Cabi

Videnshuset Cabi udvider bestyrelsen med en af landets førende økonomer

Del

Professor Nina Smith træder ind i videnshuset Cabis bestyrelse. Dermed udvides bestyrelsen med en stærk kapacitet inden for arbejdsmarked og beskæftigelsesindsats.

Portrætfoto af Nina Smith
Økonomiprofessor Nina Smith er nu medlem af Cabis bestyrelse

Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, har sagt ja til at træde ind i bestyrelsen i videnshuset Cabi, som arbejder for at skabe plads til flere på arbejdsmarkedet.

Med Nina Smith som bestyrelsesmedlem henter Cabi en stærk kapacitet, der har særlig viden om de strukturelle ændringer, Danmark har behov for, hvis flere borgere fra kanten af arbejdsmarkedet skal blive en del af arbejdsstyrken.

Det viste hun blandt andet som formand for reformkommission, som den forrige regering nedsatte for at få input til reformer for samfundets komplekse problemstillinger.

”Kommunerne skal møde udsatte borgere på en ny måde, hvor beskæftigelses- og socialpolitikken koordineres tættere, og kontakten til arbejdsmarkedet bliver et fælles mål for indsatserne. Folketinget skal samtidig sikre, at lovgivningen ikke spænder ben for dette. Og virksomheder og civilsamfund skal i langt højere grad tænkes ind i løsningerne og være med til at skabe job til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.”

Sådan opsummerede Nina Smith kommissionens anbefalinger til de problemstillinger, der er knyttet til borgere uden for arbejdsmarkedet.

Flere ind i et arbejdsfællesskab
Det er blandt andet på baggrund af de pointer, at Mette Rønnau, direktør i Cabi, betegner Nina Smith som en kæmpe gevinst for Cabis arbejde:

”Vi er meget glade for, at Nina Smith har sagt ja til at være en del af Cabis bestyrelse. Hun har om nogen et stort overblik over dynamikkerne i samfundet. Desuden har hun som kommissionsformand arbejdet med dynamikkerne på et detaljeniveau, så hun har indgående kendskab til samfundsaktørernes roller og potentiale. Det gælder for eksempel potentialet i at styrke den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats som en vej til at hjælpe sårbare unge og andre ledige ud af offentlig forsørgelse”, udtaler Mette Rønnau.

Også Nina Smith ser frem til samarbejdet:

”Jeg anser Cabi som en aktør, der bringer virksomheder og jobcentre tættere sammen. De arbejder blandt andet for, at beskæftigelsesindsatsen foregår ude i virksomhederne, hvilket er til gavn for virksomhedernes forretning. Samtidig bliver de ledige en del af fællesskabet. Det er værdifuldt for hele samfundet. Det arbejde ser jeg frem til at bidrage til”.

-----

Cabis øvrige bestyrelsesmedlemmer er:

Mogens Lindhard, Head of Global Social Responsibility i Grundfos Holding A/S (formand)
Mikkel Lundemann Rasmussen, chefkonsulent i DA,
Kristina Bendixen, vicekontorchef i KL
Ejner K. Holst, seniorkonsulent i FH
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Signe Tønnesen Bergmann, chefkonsulent i Lederne
Jørgen Damkiær, partner og planlægger i Egerbyg ApS
Tanja Nyborg, direktør for Børn og Unge i Aarhus Kommune
Birgit Thorup, direktør for beskæftigelse og integration i Haderslev Kommune
Carsten Lunden, medarbejderrepræsentant, seniorkonsulent i Cabi

Nøgleord

Billeder

Portrætfoto af Nina Smith
Økonomiprofessor Nina Smith er nu medlem af Cabis bestyrelse
Download

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye