Justitsministeren: "Vores fængsler bliver ikke lige så fyldte som de svenske"

Konflikten mellem de svenske bander er ude af kontrol.

Den svenske regering har sidste år derfor skærpet straffen for bandekriminelle, så de nemmere kan varetægtsfængsles og straffes hårdere.

En politisk beslutning der har fyldt de svenske fængsler til bristepunktet. Den svenske Kriminalforsorg, Kriminalvården, oplyser til Dagbladet Politiken, at belægningsgraden i marts er på 127 procent.

Men det bliver meget værre end det: Kriminalvården forudser, at antallet af indsatte vil stige fra de nuværende 9.400 til 35.000 om ti år. Det er mere end en tredobling.

Derfor vurderer Kriminalvården, at der skal ansættes 15.000 nye fængselsbetjente. Det svarer til cirka en fordobling af de nuværende hænder.

Her opstår det oplagte spørgsmål: Kan vi forvente samme tilstande herhjemme?

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er ikke bekymret. Han mener nemlig, at den stramme kurs i Danmark er med til at forebygge problemet.

”Vi er allerede nået langt i kampen mod banderne. Vi har reageret på problemet med rettidig omhu, og jeg tror, at bandepakkerne er en af grundene til, at vi i Danmark er et andet sted end Sverige,” siger justitsministeren.

Regeringen har i november 2023 præsenteret den seneste bandepakke, der med 44 initiativer skal sætte bredt ind mod bandekriminelle.

Pressede dansker fængsler
I øjeblikket er danske fængsler og arresthuse propfyldte. Med endnu en bandepakke er spørgsmålet, om det tal vil stige yderligere? Hvis vi får svenske tilstande, kommer vi op på 15.000 indsatte om ti år.

Kriminolog og politiforsker, David Brehm Sausdal, forventer som justitsministeren heller ikke, at de svenske bandetilstande vil nå danske fængsler og arresthuse. Han er dog uenig i, at strafskærpende bandepakker er løsningen. Han ser dem i stedet lægge yderligere pres på Kriminalforsorgen.

”Hele den danske retskæde har i en årrække stået overfor store problemer, og det har sat fængslerne på unødvendigt overarbejde. Hvis vi vil have belægningen ned, kan vi med fordel kigge på bedre forebyggelse, mindre varetægt, tidligere prøveløsladelser, fodlænker og bødestraf,” siger David Sausdal.

Han fortsætter: ”Vi har en siddende regering, som stolt har det som målsætning, at flere skal i fængsel. Det er i mine øjne en falliterklæring.”

Denne kritik er justitsministeren slet ikke enig i.

”I Sverige har man i årevis troet, at man kunne løse alvorlige kriminalitetsproblemer med bløde tiltag, en løftet pegefinger og integrationsprojekter. Resultatet er gruopvækkende. Det må ikke være kapaciteten i fængslerne, der afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark,” siger Peter Hummelgaard.

Hvor skal vi gøre af de ekstra fanger?
Justitsministeren er bevidst om, at danske fængsler og arresthuse er pressede.

”Jeg ser med stor alvor på, at vores fængsler og arresthuse befinder sig i en meget vanskelig situation. Derfor har vi præsenteret flere initiativer, der skal øge kapaciteten i fængslerne, blandt andet en udvidelse af fængslet i Sønder Omme med 200 pladser, 54 nye fængselspladser i Ringe Fængsel, 400 pladser i en kommende ny arrest i Slagelse, ligesom vi arbejder på at etablere et nyt fængsel med yderligere 400 pladser.”

Peter Hummelgaard fremhæver derudover, at regeringen lige nu drøfter alternative strafformer.

”Jeg har i den forbindelse bedt Straffelovrådet vurdere, om vi i dansk ret har de rette sanktionsmuligheder til rådighed, og om vi kan bruge de eksisterende sanktioner bedre, end vi gør i dag. Straffelovrådets arbejde skal bidrage til, at vi straffer på den mest effektive måde, og at vi bruger vores fængselspladser rigtigt,” siger justitsministeren.