går rigtig fint, og du tager også selv initiativ til forskellige opgaver. Det er meget positivt," roser Emilie, der har aftalt en praktikperiode på foreløbig tre måneder med Mathilde.
Hair by Emilie er ny Erhvervspartner i Halsnæs. Det kan din virksomhed også blive. Klik på linkene herunder for at læse mere eller kontakt erhvervsplaymakeren.
Kontakter
Helle Reinhold ChristoffersenErhvervsplaymaker og erhvervskonsulent - Halsnæs Kommune
Tlf:23 63 88 02hecff@halsnaes.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune - Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune - Erhverv
Informationsmøde om industrielt 3D-print6.3.2026 12:37:24 CET | Nyhed
Er du nysgerrig på, hvordan industrielt 3D‑print kan styrke din virksomheds produktion og konkurrencekraft? Så kom til et inspirerende eftermiddagsmøde på Halsnæs Rådhus tirsdag den 24. marts kl. 16.00-18.00.
Alle butikker i Hundested får lov til at holde åbent i påsken og pinsen5.3.2026 09:00:17 CET | Nyhed
Byrådet i Halsnæs har søgt dispensation hos Erhvervsstyrelsen, så alle butikker i Hundested nu må holde åbent på helligdagene i påsken og pinsen.
Informationsmøde for eventarrangører i Halsnæs 202627.2.2026 15:58:46 CET | Nyhed
Skal du lave et event i Halsnæs i 2026? Så kom til informationsmøde for eventarrangører i Halsnæs torsdag den 12. marts kl. 14.00-16.00 på Rådhuset.
Kommunale udbud og opgaver 202624.2.2026 09:06:15 CET | Nyhed
Det årlige dialogmøde om kommende udbud og opgaver hos Halsnæs Kommune blev afholdt mandag den 23. februar 2026.
Vil du være leverandør til Halsnæs Kommune?18.2.2026 12:18:02 CET | Nyhed
Kom til dialogmøde om Halsnæs Kommunes opgaver og udbud i 2026 mandag den 23. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum