Lidl og Mammen Mejeriernes specialost, Tange Sø Ost, vinder prestigefyldt European Private Label Award
Specielosten Tange Sø Ost fra Mammen Mejerierne vinder den prestigefyldte European Private Label Award i kategorien ‘Dairy products’. Osten er en del af Lidls særligt udvalgte private label-serie ‘En Bid af Danmark’, der består af produkter fra lokale, danske leverandører.
I Danmark er vi internationalt anerkendt for vores mejeriproduktion og oste af høj kvalitet, og nu kan endnu en dansk mejeriproducent bryste sig af en prestigefyldt titel, efter vinderne af den anerkendte European Private Label Awards er offentliggjort.
I kategorien ‘Dairy Products’ løber specialosten Tange Sø Ost fra Mammen Mejerierne således med prisen foran et felt af stærke private-label produkter fra hele Europa. Osten er nomineret af Lidl som en del af dagligvarekædens særligt udvalgte private label-serie ‘En Bid af Danmark’, der består af højkvalitetsprodukter fra lokale, danske leverandører.
Priserne uddeles af branchemagasinet European Supermarket Magazine, som hvert år kårer de bedste private label-produkter i detailhandlen på tværs af 23 lande fra hele Europa, der dyster i 17 forskellige kategorier.
Stærkt samarbejde
Tange Sø Ost er produceret på dansk mælk og er navngivet efter Tange Sø, der ligger i nærheden af Mammen, hvor osten produceres. Dommerne beskrev osten som den 'bedst smagende ost' og som en stærk repræsentant for danske ostetraditioner i en meget konkurrencepræget kategori.
Det var derfor med glæde, at Bjarke Jørgensen, der er overordnet produktionschef ved Mammen Mejerierne, modtog nyheden om, at Tange Sø Ost tog sejren i kategorien:
"Vi er utroligt beærede over at modtage prisen. Det er et stort skulderklap og en anerkendelse af vores håndværk. Vi er meget stolte af at have så fagligt dygtige og kompetente medarbejdere, der kan udvikle og producere mejeriprodukter af så høj kvalitet, at vi kan vinde en international anerkendt pris som denne,” siger Bjarke Jørgensen. Han tilføjer:
“I samarbejdet med Lidl har vi set en interesse i og vilje til at udvælge unikke kvalitetsoste, der skiller sig ud fra mængden. Ved at være en del af Lidls private label sortiment åbner Lidl desuden dørene op for yderligere eksponering og nye potentielle markeder for os. Der skal derfor også lyde en tak til Lidl for deres store engagement i samarbejdet med Mammen Mejerierne.”
Hos Lidl deler man ligeledes begejstringen for, at et produkt fra ‘En Bid af Danmark’ endnu en gang modtager en pris, efter produkter fra serien sidste år vandt i to kategorier:
”'En Bid af Danmark' er et vigtigt private label-sortiment for Lidl Danmark, så vi er naturligvis rigtig glade for at vinde denne pris, da den understreger sammenhængen mellem vores nationale strategi og vores krav til kvaliteten af de danske fødevarer i vores sortiment. Alle produkter i ’En Bid af Danmark’ er nøje udvalgt fra leverandører med produkter af høj kvalitet, og det beviser den her pris på fornemste vis,” siger indkøbsdirektør i Lidl Danmark, Maria Lovecchio, og fortsætter:
”Sidste år vandt vi også to priser med produkter fra 'En Bid af Danmark', og at vi gentager succesen igen i år, styrker min tro på, at vores fortsatte tætte samarbejde med vores leverandører og de massive investeringer i det danske marked, er den rette vej at gå.”
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
For andet år i træk modtager Lidl Danmark ‘Top Employer‘-prisen for sit attraktive arbejdsmiljø17.1.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Den uafhængige certificeringsorganisation Top Employers Institute certificerer hvert år verdens bedste arbejdsgivere og har i 2025 udnævnt Lidl Danmark til ‘Top Employer’ - for andet år i træk.
Lidl bakker op om Lægeforeningens nye forslag til udfasning af nikotin og tobak10.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl har allerede taget markante skridt mod udfasning af tobak og nikotin i kædens butikker og vil inden udgangen af 2028 stoppe salget helt. Derfor er Lidl meget positive over for Lægeforeningens nye forslag, der blandt andet fokuserer på at begrænse tilgængeligheden af tobak og nikotin. Men dagligvarebutikkerne skal ikke være en del af et nyt licenssystem for salg af tobak og nikotin.
Hovedkontoret går i butikkerne: I Lidl samles alle medarbejdere om julehandlen28.11.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Julen er en af de allertravleste perioder i dagligvarebranchen, og derfor vil Lidl gerne støtte ekstra op om sine medarbejdere i butikkerne. I et nyt initiativ skal alle kædens 350 administrative medarbejdere bruge en arbejdsdag i begyndelsen af december i en af kædens 163 butikker fordelt over hele landet.
State Drinks og Lidl Danmark går nu sammen og opfordrer til en aldersgrænse på 16 år i forbindelse med salg af energidrikke28.10.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
State Drinks går som den første danske producent af energidrikke aktivt ud og opfordrer til at indføre en aldersgrænse på salg af energidrikke til børn og unge under 16 år.
På en frisk oktobermorgen fejrede glade kunder åbningen af Lidl i Allerøds bymidte24.10.2024 12:33:10 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil, da butikschef, Oli Spendrup, klippede den røde snor og kunne byde kunder indenfor i sin spritnye butik. Det er Allerøds første Lidl-butik og byens første dagligvarebutik uden tobaks- og nikotinprodukter på hylderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum