AI og anonym headcount får mere ud af kvadratmeterprisen

Præcisionen kan potentielt have stor impact, da driften af bygninger ifølge Det Internationale Energiagentur står for hele 27 procent af CO2 globalt. Ovenikøbet bliver mange bygninger ikke udnyttet optimalt, hvilket er spild af både private og offentlige penge. 

Ubiqisense’ intelligente sensor kan fortælle, hvor mange mennesker der opholder sig i en bygning, på en etage eller et kontor på et bestemt tidspunkt. Det sker fuldt GDPR-konformt ved at tælle hoveder uden at se ansigter.

Informationerne kan ifølge Ubiqisense’ Head of Software Klaus Grouleff bruges til at spare energi:

”Hvis data viser, at de fleste møder klokken 9, behøver ventilationen ikke køre fra klokken 7, så det giver gevinst på kort sigt. På længere sigt kan løsningen gøre det lettere for facility managers at disponere bedre over kvadratmeterne og derved spare både CO2 og penge,” understreger han.

Antallet og størrelsen af mødelokaler og kontorer kan f.eks. tilpasses, hvis de fleste møder er små, og mange arbejder hjemme. 

Ny type AI krævede helt ny viden
Ubiqisense havde en ambition om at gøre løsningen både hurtigere og mere præcis. 

”Vi var begyndt at afsøge området for neurale netværk, men der var nogle udfordringer,” fortæller Klaus Grouleff.

Hidtil havde virksomheden tilpasset færdig software efter deres egne behov, supplerer hans kollega, Development Specialist Kim Andersen. ”Nu var der ikke flere parametre, vi kunne skrue på, så for at forbedre løsningen yderligere, tog vi fat i Alexandra Instituttet,” siger han.

I de indledende samtaler anbefalede tre eksperter fra Alexandra uafhængig af hinanden at skifte til samme maskinlæringsframework, der er bedre egnet til computervision. Derefter lavede instituttet en bred afsøgning af arkitekturer for at finde den stærkeste kandidat.

Paradokset: præcis genkendelse ved fuld anonymitet
Ubiqisense’ udfordring er nemlig ret speciel: For at løse opgaven, skal præcisionen være høj, så man ved, nøjagtigt hvor mange mennesker, der befinder sig præcist hvor. Samtidig er det både et etisk og juridisk krav, at informationen fra sensoren er anonymiseret, så man ikke ved, hvem der befinder sig i lokalet.

Dette paradoks gjorde det vanskeligt for Ubiqisense at finde den rigtige løsning.  

”Der findes mange løsninger, der kan finde karakteristiske objekter på billeder - fra elefanter og tigere til kager. Men det er noget helt andet end at tælle mennesker anonymiseret og med høj præcision, og derfor hjalp Alexandra Instituttet med at afdække, hvordan opgaven bedst kunne løses,” beretter Kim Andersen.

Præcisionen fordoblet og hastigheden højnet
Alexandra Instituttet hjalp Ubiqisense med at afklare, hvad de skulle gøre for at højne hastigheden og øge præcisionen på deres sensorer. Sammen implementerede de anbefalingerne med et rigtigt godt resultat, fortæller Kim Andersen.

”Vi har halveret antallet af fejl og dermed fordoblet vores præcision,” slår han fast. ”Og så har vi fået afsøgt en række muligheder og sparet tid i forhold til, hvis vi skulle have gjort det selv,” udtaler han. I hans optik var det vigtigste for Ubiqisense at få viden og værktøjer, der gør dem i stand til at arbejde videre selv.

”Jeg lægger vægt på at få viden i stedet for bare at hyre et konsulentfirma, få opgaven løst og så være på bar bund igen bagefter,” fremhæver Kim Andersen. Han værdsatte Alexandra Instituttet som en sparringspartner, han lærte meget af, bl.a. fordi instituttet har mange forskellige eksperter.

Forbedret produkt skal spare ressourcer i en ny verden
Den nye viden er allerede på vej ind i Ubiqisense’ produkt, fortæller Klaus Grouleff. Han glæder sig til, at kunderne kan drage fordel af at få mere valide data og bedre analyser, så de i fremtiden får lettere ved at træffe beslutninger om deres bygninger.

“Efter corona-epidemien er der tiltagende fokus på at udnytte kvadratmeterne bedre. Vi vendte tilbage til arbejdspladser, der var fuldstændig forandrede: Nogen arbejder hjemme, og nogen kommer på kontoret, men du ved ikke rigtigt hvornår,” siger han.

”Med vores løsning får du data, så du ved, hvordan din bygning bliver brugt. Og med den viden kan vores kunder udnytte bygningerne bedre og spare penge og ressourcer. Det er også til gavn for klimaet. For ifølge IEA står driften af bygninger for 27 procent af CO2 globalt, og derfor er det et helt centralt område at optimere på,” forklarer han.

”For eksempel ser vi på tværs af vores største kunder en gennemsnitlig belægningsgrad på 34 procent på mødelokaler. Og det betyder jo, at to tredjedel af mødelokalerne ikke bliver udnyttet,” fortsætter han. ”Alt imens kører ventilation, opvarmning og elektricitet for fulde gardiner. Potentialet for at reducere energi og udledninger fra bygninger er enormt, og det bliver vi nødt til at udnytte,” afslutter Klaus Grouleff.