Udvalget for Børn og Skole får ny mulighed for at se på budgetbalanceplan for skolerne
5.4.2024 09:19:25 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Ny tillægsdagsorden med forslag til omprioriteringen inden for skolernes budget skal sikre budgetoverholdelse. Kommunaldirektør beklager rodet proces.

Tirsdag den 9. april får politikerne i Børn og Skole mulighed for at forholde sig til budgetbalanceplanen for skoler i 2024. En vækst i antallet af børn, der har brug for særlig indsats i skolerne, kræver en omfordeling af ressourcerne. Det er en udvikling, der er kendt fra alle landets kommuner. På et møde i januar drøftede politikerne i Børn og Skole forvaltningens forslag til at sikre budgetoverholdelse, men udvalget bad på mødet forvaltningen om at analysere området igen.
Det arbejde satte forvaltningen straks gang i.
Siden januar har udgangspunktet ændret sig. Der forventes flere indtægter fra andre kommuner, der har haft børn i Furesøs folkeskoler. Samtidig er der fra august 2024 visiteret flere børn til særlige tilbud. Forvaltningen og skolerne har samarbejdet om at tilrette budgetterne og finde de bedst mulige løsninger for børn og medarbejdere.
”Forvaltningen er forpligtet til at sikre budgetoverholdelse. Det kræver, at vi handler rettidigt, når budgetforudsætningerne ændrer sig. Når det er sagt, vil jeg gerne beklage, at vi ikke tidligere har præsenteret et nyt beslutningsforslag for Børn og Skole-udvalget med de nødvendige skridt, der gør, at vi overholder budgettet. Det gør vi nu med en tillægsdagsorden,” siger Henrik Studsgaard, kommunaldirektør i Furesø Kommune.
I tillægsdagsordenen skal politikerne beslutte forvaltningens forslag til, hvordan budgettet overholdes. Der kommer ikke færre midler ud til skolerne. Tværtimod, den samlede bevillingsramme er øget via ekstrabetaling fra andre kommuner. Udfordringen er, at antallet af børn med behov for en særlig indsats er stigende. Det nødvendiggør en omprioritering for ca. 5,8 mio. kr. ud af et samlet budget på 429,6 mio. kr.
Kontakter
Henrik StudsgaardKommunaldirektør i Furesø Kommune
Tlf:7216 5100hst5@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum