
L&F: ”Vi beder danskerne om undskyldning for, hvad vi har gjort mod Vejle Fjord”
Formanden for de danske landbrugslobbyister melder klart ud med en realistisk akutplan for at redde det døende havmiljø og sender sin viceformand på orlov på ubestemt tid

I en opsigtsvækkende pressemeddelelse 1.4. 2024 meddeler formanden for de danske landmænd i Landbrug & Fødevarer, svineproducent Søren Søndergaard, at han dybt beklager den katastrofe, der har ramt de østdanske fjorde og Vejle Fjord især men kystvandene i det hele taget. Søndergaard skriver:
”Normalt er jeg ikke enig med denne Carsten Jensen, som i slet ikke, men da jeg læste hans begravelsestale for den forurenede Vejle Fjord (i Politiken, red.) følte jeg mig virkelig ramt. Vi bønder har jo også børn, der gerne skulle kunne opleve en grøn fremtid, og sådan ser det jo ikke ud til at blive, hvis vi fortsætter med at udlede næringsstoffer i alt for store mængder.
Jeg vil gerne give danskerne vores uforbeholdne undskyldning for, hvad vi har gjort mod naturen i det yndige land. Vi har aldrig ønsket at ødelægge det naturlige miljø for fremtidens generationer, men bankerne og politikerne har vildført os. For at råde bod på de værste ødelæggelser vil Landbrug & Fødevarer nu anbefale, at regeringen snarest muligt ophæver Lars Løkke Rasmussens landbrugspakke fra 2016. Det er den med 20 pct. ekstra kvælstof til os. Der vil samfundet kunne høste de første 4.726 tons til en akut redningsplan for havet.”
Hold fast ved biodiversitetsbrak
Ifølge pressemeddelelsen vil Landbrug & Fødevarer dernæst anbefale, at regeringen fastholder ordningen med 4 pct. brak på alle landbrug, selvom EU ser ud til at bøje sig for traktordemonstranterne ned i Europa. En fastholdelse vil give en årlig nettobesparelse på yderligere 1.531 tons kvælstof.
”Så er vi oppe på 6.257 tons, og hvis vi tager os sammen med udtagningen af lavbundsjorde, så skulle vi komme i mål i tide inden 2027”, skriver Søndergaard. ”Det der traktorbølleri er ikke vores stil, det overlader vi til Bæredygtigt Landbrug. Vi vil gerne være en respekteret del af samfundet.”
Vil også af med PFAS-sprøjtegifte
Ifølge pressemeddelelsen har Landbrug & Fødevarer endnu flere forslag i posen. Et virkelig banebrydende tilbud er rettet direkte til miljøminister Magnus Heunicke (S), som opfordres til med øjeblikkelig virkning at forbyde alle PFAS-baserede sprøjtegifte. Søren Søndergaard skriver:
”Jeg skal straks indrømme, at jeg selv har været en flittig bruger af disse PFAS-midler hjemme på Baldershave (Søndergaards landbrugsvirksomhed i Gadbjerg, red.), fordi jeg troede, at Miljøstyrelsen havde godkendt dem som aldeles ufarlige, men det kan enhver jo se ikke er rigtigt. Nu finder man dem overalt, også i drikkevandet, så det bliver kun værre, hvis vi fortsætter med at sprøjte halvdelen af Danmark med disse evighedskemikalier. Så sent som her i januar har styrelsen alligevel forlænget godkendelserne af hele 9 PFAS-sprøjtegifte med to år, men det er ikke noget, vi har ønsket. Nu siger vi nej tak - vi vil simpelthen ikke være fremtidens miljøforbrydere.”
Den sindsforvirrede professor
Søren Søndergaard benytter også pressemeddelelsen til at kommentere sin viceformand Thor Gunnar Kofoeds uheldige bemærkninger om den ”sindsforvirrede” professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.
Kofoed har set sig vred på professor Markager, fordi han gennem sin forskning gentagne gange har påpeget landbrugets ansvar for forureningen af havet med næringsstoffer. Markager har som en af de første fagfolk sat tal på den nødvendige nedjustering af erhvervets udledninger, hvis der skal genoprettes en god økologisk tilstand i havet.
I et interview i februar i år med Altinget.dk omtalte viceformanden professor Markager som “sindsforvirret” og angreb hans forskningsresultater, men indenfor 48 timer måtte Kofoed aflevere en uforbeholden undskyldning.
Søren Søndergaard har denne kommentar om sin viceformands uartige opførsel:
”Thor fik straks besked på at sige undskyld. Det var han ikke meget for, men endte med at bøje sig. Sådan taler vi ikke til vores modstandere, vil jeg gerne slå fast, og jeg kan da også meddele, at Thor Gunnar Kofoed er gået ind på at tænke sig om. Han har derfor taget orlov uden tidsbegrænsning fra posten som viceformand. Så må vi se, hvis han kommer tilbage.”
Nøgleord
Kontakter
Ran Slirpa
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder



Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed