Autocenter Midtsjælland bliver AutoMester E+: Nu kan vi også tage imod el- og hybridbiler

Den 1. januar blev Autocenter Midtsjælland en del af landets største værkstedskæde. Skiftet betyder blandt andet, at værkstedet fremadrettet kommer til at tilbyde service på el- og hybridbiler som et såkaldt AutoMester E+ værksted
Flere og flere danskere skifter benzin- og dieselbilerne ud med el- og hybridbiler. I andet halvår af 2021 udgjorde el- og hybridbiler hele 42,5 procent af det samlede bilsalg. Interessen er stigende, udviklingen går stærkt og fremtidsforskere peger på, at hver anden dansker vil eje eller leje en el- eller hybridbil i 2030.
Lars Eskildsen og Martin Hansen har kendt hinanden i over 20 år. De har længe drømt om at åbne et værksted sammen, og i juli gik den drøm i opfyldelse, da de slog dørene op til Autocenter Midtsjælland på Atterup Vænge i Dianalund. Nu er de blevet en del af landets største værkstedskæde som et AutoMester E+ værksted. Det betyder blandt andet, at værkstedet fremadrettet vil kunne tilbyde service på el- og hybridbiler.
“Det har hele tiden været planen, at vi gerne ville være en del af AutoMester. Jeg har selv arbejdet på et AutoMester værksted i mange år, hvor jeg har fulgt kæden vokse og udvikle sig til at være landets største værkstedskæde. Det, som kæden står for, er noget, som jeg kan spejle mine egne værdier i. Derfor vidste jeg allerede, før vi åbnede i juli, at vi skulle gå efter at blive et AutoMester værksted,” fortæller værkstedsejeren Lars Eskildsen, der har arbejdet i autobranchen i 30 år.
Speederen i bund på den grønne omstilling
Fra den 1. januar har Autocenter Midtsjælland været en del af AutoMester-kæden, der består af over 400 værksteder og mere end 1100 dedikerede mekanikere. Lars Eskildsen ser frem til at få et nyt, stort sparringsnetværk. Men Autocenter Midtsjælland bliver først og fremmest en del af AutoMester for at kunne sætte sig i førersædet i branchen, fortæller han:
“Som AutoMester E+ værksted tager vi del i den grønne omstilling af bilbranchen. Jeg har selv arbejdet med el- og hybridbiler, siden Toyota lancerede deres første udgaver tilbage i 2002 med dem. Derfor lå det også til højrebenet, at vi ville efteruddanne os til at kunne tilbyde service og reparation af fremtidens bilpark.”
For Lars Eskildsen er der en stor værdi i at kunne tilbyde området en nemmere adgang til grønne valg. De to venner ser frem til at kunne tilbyde et alternativ til mærkeværkstederne for nærområdets el- og hybridbilejere:
“Vi har for eksempel fået sat to ladestandere op. Der er ikke nogen offentlige ladestandere i Dianalund, og netop derfor har vi glædet os til at kunne hjælpe vores lokale kunder med at tage grønnere valg ved, at de nu kan komme og lade deres el- og hybridbiler op hos os 24 timer i døgnet.”
Ifølge Lars Eskildsen er det særligt håndteringen af sikkerheden, der gør det mere avanceret at arbejde med elbiler. Som en del af omstillingen til AutoMester E+ værksted har personalet blandt andet taget en el- og hybridtekniker-uddannelse, ligesom værkstedet er blevet el- og hybridcertificeret.
Om AutoMester E+
Miljøet lider, og bilerne har en del af skylden. Mens bilproducenterne arbejder på højtryk for at udvikle nye og mere CO2-neutrale løsninger, vil AutoMester som Danmarks største værkstedskæde gerne gå forrest i at passe bedre på jorden. Derfor lancerede AutoMester i 2019 konceptet under navnet AutoMester E+, der handler om at gøre hverdagen lettere for deres kunder og samtidig sikre grøn omstilling og servicering af fremtidens el- og hybridbiler.
Det grønne E står blandt andet for el- og hybridbiler, e-handel og energibevidsthed. Foruden service og reparation af el- og hybridbiler tilbyder AutoMester E+ blandt andet også online booking, service- og reparationsaftaler, vejledning omkring grønnere kørsel samt miljøforbedringer på benzin- og dieselbiler. Herudover tilbydes el- eller hybrid lånebiler, ladestander og E+ Vejhjælp.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Fra millionordrer til motorhjelm: “Ibo” er stolt værkstedsejer31.3.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan umiddelbart være svært for de fleste at forstå, hvorfor man skifter en velbetalt stilling i Novo Nordisk ud med at blive værkstedsejer. Men for 35-årige Ibrahim Ittaouil fra Glostrup handler det om et behov for at skabe med hænderne, kærligheden til det gode håndværk og ikke mindst relationen med de lokale kunder. Det lærte han for alvor, da livet slog fra sig
Fra hobbyværksted til prisvindende kæde: BCN Autocenter er AutoMester17.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det startede i et lille hobbyværksted, hvor en ung Mustafa Bicen rodede med biler sammen med sin far. I dag, i en alder af 33, står han som ejer af BCN Autocenter i Taastrup – nu som en del af den prisvindende AutoMester-kæde, kendt for sit høje serviceniveau og tillid fra kunderne
Ordblindhed blev værkstedsejerens vej til succes14.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Jensen havde svært ved at læse og skrive i folkeskolen og blev i stedet skarp til at fikse cykler og knallerter for skolekammeraterne. I dag ejer han Janderup Autoservice, et 570 kvadratmeter stort autoværksted, der som AutoMester E+ nu også er uddannet i at håndtere el- og hybridbiler
Brian har været mekaniker i 40 år, nu laver han værkstedet om6.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Online booking, nyt logo og arbejdstøj samt flere tiltag der er lidt grønnere end alternativet. Det er den nye virkelighed for Åbyhøj Autoservice, der bliver AutoMester E+ for klimaets, sønnens og kundernes skyld
Lokal AutoMester gearer op på elbiler4.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år som lokal AutoMester bliver Mads Thomsens værksted AutoMester E+. Med øget fokus på el- og hybridbiler samt øget miljøansvar er værkstedet klar til fremtiden. “Vi kan også håndtere elbiler, og det vil jeg da gerne skilte med,” fortæller han
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum