Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 kg rokker
23.3.2024 10:00:00 CET | Landbrugs- og Fiskeristyrelsen | Pressemeddelelse
Indimellem støder Fiskeristyrelsens kontrollører på rokker, når de udfører kontroller på fiskeauktioner. Det drejer sig typisk om 3-4 rokker, der bliver landet som bifangst til andet fiskeri.

Fiskerikontrollørerne i Frederikshavn blev derfor lidt overraskede, da de to gange på én dag faldt over rokker på en fiskeauktion. Og det var ikke hverken tre eller fire stykker, men hele 405 kg i alt.
”Vi støder ofte på rokker, når vi udfører kontrol på fiskeauktionerne. Men det er ikke så tit, vi støder på rokker i så store mængder,” siger fiskerikontrollør Bo Dahl Andersen.
Der findes forskellige typer af rokker, og det kan være svært at se forskel på dem. De 405 kg var alle sammen sømrokker, som er forbudt at lande fra Kattegat og Skagerrak. Rokkerne blev derfor konfiskeret af fiskerikontrolløren og hans kollegaer.
Sømrokken vokser langsomt, bliver sent kønsmoden og får ikke ret mange unger. Derfor er bestanden sårbar i forhold til fiskeri. Derudover samler sømrokker sig ofte i større stimer, hvilket gør dem til nemme ofre for fiskernes redskaber.
”Problemet er kort fortalt, at rokkerne samler sig på et lille område, når de skal yngle og derfor pludselig bliver fanget i de mængder, vi ser her. Hvis de ikke genudsættes som foreskrevet i loven, så udtager man en betydelig mængde af de gydende individer på området,” siger Bo Dahl Andersen.
Om rokkefiskeriet i danske farvande
Der er en del forskellige rokkearter. Dem fiskerikontrollørerne oftest ser er hvidrokke, småplettet rokke, storplettet rokke, sømrokke og pletrokke.
Sømrokken er ulovlig at lande i de to farvande, og man må heller ikke lande den som bifangst. Kommer der en sømrokke i fangstredskabet, skal den straks genudsættes og ikke bringes i land. Sømrokker har nemlig en høj overlevelsesrate og må derfor genudsættes.
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Billeder
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Undgå ’kartoffel-ål’ og ’kartoffel-brok’: Kend din kartoffel, før du ’lægger' den30.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. maj er det kartoflens dag, og det markeres internationalt i hele verden. For kartoffelknolden er en international supersag, der hver dag sikrer millioner af mennesker mad på bordet.
Europa og Danmark passer på planterne12.5.2026 14:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Kampagnen Plant Health 4 Life vender nu tilbage for fjerde år i træk. Kampagnen er et fælles tiltag fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Europa-Kommissionen og 33 lande med det formål at sætte plantesundhed i centrum for vores daglige valg.
Fiskerikontrollen fjerner kæmpe spøgelsesgarn ved Reersø23.4.2026 09:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrolskib Havternen har fjernet et 600 meter stort spøgelsesgarn ud for kysten ved Reersø i forbindelse med fiskerikontrollens arbejde i området.
Strandkrabber, skærising og ’havets vinbjergsnegl’? Her er forslag til fem alternative retter til det traditionelle påskebord31.3.2026 09:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og det er ved at være tid til at planlægge den årlige påskefrokost. Marinerede sild, fiskefileter, gravad laks og rejer venter på, at vi sætter tænderne i dem. Men hvad med at tænke lidt nyt i år? Der er mange gode alternativer til de velkendte gæster på påskebordet – og de smager mindst lige så godt, som dem vi kender.
Undgå at få en uønsket julegave med hjem fra julerejsen23.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du ud og rejse uden for EU i løbet af vinteren? I så fald skal du være opmærksom på, at du ikke får en hadegave med retur, hvis du tager planter, frugt eller blomster med retur fra de varmere himmelstrøg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

