Bliv inspireret til verdens bedste golfrejser
5.2.2018 08:14:00 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Golfrejser for enhver smag, når Golf Plaisir gæster Ferie for Alle
Når Messecenter Herning åbner dørene til dette års Ferie for Alle, kan besøgende bl.a. lade sig inspirere til den næste golfrejse. Apollo har nemlig denne gang taget deres gode venner fra Golf Plaisir under armen og kan således ikke bare være med til at præsentere Europas bedste golfrejser, men også Sveriges og verdens bedste. Find Golf Plaisir på stand L 9376 på Ferie for Alle-messen.
Uanset om golfrejsen går til Spanien og de Canariske Øer, Bulgarien, Kroatien, Thailand eller New Zealand, så har Golf Plaisir golfrejsen. Golf Plaisir er Nordens største arrangør af golfrejser og arbejder ud fra en filosofi om, at alt skal være så nemt for den enkelte golfentusiast som overhovedet muligt.
En golfrejse med Golf Plaisir betyder således, at alt på rejsen er forberedt hjemmefra, så man ikke skal gøre andet end at koncentrere sig om sit spil, mens man nyder omgivelserne.
Desuden er rejsen med golfselskabet fokuseret på de fællesskaber, som golf kan være omdrejningspunktet for.
Sveriges, Europas og verdens bedste
Det koncept, som er Golf Plaisirs kerne, er så populært og vellidt i golfverdenen, at Golf Plaisir har vundet flere priser for deres rejsekoncept. Bl.a. har de i 2017 taget både pokalen for Sveriges bedste, Europas bedste og verdens bedste arrangør af golfrejser.
”Når vi taler om Golf Plaisir, så er det virkelig et selskab, som rammer deres målgruppe lige der, hvor man bliver blød i knæene. Deres ansatte er hver og en golfentusiaster, som har prøvet de greens, restauranter og den service, som gæsterne udsættes for. Der er altså tale om et rejseselskab, hvor hver enkelt ansat ved præcist, hvad de har med at gøre – og hvor alle er passionerede omkring golf. Vi glæder os derfor også til at have dem med os til Ferie for alle denne gang,” lyder det fra Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo Travel Group i Danmark.
Golf Plaisir vil kunne mødes på stand L 9376 på messen Ferie for alle, der løber af stablen den 23. til 25. februar 2018 i Messecenter Herning.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Vedhæftede filer
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Nyhed: Apollo lancerer rejser til Peloponnes18.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsearrangøren udvider Grækenlandsprogrammet med fem nye feriebyer via pakkerejser med rutefly.
Danskerne har fået øjnene op for Albanien – Apollo udvider med nyt sommerrejsemål13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albanien er ikke længere et hemmeligt rejsetip. Salget af Apollos rejser til landet vokser markant, og nu udvider rejsearrangøren sit sommerprogram med nye pakkerejser til Durres Riviera – med afrejse fra København, Aalborg og Billund.
Danskerne vil dele solseng med kongen11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem man rejser med, kan afgøre hele ferien. Og når danskerne selv får lov at vælge, er det ikke de store entertainere eller politikerne, der trækker det længste strå – men Kong Frederik X.
Sådan får danskerne mere sommerferie for pengene6.5.2026 14:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Med få, bevidste valg kan sommerferien blive både billigere og mere tryg – uden at gå på kompromis med oplevelserne.
Apollo bliver Travelife-certificeret – for fjerde gang!4.5.2026 13:49:41 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Rejser har igen opnået Travelife-certificering og bliver dermed certificeret for fjerde gang. Certificeringen bekræfter, at Apollo lever op til høje sociale og miljømæssige standarder i rejsebranchen og markerer et vigtigt skridt i selskabets langsigtede satsning på et mere bæredygtigt rejsemarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum