Landbrugskampagnen mod CO2-afgifter bygger på et falsk grundlag

Dansk landbrug lider under en kronisk mangel på villige hænder til især at passe svin og kvæg, så erhvervet må hente stadig flere medhjælpere fra lande længere og længere væk, så enhver reduktion af lønmodtagerjobs vil lette rekrutteringsproblemerne for branchen. Politikere i både Danmarksdemokraterne og Venstre kræver dette til trods, at den grønne omstilling af landbruget under ingen betingelser på reducere behovet for arbejdskraft.

Selv i regeringsgrundlaget har landbrugets lobbyister fået indskrevet, at skal erhvervet bidrage med en CO2-afgift til kampen mod klimaændringerne, så må det ikke koste arbejdspladser. Teksten lyder: ”Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.”

Til kamp for beskæftigelsen – i udlandet

Siden 2008 er andelen af udenlandske lønmodtagere i dansk landbrug vokset fra 20 til 33 procent (2020-tal). Senest har manglen på arbejdskraft tvunget Landbrug & Fødevarer til at hente sine lønarbejdere i lande som Indien, Vietnam og Uganda, fordi der ingen ledige hænder er på det danske arbejdsmarked.

Reelt betyder lobbyisternes kampagne, at der skal bevares jobs i dansk landbrug af hensyn til beskæftigelsen i de polske, rumænske og ukrainske landsbyer, der leverer størstedelen af de udenlandske lønmodtagere. Spørgsmålet er vel bare, om danske politikere føler samme ansvar for at opretholde jobs i disse fjerntliggende rurale områder, hvis det kommer til at ske på bekostning af grøn omstilling i dansk landbrug?

Helt aktuelt har Svarer-udvalget regnet sig frem til en umiddelbar reduktion på 7.950 arbejdspladser, når der indføres en effektiv grøn CO2-afgift på landbrugsproduktion. Særligt den animalske produktion (kvæg og svin) og følgeindustrierne skønnes at opleve de største fald. Imidlertid mener formanden, professor Michael Svarer, at reduktionen vil ”modsvares af en tilsvarende stigning i arbejdspladser andre steder i økonomien, hvorfor beskæftigelsesvandringerne er transitoriske.”

Svarer-udvalget overser imidlertid, at jobreduktionen vil ramme især de udenlandske lønmodtagere, som ifølge Danmarks Statistik (2020) besætter mindst 33 pct. af alle jobs indenfor fødevareindustrien. I reelle tal er der tale om mindst 16.000 lønmodtagere, og de arbejder især inden for driftsformerne med svin og kvæg, som forventes at skulle levere den største jobreduktion.

Ifølge Danmarks Statistik er mere end halvdelen af alle ansatte i svinekødindustrien fra udlandet. Ukrainske statsborgere var tidligere med 26 pct. den største gruppe efterfulgt af rumænske statsborgere med 17 pct. Også kvægbrug og gartneri har med henholdsvis 45 og 48 pct. en høj andel med udenlandsk statsborgerskab blandt de ansatte.

Jobs i udkanten eller i udlandet

Sammenholdes Svarer-udvalgets forventede jobreduktioner med antal udenlandske lønmodtagere, så er der meget langt til en situation, hvor danske lønmodtagere behøver at frygte for deres jobs. Indenfor svinekødsindustrien forventer Svarer-udvalget en reduktion på 1.300 jobs, mens antallet af udenlandske lønmodtagere udgør 3.777 (51% af alle ansatte). Tilsvarende for kvægsektoren er reduktionstallet 2.150, mens antallet af udlændinge er 2.978 (45% af alle ansatte).

På slagterierne og ved fiskeforarbejdning er Polen den hyppigste udenlandske nationalitet. Inden for disse brancher er det også ca. hver tredje, der har udenlandsk statsborgerskab, hvorimod mejerierne kun benytter 8 pct. udenlandsk arbejdskraft. Ifølge Svarer-udvalget kan mejerisektoren forvente en jobreduktion på 950 arbejdspladser, men da der kun beskæftiges 661 udlændinge, vil der her fjernes 289 ”danske” arbejdspladser. Til gengæld er det kun i mejerisektoren, der er risiko for en reduktion, der kan ramme danske lønmodtagere.

Arbejdskraften må fremover hentes i Asien og Afrika

De mange tusinder af udenlandske lønmodtagere har typisk status af lønbillige praktikanter, men her har krigen mellem Rusland og Ukraine betydet, at antallet af landbrugspraktikanter fra Ukraine er faldet fra over 1000 om året før krigen til blot 35 sidste år. Manglen på ukrainske landbrugspraktikanter har tvunget de danske agroproducenter til i højere grad at se sig om efter hjælp fra praktikanter i lande i Asien og Afrika.

Ifølge viceformand Lone Andersen hos Landbrug & Fødevarer vil de mange ukrainere næppe vender tilbage, når krigen engang slutter, fordi de vil få rigeligt at bestille med at genopbygge deres lands landbrugserhverv. Derfor vender organisationen sig mod andre dele af verden.

 - Vi bliver ved med at afsøge hele verden for dem, der gerne vil komme og lære om den grønne omstilling i Danmark og den professionelle måde, vi driver landbrug på i Danmark, udtaler Lone Andersen ifølge landbrugsavisen. dk.

Antallet af landbrugspraktikanter fra f.eks. Vietnam er allerede tredoblet fra 149 i 2021 til de nuværende 484. Det samme gælder antallet af praktikanter fra Uganda, der er gået fra 80 i 2021 til nu 255. Ligeledes er antallet af praktikanter fra Indien steget fra 97 til 227.