STARK Group udvider sit forretningsnetværk i Danmark
STARK i Danmark styrker sin tilstedeværelse og position i den sydlige del af Sjælland. Virksomheden åbner det største byggecenter i området, hvilket markerer endnu en investering omkring byer med betydelig vækst. Forretningen blev indviet af borgmesteren under overværelse af 500 gæster.

Den nye forretning i Næstved, der strækker sig over 10.500 kvadratmeter, vil forbedre servicen for de professionelle håndværkere i regionen ved at tilbyde et omfattende produktsortiment, en stor afdeling med udlejningsmaskiner til byggeri, effektiv distribution af varer og byggematerialer, samt kompetent rådgivning.
Med et omfattende varelager og et stort distributionscenter er forretningen i stand til at levere 50.000 produkter inden for 24 timer til håndværkere og byggepladser. Dette vil øge effektiviteten og sammenhængen i STARKs forretningsnetværk og logistikløsninger i og omkring byen.
Britta Korre Stenholt, administrerende direktør for STARK Danmark, siger:
"Vi vil være tæt på der, hvor der bygges, og Næstved er virkelig en by i vækst! Det skal være nemt og bekvemt for håndværkerne i området at handle byggematerialer hos STARK, og det bliver det nu. Vi har fået en fantastisk modtagelse i byen, og det er en stor glæde, at vi nu åbner dørene og byder alle velkommen."
Den nye STARK forretning i Næstved er designet med omtanke for klimaet og sigter mod at opnå en lavemissionsklassificering og DGNB Guld-certificering.
Kontakter
Kaspar Bach HabersaatChief Communications Officer
Tlf:+45 4092 8881kha@starkgroup.dkBilleder
Om STARK Group
STARK Group er den største B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.100 forretninger. STARK Group har en årlig omsætning på EUR 7,8 mia. (i DKK 58 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 19.000 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.
STARK Group har forpligtet sig til at opnå net zero i 2050 på tværs af hele værdikæden, har underskrevet FN's Global Compact og arbejder inden for fuldt validerede 2030 videnskabsbaserede mål for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.
Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S
STARK Group når milepæl: Nyt distributionscenter i Storkøbenhavn skal styrke logistikken15.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har nået en vigtig milepæl i byggeriet af sit kommende nationale distributionscenter i Storkøbenhavn. Anlægget er en central del af koncernens strategiske arbejde med at styrke logistikken og sætte nye standarder for distribution af byggematerialer i Danmark. Milepælen blev fejret med et traditionelt rejsegilde, blot seks måneder efter første spadestik.
STARK Group lancerer ny flagskibsforretning uden for london – den største i Storbritannien10.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sin position på det britiske marked med åbningen af en ny flagskibsforretning i Luton, nordvest for London. Forretningen, der drives under koncernens britiske brand Jewson, strækker sig over 26.000 m² og er den største i STARK Groups britiske netværk. Åbningen er et vigtigt skridt i arbejdet med at imødekomme de stigende behov hos professionelle håndværkere og byggebranchen i hele Storbritannien.
STARK Group indvier ny solcellepark i Danmark8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har indviet en 122 hektar stor solcellepark i Østjylland som led i koncernens indsats for at reducere CO₂-udledninger og nå sine godkendte klimamål. Solcelleparken er etableret i samarbejde med Mind Energy og vil levere vedvarende elektricitet til STARK Groups aktiviteter i Danmark.
SBTI godkender STARK Groups klimamål mod net zero i 20507.7.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Science Based Targets initiative (SBTi) har godkendt STARK Groups klimamål om at nå net zero i 2050. Målene omfatter reduktioner på tværs af hele værdikæden og er i tråd med 1,5°C-scenariet og FN’s Parisaftale.
STARK Group styrker sit forretningsnetværk i Storbritannien30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group, britiske brand, Jewson, har styrket sin tilstedeværelse i Storbritannien med åbningen af en ny forretning i Croydon, strategisk placeret syd for London.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum