Kommunen kan blæse på klagenævn når det gælder landbrugets miljøtilladelser

Trods gentagne afvisninger fra Miljø- og Fødevareklagenævnet har Hedelund Mælk Aps i Arden siden 2011 formået at udnytte den kommunale goodwill til at opbygge en betydelig merproduktion. I løbet af de 13 år, sagen foreløbig har stået på, er antallet af kvæg vokset fra 2.413 til 4.396 enheder, men på et fundament af afviste miljøgodkendelser.

Hvis en agroproducent overtræder sin miljøtilladelse eller slet ingen har, så er han hjemfalden til både bødestraf og fængselsrisiko i op til to år. Kommunen er tilsynsmyndighed, så lovovertrædelsen skal anmeldes til den kommunale forvaltning. Men hvad stiller man op, hvis kommunen ser stort på sin tilsynspligt? Og hvis de kommunale politikere også blæser på kendelse efter kendelse fra Miljø- og Fødevareankenævnet, hvor går man så hen med sin klage? Ingen steder.

Klagenævnet er en ’papirtiger’

Miljø- og Fødevareklagenævnet er magtesløse, hvis en kommune vælger at se stort på nævnets kendelse. Det fremgår af den aktuelle sag.

Mariagerfjord Kommunes seneste miljøgodkendelse blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet i slutningen af oktober 2021. Teamchef Katrine Stærdahl Vad, der varetager sager om miljø og fødevarer i nævnet, forklarer juraen med disse ord: ”Et husdyrbrug, som har fået ophævet sin miljøgodkendelse med virkning fra 1 år fra Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, kan lovligt udnytte godkendelsen i det år, der er givet, hvorefter godkendelsen bortfalder og må erstattes af en ny.”

Kommunen og virksomhedens ejere fik altså en frist på et år til at lovliggøre forholdene på mælkefabrikken, men det undlod man. Fristen udløb i oktober 2022 uden reaktioner fra kommunen. Tilsyneladende har politikerne opdaget, at Miljø- og Fødevareklagenævnet blot er en ’papirtiger’, dvs. en myndighed uden reel magt, som man derfor kan negligere.

Eller som teamchef Katrine Stærdahl Vad skriver i en mail til redaktionen den 6. marts d.å.: ”Tilsynsanliggender kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. husdyrbruglovens § 48, stk. 2.”

Ganske vist står der i § 48, at tilsynsmyndigheden skal sørge for, at ulovlige forhold bringes til ophør. Kommunen kan endda gå så vidt, at den forlanger et ulovligt husdyrbrug fjernet, og i givet fald lader påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet. Men hvad så, hvis kommunen negligerer sine pligter? Det er der, stk. 2 i § 48 kommer ind i billeder. Den fastslår simpelthen, at tilsynsmyndighedens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Eller sagt med andre ord – kommunen kan vælge at se stort på gentagne ulovligheder og påbud fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det har Mariagerfjord Kommune valgt at gøre i foreløbig 17 måneder, og ifølge kommunens borgmester Mogens Jespersen (V) har man ikke til hensigt at opfylde sin tilsynspligt i nærmeste fremtid. I et mailsvar til redaktionen skriver Jespersen bl.a.:

”I forhold til det aktuelle antal dyr på ejendommen betragter Mariagerfjord Kommune husdyrbrugets nuværende produktion som lovligt etableret ved kommunens miljøgodkendelse af den 2. september 2020. Vi er klar over, at fristen for genbehandling af miljøgodkendelsen er overskredet, hvilket primært skyldes kommunens interne forhold, som ansøger ikke kan bebrejdes. Vi vil derfor koncentrere indsatsen på at få udarbejdet en ny miljøgodkendelse til husdyrbruget, hvilket kan lovliggøre produktionen. Dette kan ske inden for en meget kort tidshorisont, og vi har derfor ikke planer om at indgive politianmeldelse i sagen eller kræve konfiskation.”

Ankestyrelsen er sidste udvej

Det er Danmarks Naturfredningsforenings Sekretariat, der i samarbejde med DN Mariagerfjord, to gange har anket de kommunale forsøg på at lovliggøre en betydelig udvidelse af Hedelund Mælk Aps. Begge gange har organisationen fået medhold.

Formand for DN Mariagerfjord, Mikael Kau begrunder organisationens klager med hensynet til de nærliggende naturlokaliteter:

”Hedelund Mælk ApS har i to omgange siden 2011 søgt om miljøtilladelse til forøgelse af mælkeproduktionen hos Mariagerfjord Kommune, men begge gange har Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendt kommunens sagsbehandling og miljøtilladelse. Dette er sket med henvisning til miljøpåvirkningen af det nærtliggende og særligt miljøfølsomme Natura-2000 område omkring Villestrup Ådal. Derfor skal kommunen administrere efter den gældende miljøgodkendelse fra 2011, hvilket fremgår klart at Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelser, men kommunen har intet gjort for at stoppe den forøgede mælkeproduktionen, men har blot forsøgt at lovliggøre en ulovlighed.”

Som sidste udvej har DN klaget den 13. februar 2024 over Mariagerfjord Kommunes manglende overholdelse af sin tilsynspligt til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne efter kommunestyrelsesloven. Det er dog Ankestyrelsen selv, der beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Foreløbig har styrelsen indledt en høring af kommunen med henblik på at afgøre, om der bør rejses en tilsynssag. Naturfredningsforeningen har fået stillet i udsigt, at der allerhøjst vil gå otte måneder, før foreningen hører nærmere.

DN-formand Mikael Kau mener, at kommunens svigt bør få mere principiel karakter. Han siger:

”Med henvisning til sagen om Randers kommunens håndtering af Nordic Waste og mudderskredet i Ølst, må man spørge, om kommunerne er de rette til at behandle større miljøsager - dels i forhold til de faglige kompetencer, men måske især i forhold til lokalpolitikernes armslængde?”