STARK Group A/S

Jens Bjørn Andersen bliver ny formand for STARK Group A/S

Del

Efter tre års ejerskab under CVC Capital Partners indleder virksomheden arbejdet med at etablere en ekstern bestyrelse. Den opgave bliver nu lagt i hænderne på Jens Bjørn Andersen.

Jens Bjørn Andersen er tidligere CEO for DSV, der er en globalt ledende leverandør af transport- og logistikydelser. Under hans ledelse har DSV tæt på femdoblet sin omsætning til mere end DKK 150 mia. i 2023.  Han fratrådte i januar i år posten som CEO for DSV.

Jens Bjørn Andersen siger:

At blive formand for STARK Group er en opgave, jeg kun kan takke ja til. STARK Group er en spændende virksomhed der spiller en central rolle i byggeriet og selskabet er på en bemærkelsesværdig vækstrejse. Det aftvinger respekt, når en virksomhed på fem år kan øge sin årlige omsætning fra 17 mia. kr. til mere end 60 mia. kr. igennem organisk vækst og opkøb af virksomheder. Virksomhedens filosofi om lokalt ejerskab og fokus på performance management er en verden, jeg selv har dyrket og tror på.

I dag er Søren Vestergaard-Poulsen bestyrelsesformand for STARK Group, hvor han som managing partner for CVC Capital Partner repræsenterer ejerne CVC. Han fortsætter i rollen som næstformand for STARK Groups bestyrelse.

Søren Vestergaard-Poulsen siger:

Jeg er imponeret af, hvad DSV har opnået under Jens Bjørn Andersens lederskab. Dens klare fokus på opkøb og integration af virksomheder er en stor inspiration for udviklingen af STARK Group. Med sig har han derudover en viden inden for logistik og kapitalmarkederne, som kan blive nyttig nu og nogle år ude i fremtiden. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Jens Bjørn.

Formelt bliver Jens Bjørn Andersen valgt som formand for STARK Group A/S på virksomhedens generalforsamling den 23. april 2024.

Kontakter

Billeder

Om STARK Group

STARK Group er den førende B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.150 forretninger. STARK Group har en årlig proforma omsætning på mere end EUR 8 mia. (i DKK 60 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 20.000 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.

STARK Group har forpligtet sig til at opnå net zero i 2050 på tværs af hele værdikæden, har underskrevet FN's Global Compact og arbejder inden for fuldt validerede 2030 videnskabsbaserede mål for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.

Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye