Gylle.dk

Pesticider fra landbruget kan udløse Parkinsons sygdom

Del

Nogle pesticider fra landbruget kan udløse Parkinsons sygdom. Det siger forskere i en artikel i  Ugeskrift for Læger, hvor de påpeger, at aktivstoffer fra landbrugets sprøjtegifte trænger ned i drikkevandsboringer, hvorfra det rammer forbrugerne

Selv så farlig en sprøjtegift som diquat, der har været ulovlig at bruge i EU siden 2019, får danske landmænd hvert år dispensation til at bruge det. Undersøgelser viser, at folk, der arbejder i landbrug og gartnerier, hvor der anvendes diquat-midler, har to en halv gange så stor risiko for at få Parkinsons sygdom som befolkningen som helhed. Foto: Piqsels
Selv så farlig en sprøjtegift som diquat, der har været ulovlig at bruge i EU siden 2019, får danske landmænd hvert år dispensation til at bruge det. Undersøgelser viser, at folk, der arbejder i landbrug og gartnerier, hvor der anvendes diquat-midler, har to en halv gange så stor risiko for at få Parkinsons sygdom som befolkningen som helhed. Foto: Piqsels

Det er et hold tysk-slovenske forskere, der har påpeget sammenhængen mellem sprøjtegifte og Parkinsons sygdom. Pesticiderne kan påvirke mikrobiomet i tarmene, så der opstår en ond cirkel af skadelige processer. De kan føre til Parkinsons sygdom, som er den hastigst voksende neurologiske sygdom.

Klare beviser for øget risiko for Parkinsons

Professor Daniella Berg fra Kiels Universitet er medforfatter på artiklen. Hun siger:

”Der er klare beviser for, at miljøgifte yderligere kan øge forekomsten af Parkinsons sygdom. Det kan være en forklaring på den uforholdsmæssige stigning i sygdomstilfælde.”

Det er meget interessant, mener Per Borghammer, overlæge og klinisk professor i nuklearmedicin på Århus Universitet. Det passer godt med en sygdomsmodel, han står bag, nemlig ”Brain-first vs. body-first”. Ifølge modellen starter sygdommen inde i nerver i næsens eller tarmens slimhinde. Processen kan sættes i gang af sygdomsfremkaldende stoffer som miljøgifte og pesticider, men også af infektioner og andre påvirkninger.

Parkinsons udløses af ting vi spiser eller inhalerer

”Lige præcis ved Parkinsons sygdom er det særligt plausibelt, at sygdommen kan udløses af stoffer eller mikroorganismer, vi indtager eller inhalerer, siger Borghammer. Tarmens nervesystem sidder kun en millimeter eller to fra tarmens mikrobiom. Så hvis bakterier kan trænge igennem tarmbarrieren, kan de sætte gang i en sammenklumpning af proteiner, der så spreder sig til hjernen, påpeger Borghammer.

Pesticider er en faktor af flere

Per Borghammers forskning har tidligere vist, at hos cirka halvdelen af patienterne lader sygdommen til at starte i tarmens nervesystem. Derefter vandrer den videre til hjernen.

De tysk-slovenske forskere peger på, at pesticider er en faktor ud af flere. Et stop for alle pesticider vil ikke forhindre alle tilfælde af Parkinsons sygdom. Men forskningen viser, at sammenhængen mellem pesticider og Parkinsons sygdom er stærk nok til at handle på.

Klar sammenhæng mellem pesticider og Parkinson

Ekstra Bladet skriver, at der er en klar sammenhæng mellem landbrugets brug af sprøjtegifte og stigningen i antallet af mennesker med Parkinsons. De giftrester , som vi får med den mad vi spiser, og det vand vi drikker, kan gøre os alvorligt syge.

Landbruget forhindrer udfasning

Alligevel er det med en ihærdig indsats lykkedes landbrugets lobbyorganisationer – herunder danske Landbrug & Fødevarer – at blokere for et lovforslag fra EU-kommissionen om at halvere forbruget af pesticider i 2030, skriver Ekstra Bladet. Selv et så farligt middel som diquat, der er ulovligt at bruge i EU, får danske landmænd dispensation til at bruge det. Undersøgelser viser, at folk, der arbejder i landbrug og gartnerier, har to en halv gange så stor risiko for at få Parkinsons sygdom som befolkningen som helhed.

Så mange rammes

Parkinsons sygdom er hyppigere hos mænd end hos kvinder, de fleste rammes i 60-62 års alderen. Ca. 5% rammes før 50 års alderen. I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom, og årligt kommer der 1.500 nye patienter til. Antallet forventes at stige til 20.000 i 2040, hvis ikke der gøres noget for at fjerne årsagerne. Mellem 7 og 10 millioner mennesker over hele jorden er ramt af sygdommen. Kilde: Parkinsonforeningen 

Kontakter

Billeder

Professor Daniella Berg fra Kiels Universitet siger, der er klare beviser for, at miljøgifte yderligere kan øge forekomsten af Parkinsons sygdom, og det kan være en forklaring på den uforholdsmæssige stigning i sygdomstilfælde. Foto: Kiels Universitet
Professor Daniella Berg fra Kiels Universitet siger, der er klare beviser for, at miljøgifte yderligere kan øge forekomsten af Parkinsons sygdom, og det kan være en forklaring på den uforholdsmæssige stigning i sygdomstilfælde. Foto: Kiels Universitet
Download
Ekstrabladets leder 25. marts 2024 kræver forbud mod sprøjtegifte, der kan fremkalde Parkinsons Sygdom. Skærmbillede med uddrag af lederartiklen
Ekstrabladets leder 25. marts 2024 kræver forbud mod sprøjtegifte, der kan fremkalde Parkinsons Sygdom. Skærmbillede med uddrag af lederartiklen
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye