Kritik af skæve ejendomsvurderinger sætter streg under behov for løsninger
Ombudsmanden er i dag kommet med en kritik af Vurderingsstyrelsen, som kunne have gjort mere for forebygge de skæve vurderinger af ejerboliger. EjendomDanmark mener, at det understreger behovet for at finde løsninger – for der har også været udfordringer på erhvervsområdet.
Ejendomsvurderingerne har skabt stor frustration og uklarhed. Det gælder både for de private ejerboliger og på erhvervsejendomme.
Nu er Folketingets Ombudsmanden kommet med en kritik af de foreløbige ejendomsvurderinger på ejerboligerne, hvor Vurderingsstyrelsen kunne have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne.
Kritikken vækker genklang hos EjendomDanmark, der repræsenterer den professionelle ejendomsbranche, hvor mange virksomheder er blevet ramt af skæve vurderinger på erhverv – også selvom det ikke er dem, der har været genstand for Ombudsmandens undersøgelse.
”Tillid til vores skattesystem er enormt vigtigt i vores samfund, og vi er derfor helt enige i, at vurderingerne burde have flugtet langt nærmere virkeligheden fra begyndelsen. Det gælder for de private ejerboliger såvel som for erhverv. Derfor er det også positivt, at Ombudsmanden selv kigger nærmere på det,” siger Jan Ellebye, underdirektør i EjendomDanmark og fortsætter:
”Nu står vi så også med vurderinger, som vi gør, og der mener jeg, at fokus må være på at løse udfordringerne. Alle er bedst tjent med, at vurderingerne rammer så tæt på virkeligheden som muligt, og jeg er derfor også glad for, at der er en vis lydhørhed over for de udfordringer, vi bringer frem på erhvervsområdet. Selvom træerne ikke ligefrem er vokset ind i himlen."
Tillid til skattesystemet
Ombudsmanden kritik går på, at Vurderingsstyrelsen kunne have gjort mere for at afdække fejlene i de foreløbige vurderinger, selvom der fra politisk side var en accept af, at de i visse tilfælde ville kunne ”ramme forkert”.
”Grundlæggende må ambitionen i min optik være, at vi går efter at ramme noget, som er genkendeligt i virkeligheden. Nu har vi det system, vi har, og selvom det have været langt mere ønskeligt med en bedre model, hvor det for eksempel på erhverv ikke er omregninger af ejerboliger via en skrivebordsmodel, så må fokus være på at fikse det. Det er nødvendigt for tilliden til vores skattesystem,” siger Jan Ellebye.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Politisk flertal enige om at sikre bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejer og udlejer2.7.2025 11:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal bestående af Regeringen, Det Konservative Folkeparti og SF er enige om at ændre lejeloven så digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver nemmere. EjendomDanmark har sammen med LLO længe samarbejdet med Social- og Boligministeriet for at finde en løsning.
Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus2.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr22.5.2025 10:35:52 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum