Beskæftigelsesministeriet offentliggør fremover egne ledighedstal – ledigheden er omtrent uændret i februar
21.3.2024 09:00:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledighedstallene for februar viser, at ledigheden i årets anden måned ligger på omtrent 86.800 fuldtidsledige. Det er 200 flere sammenlignet med måneden før, hvilket betyder, at udviklingen i ledigheden er omtrent uændret.
Beskæftigelsesministeriet har en væsentlig opgave i at oplyse samfundet om udviklingen på arbejdsmarkedet. Derfor kommer ministeriet fremover til at kommunikere om udviklingen så hurtigt som muligt, hvilket giver mulighed for at reagere tidligere fx i krisetider.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Fremover kan vi fortælle om udviklingen i ledigheden endnu tidligere end før. Det betyder, at de mange økonomer, organisationer og andre, der følger ledigheden nøje, nu endnu hurtigere kan tage bestik af ledighedssituationen, og have det med i deres analyser, holdninger og formidlinger.
- Ledigheden steg meget lidt i februar, og er fortsat på et lavt niveau. Arbejdsmarkedet buldrer stadig derud af, og selvom der er visse tegn på en opbremsning, så er vi et rigtigt godt sted. Det er godt for den enkelte, der er kommet i arbejde, og godt for hele samfundet.
Beskæftigelsesministeriet vil næste måned for første gang også offentliggøre en indikator for ledigheden. Indikatoren for ledigheden for marts måned kommer den 5. april.
Grundlæggende ligger både indikatoren og ledighedstallene fra henholdsvis STAR og Danmarks Statistik tæt på hinanden. De vil ikke være helt identiske, da der er forskelle i opgørelsesmetoden samt den efterfølgende sæsonkorrektion.
Læs notat om opgørelsesmetoden i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på jobindsats.dk hvor statistikkerne bag tallene også kan findes.
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
Fem projekter skal gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Frivillig Kolding, Sex & Samfund, Fonden for Socialt Ansvar, Dansk Stalking Center og Sønderborg Kommune får i alt 10,2 mio. kr. til at igangsætte initiativer, der skal øge trygheden på vej hjem fra nattelivet gennem lokale løsninger.
Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort25.6.2026 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der stillet krav om id-kort på større byggepladser i Danmark for at sikre ordnede forhold, bekæmpe social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum