Dyrene skal ikke tage skraldet

Lidt snor fra en halmballe, en løs tråd fra en hestefold eller et jordbærnet, der blæser væk fra haven. Det kan vel ikke forvolde så meget skade – eller hvad?

Jo, lyder svaret fra schweisshundefører Leif Stonor, der flere gange har oplevet at komme ud til dåvildt, der er blevet viklet ind i træer eller artsfæller på grund af efterladt skrald. 

- Det var et skrækkeligt syn at se hjorten springe rundt nede i vandet. I starten troede jeg, at den hang fast i et træ, men det viste sig, at det var en anden død hjort, den hang sammen med.

- Den kæmpede forgæves for at komme fri og op ad vandløbet, men den kunne selvfølgelig ikke få sin døde makker med, forklarer Leif Stonor, der lykkedes med at få skåret den levende hjort fri, så den kunne leve videre.

Han plejer at have fire-fem sager med fastviklet dåvildt på et helt år, men de seneste to uger alene er han rykket ud hele ni gange.

Dåvildt er af natur nysgerrigt og smider geviret i forårsmånederne, hvilket kan medføre, at det klør. Derfor går dyret og roder i alt, det finder på sin vej. Bliver geviret først viklet ind i bånd, snor eller net, som er efterladt i naturen, kan skæbnen være ganske grum.

Dåvildtet gnubber sig ofte op ad træer og risikerer derfor at blive bundet fast til træet. Og ender det med at stå og stange gevirerne sammen med en artsfælle, sker det altså, at de to dyr bliver viklet sammen. Begge dele medfører dødelig udgang som følge af sult og tørst, hvis dyrene ikke findes i tide.

Problemet blev også belyst i P4 Sjælland onsdag morgen, hvor Teamchef for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, Lars Holse, deltog.

Han kunne fortælle, at der allerede har været 40 lignende sager om dåvildt i 2024, ligesom han minder om det store mørketal af dyr, der ikke bliver fundet i tide, da de når at miste livet til mødet med skrald, før de bliver fundet.

- Det er ikke helt urealistisk at komme til livs. Hvis vi putter halmsnor, net og skrald i lukkede sække. Hvis vi piller trådene ned, når hestefoldene ikke længere anvendes og placerer det, så det ikke blæser væk. Hvis vi deponerer affald korrekt, så skulle det gerne undgå at havne i naturen, forklarer Lars Holse.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 oplever ofte dyr, der er kommet i nød på grund af skrald efterladt i naturen. Nogle dyr spiser skraldet, andre kommer til at hænge fast i det, men fælles er, at et simpelt stykke skrald kan være livsfarligt for de vilde dyr.

Derfor har Lars Holse en klar opfordring til alle, der opholder sig i det fri og medbringer ting, der ikke hører til i naturen:

- Vi skal rydde op efter os selv, så de vilde dyr ikke skal tage skraldet for os.