Gylle.dk

Menneskeliv og milliarder kan spares med mindre landbrugsnitrat i drikkevandet

Del

Drikkevand med høje niveauer af nitrat er et stigende problem, som er koblet til forskellige helbredseffekter som fødselsdefekter og kræft. For eksempel vokser den videnskabelige evidens for, at nitrat i drikkevandet øger risikoen for tyk- og endetarmskræft, som over 5.000 danskere rammes af hvert år. Nitraten stammer fortrinsvis fra kvælstofgødning i landbruget, men hidtil er der ikke foretaget reguleringer af denne forurening

Allerede i 2018 beskrev forskere ved Aarhus Universitet, hvordan nitrat i grund- og drikkevandet, som primært stammer fra gødning i landbruget, i årtier har været under mistanke for at være kræftfremkaldende. Den hidtil største epidemiologiske undersøgelse på området viste, at der er en sammenhæng, også når mængden af nitrat i drikkevandet ligger langt under den nuværende grænseværdi. Resultatet blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer, men blev ikke fulgt op politisk.

Nu fremgår det af et nyt studie foretaget af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), at der også vil være en stor samfundsmæssig økonomisk besparelse ved at regulere nitratforureningen. Ifølge en pressemeddelelse 4. november 2023 påviste forskerne, at samfundet kan opnå en gevinst på 2,2 milliarder kroner om året, hvis koncentrationen af nitrat i vores drikkevand sænkes, fordi vi på den måde kan undgå 127 tilfælde af tarmkræft årligt.

Den nærliggende mulighed er derfor ifølge forskerne at beskytte grundvandet ved for eksempel at tage landbrugsarealer ud af drift. De skal omlægges til beskyttede områder, hvor der ikke bruges kvælstof, og hvor der derfor efter en årrække udledes mindre nitrat. I disse år foregår der en omfattende udtagning af især lavbundsarealer af hensyn til klimabeskyttelsen, men nitratbelastningen indgår dog ikke i kriterierne for den planlagte udtagning af landbrugsjord.

50 mg/l er et minimumskrav

I Danmark følger vi EU’s grænse på højst 50 milligram nitrat per liter vand. Men selvom vi de fleste steder i landet ligger langt under den grænse, er nitratmængderne i drikkevandet adskillige steder i Danmark store nok til at øge risikoen for at udvikle tyk- eller endetarmskræft. Det har både en stor dansk befolkningsundersøgelse fra 2018 og adskillige internationale studier påvist.

”EU’s krav om højst 50 milligram nitrat per liter vand er et minimumskrav, så vi kan sagtens fastsætte strengere krav i Danmark. Og vores forskning viser, at dette ville gavne folkesundheden og samtidig spare samfundet for rigtig mange penge,” siger Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Han er førsteforfatter til det nye studie udgivet i tidsskriftet Science of the Total Environment.

Gevinsten overstiger regningen

Den danske befolkningsundersøgelse fra 2018 påviser en statistisk signifikant sammenhæng med forhøjet risiko for tyk- eller endetarmskræft, når nitratniveauet i vandet er over cirka 4 mg/L og en endnu højere risiko, når det kommer over cirka 9 mg/L.

En analyse af nitratmængderne i landets vandforsyninger viser, at cirka 10 % af det danske drikkevand har et nitratindhold over 9 mg/L, og yderligere cirka 10 % ligger over 4 mg/L som et gennemsnit for 2018-2021. De fleste vandforsyninger med nitratindhold på disse niveauer udgøres af små privatejede boringer, der forsyner færre end ni husstande. Men det gælder også for flere hundrede almene vandværker, særligt i området omkring Aalborg (se kort).

”Omkring 20 % af danskerne drikker altså vand med mere end 4 mg/L nitrat, mens cirka 10 % af os har vand i hanerne med mere end 9 mg/L. Det betyder ikke, at du som privatperson skal være bekymret for at drikke vand fra hanen. Mange andre risikofaktorer er vigtigere end nitrat i drikkevandet, når det gælder tarmkræft – fx hvad man spiser, hvor meget man bevæger sig, og om man ryger. Men ud fra et samfundsperspektiv ville det være godt med mindre nitrat i vandet,” siger Jörg Schullehner, medforfatter og adjunkt ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Forskerne har på grundlag af resultaterne fra befolkningsundersøgelsen beregnet både gevinster og omkostninger ved at sænke nitratindholdet i det danske drikkevand. Og gevinsterne overstiger regningen for at mindske nitratindholdet, uanset hvilken måde man mindsker det på.

”Statistisk set kan cirka 127 danske tilfælde af tarmkræft hvert år kobles til det nuværende indhold af nitrat i vandet. Værdien af de leveår, som man gennemsnitligt taber, hvis man får konstateret tarmkræft, lagt sammen med sundhedsomkostningerne ved et kræftsygdomsforløb løber op i mange hundrede millioner kroner per år. Så vi kan både spare mennesker for en frygtelig sygdom og samfundet for en masse penge,” siger Brian H. Jacobsen.

Sænker man standarden til højst 9 mg/L nitrat, ville der ifølge beregningerne være 72 færre tilfælde af tyk- og endetarmskræft og en årlig nettogevinst at hente på godt 1,2 milliard kroner. Og sænker man standarden yderligere til cirka 4 mg/L kan man lægge ekstra 965 millioner kroner oveni og undgå yderligere 55 kræfttilfælde. Det giver i alt 2,2 milliarder kroner.

Beskyt grundvand, flyt boringer, rens vandet

Forskerne har i deres regnestykke trukket de omkostninger fra, der er forbundet med at sænke nitratmængderne. De har beregnet prisen for tre forskellige løsningsmodeller.

  1. Nitratforureningen stammer fortrinsvis fra kvælstofgødning i landbruget. Den første mulighed er derfor at beskytte grundvandet ved for eksempel at tage landbrugsarealer ud af driften og gøre dem til beskyttede områder, hvor der ikke bruges kvælstof, og hvor der derfor efter en årrække udledes mindre nitrat.
  2. Den anden mulighed er at flytte vandboringerne væk fra de områder, hvor nitratindholdet i drikkevandet overskrider niveauerne eller at udføre dybere boringer for dermed at undgå det øvre grundvand med for højt niveau af nitrat.
  3. Den tredje mulighed er at rense vandet for nitrat med teknologier (såsom denitrifikation, ionbytning og omvendt osmose), der anvendes i udlandet, men som på nuværende tidspunkt ikke bliver anvendt på vandværker i Danmark.

Forskerne har beregnet de gennemsnitlige omkostninger til at ligge på henholdsvis 65 millioner kroner for at nå 9 mg/L og yderligere 45 millioner kroner årligt for at nå 4 mg/L.

”Der er fordele og ulemper ved alle tre løsninger, og det kommer an på de lokale forhold og tidshorisonten, hvad der giver bedst mening. At udtage landbrugsarealer er fx relativt billigt, men der kan gå op til 50 år, før effekten af grundvandsbeskyttelsen er slået igennem,” siger Birgitte Hansen, seniorforsker fra GEUS.

”Selv med de højeste omkostninger til at fjerne nitrat og de mest pessimistiske antagelser om sundhedsgevinsterne er der en fortjeneste ved at sænke nitratmængderne til maksimalt 9 mg/L,” påpeger Brian H. Jacobsen.

Derudover vil tiltag mod mindre nitrat i drikkevandet formentlig føre flere gavnlige effekter med sig, pointerer Jörg Schullehner slutteligt:

“Man skal huske, at vi her kun ser på effekterne i forhold til tarmkræft. Der kunne sagtens være andre afledte effekter. Hvis vi renser vandet med mere avancerede metoder, kan vi muligvis også fjerne andre uønskede stoffer, som også kan påvirke vores sundhed. Og hvis man mindsker nitratudledningen fra landbruget, beskytter vi samtidig andre dele af vandmiljøet og naturen mod negative effekter af kvælstof. Så det er faktisk meget konservative beregninger.”

Kontakter

Billeder

Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS
Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS
Download
Seniorforsker Brian H. Jacobsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Seniorforsker Brian H. Jacobsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Download
SÅ MANGE PENGE OG KRÆFTTILFÆLDE KAN VI SPARE. Beregnede besparelser og undgåede kræfttilfælde (grafik: Jacob Lind Bendtsen, GEUS)
SÅ MANGE PENGE OG KRÆFTTILFÆLDE KAN VI SPARE. Beregnede besparelser og undgåede kræfttilfælde (grafik: Jacob Lind Bendtsen, GEUS)
Download
Adjunkt Jörg Schullehner, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet
Adjunkt Jörg Schullehner, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet
Download
Mest nitrat i private boringer. Uddrag fra forskningsartiklen
Mest nitrat i private boringer. Uddrag fra forskningsartiklen
Download
Nitrat forårsager tarmkræft. Uddrag fra artiklen
Nitrat forårsager tarmkræft. Uddrag fra artiklen
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye