Ny forskning viser at en urinprøve kan halvere behovet for smertefulde indgreb som kontrol efter blærekræft

Ved en cystoskopi fører lægen en fleksibel kikkert gennem urinrøret ind i blæren for at undersøge blærens slimhinde for tegn på kræft. Selvom det er forholdsvis sikker procedure, så giver cystoskopier en vis risiko for urinvejsinfektioner og blødninger. De kan også medføre smerte og ubehag.

De første resultater fra et to-årigt studie præsenteres i dag på European Association of Urology Congress i Paris, og de tyder på, at en urinprøve er lige så god som en cystoskopi til at afgøre, om en patient har tilbagefald. De endelige resultater af studiet forventes til sommer.

Undersøgelsen er udført i Danmark, hvor retningslinjerne for kontrol efter operation for højrisiko blærekræft anbefaler cystoskopier hver fjerde måned i to år.

Højrisikopatienter med den mest aggressive form for blærekræft har 60-70% sandsynlighed for, at kræften vender tilbage inden for 5 år efter operationen, og det er derfor kontrollen af disse patienter er så intensiv.

Det er første gang, en urinbiomarkørtest er blevet vurderet i et randomiseret interventionelt kontrolleret forsøg med højrisikopatienter. Forskningsprojektet har gjort det muligt for forskerne at vurdere, om testen kan reducere antallet af cystoskopier, og at opfange tegn på tilbagevendende kræft. Tidligere undersøgelser har kun vurderet urinbiomarkørtests som et supplement til de eksisterende retningslinjer for kontrol af patienterne.

Læge Thomas Dreyer fra Bladder Cancer Research Team (BLACREST) i Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital har udført undersøgelsen som led i sin ph.d. Han forklarer:

”Der har været masser af undersøgelser af urinbiomarkørtest, der viser positive resultater, men ingen lodtrækningsundersøgelser, der kan vise, hvad en omlægning fra cystoskopier til urinprøver rent faktisk vil betyde for patienterne. Vi var sikre på, at testen er følsom nok til ikke at give falske negativer, så vi kom til at overse tilbagefald. Men ville den give falske positive prøvesvar og faktisk resultere i, at patienterne blev udsat for det samme antal cystoskopier? Vores resultater viser, at det ikke er tilfældet."

313 patienter har indgået i forsøget. Halvdelen fik efter lodtrækning de sædvanlige tre cystoskopier om året. Den anden halvdel fik kun én cystoskopi om året, mens de to opfølgende cystoskopier blev erstattet med en urinbiomarkørtest. Testen reagerer på tilbagefald af blærekræft ved at måle niveauer af fem genetiske markører. Forskerne valgte at afprøve netop denne biomarkørtest, da den tidligere havde vist lovende resultater hos patienter med høj risiko for tilbagefald af blærekræft.

Alle patienter, der fik et positivt resultat på deres urinprøve, blev kaldt ind på hospitalet til en cystoskopi for at kontrollere, om kræften var vendt tilbage. Efter to år involverede havde knap 44 % af de patienter, der primært blev kontrolleret med urinprøver, fået foretaget cystoskopier ifm. et kontrolbesøg - i modsætning til næsten 100% i kontrolgruppen.

Forskerne fandt også stærke tegn på, at urinprøven kan opfange kræfttilbagefald, før tilbagefaldet kan konstateres gennem cystoskopi. For mere end halvdelen af de patienter, der havde en 'falsk positiv' test - det vil sige, at biomarkørtesten var positiv, men cystoskopien var negativ - fandt forskerne tegn på tilbagefald ved en senere gentagelse af cystoskopien.

"Vi ved, at mange patienter virkelig frygter at skulle til cystoskopi, og de gennemfører kun cystoskopien, fordi udelukke, at de har tilbagefald," siger Thomas Dreyer. "Men hvis de fik muligheden for at nøjes med en urinprøve, ville de fleste vælge det, så længe de er sikre på, at det er lige så effektivt."

Forsøget er finansieret af firmaet Cepheid, der laver urintesten Xpert® Bladder Cancer Monitor, men forsøget er udtænkt og udført af forskerne.