Cabi

Cabi får 88 mio. kr. til at løfte virksomheders sociale ansvar

Del

Videnshuset Cabi skal stå i spidsen for en landsdækkende signaturindsats, som vil sikre mere arbejdskraft til små og mellemstore virksomheder og klæde dem på til at blive mere socialt ansvarlige. Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 mio. kr. til Cabi og en stærk partnerkreds.

Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 millioner kr. til Cabi til at lede en landsdækkende indsats, der skal imødekomme danske SMV’ers behov for arbejdskraft. Foto: Cabi
Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 millioner kr. til Cabi til at lede en landsdækkende indsats, der skal imødekomme danske SMV’ers behov for arbejdskraft. Foto: Cabi

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt Cabi til at lede en ny landsdækkende signaturindsats, der går under navnet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”.

Mange brancher oplever mangel på arbejdskraft – en udvikling, der ser ud til at fortsætte. Til Børsen har 16 økonomer vurderet, at der, ligesom i de seneste år, fortsat vil være en stigning i efterspørgslen på arbejdskraft.

Derudover peger den aktuelle bog ”Danmark går i gråt” skrevet af økonomerne Jan Rose Skaksen og Torben M. Andersen for ROCKWOOL Fonden bl.a. på, at der vil blive rift om arbejdsstyrken, fordi flere går på pension i de kommende årtier, men der kommer ikke lige så mange ind på arbejdsmarkedet. Det giver et behov for at kunne rekruttere arbejdskraft på nye måder.

Signaturindsatsen skal klæde virksomheder på til at kunne finde arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Mange af dem besidder værdifulde ressourcer og kompetencer, der kan skabe værdi til virksomhederne, selvom de typisk ikke kan arbejde fuldtid, eller har brug for særlige rammer i deres arbejdsdag.

De deltagende virksomheder vil i signaturindsatsen blive modnet til at blive socialt ansvarlige og få succes med at ansætte og inkludere ledige fra kanten på arbejdspladsen, på trods af, at de har været ramt af langvarig sygdom eller har et fysisk eller psykisk handicap.

Via indsatsen vil flere af landets virksomheder udvide deres rekrutteringsgrundlag.

”Vi er i en tid, hvor virksomheder efterspørger arbejdskraft, og det er derfor en meget vigtig opgave, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu sætter fokus på. I Cabi har vi stor erfaring med at udvikle og lede indsatser, der understøtter virksomheder i at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Vi ser frem til at løfte denne store opgave. Det kan kun lykkes med det stærke hold af kernepartnere, som har sagt ja til at hjælpe os med, at flere virksomheder i hele landet bliver mere socialt ansvarlige”, forklarer Ea Nielsen, souschef i Cabi.

Signaturindsatsen følges af en national referencegruppe, som skal sikre, at indsatsen adresserer de aktuelle udfordringer og arbejdskraftsbehov på tværs af brancher i Danmark. SMVdanmark er blandt medlemmerne af referencegruppen.

”Danske SMV’er kæmper med at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. At inkludere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet er en helt central vej til, at danske virksomheder kan finde mere arbejdskraft og forblive konkurrencedygtige. Vi tror på, at denne indsats kan gøre en forskel for SMV’er i Danmark” udtaler Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.

Fakta om "Arbejdskraft nu og til fremtiden"

Cabi er projektleder for ”Arbejdskraft nu og til fremtiden” og den regionale kernepartnerkreds består af: 

  • Jobcare – kernepartner i Region Nordjylland
  • Projekter imidt – kernepartner i Region Midtjylland
  • work-live-stay – kernepartner i Region Syddanmark
  • ZBC– kernepartner i Region Sjælland
  • Hans Knudsen Instituttet – kernepartner i Region Hovedstaden.

Derudover vil mange øvrige organisationer, herunder kommuner og brancheorganisationer være med i projektets aktiviteter rundt omkring i landet. I de kommende måneder vil partnerkredsen vokse yderligere.

”Arbejdskraft nu og til fremtiden” løber frem til udgangen af 2027.

For yderligere information, kontakt:

Kontakter

Links

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse

I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye