Gylle.dk

Dansk landbrug er parat til at udlede 4 pct. mere kvælstof til havmiljøet

Del

Forureningen fra landbrugets brakarealer vil genstartes, hvis EU-kommissionen dropper fire procent-kravet. Biologi-professor påpeger, at det vil føre til øget næringsbelastning af fjorde og søer og dermed til større risiko for iltsvind og fiskedød

Landbrugsbetinget iltsvind i den 400 hektar store Filsø i Vestjylland dræbte i august 2018 omkring 80 tons fisk. Foto: Theis Kragh.
Landbrugsbetinget iltsvind i den 400 hektar store Filsø i Vestjylland dræbte i august 2018 omkring 80 tons fisk. Foto: Theis Kragh.

Hos lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer vækker det glæde, at EU-Kommissionen nu foreslår at fjerne kravet om fire procent braklægning hos alle landmænd.

 - Det er udtryk for sund fornuft, at man ikke længere vil fjerne god landbrugsjord fra driften uden en saglig og solid grund, siger svineproducent Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse. Han betragter det ikke som et problem, at landbrugets samlede udledning af næringsstoffer til havmiljøet automatisk vil vokse med fire procent, når de braklagte arealer atter opdyrkes med gødskning og sprøjtemidler.

Professor Kaj Sand-Jensen, KU, mener derimod, at det er uheldigt. I en mail til redaktionen skriver han, at forureningen fra landbrugets brakarealer vil genstartes, hvis fire procent-kravet opgives. Det vil lede til øget næringsbelastning af fjorde og søer og dermed til større risiko for iltsvind og fiskedød.

Fjernelse af brakkravet og en række andre lempelser af den grønne landbrugspolitik i EU skal ses som et forsøg på at komme de protesterende EU-landmænd i møde. Fra formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen lyder det om beslutningerne, at Kommissionen gør en stærk og hurtig indsats for at støtte "vores landbrugere" i en tid, hvor de håndterer en lang række udfordringer og bekymringer.

- Vi sender et klart budskab om, at landbrugspolitikken tilpasser sig de ændrede realiteter, samtidig med at vi fortsat fokuserer på hovedprioriteten med at beskytte miljøet og tilpasse os klimaændringerne. Kommissionen vil fortsat stå fast ved vores landbrugere, som opretholder EU's fødevaresikkerhed og tjener forreste linje i vores klima- og miljøindsats, siger Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse.

1531 tons ekstra forurening

Ifølge et notat fra Aarhus Universitet, som Miljøstyrelsen har fremlagt i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, strømmer der årligt 55.000 tons kvælstof ud i det kystnære havmiljø fra det, der kaldes diffuse kilder, og heraf tegner landbruget sig for knap 70 procent.

Fra og med 2023 har alle landbrug været pålagt at braklægge 4 pct. af deres dyrkningsjord af hensyn til biodiversiteten og for at dæmpe udledningen af næringsstoffer. I praksis har braklægningen betydet, at al gødskning af fire procent af landbrugsjorden blev bragt til ophør. Hvis kravet nu fjernes, som foreslået af EU-kommissionen, øges udledningerne automatisk med de fire procent igen.

I en tid med rekordstore iltsvindshændelser er det dårligt nyt for havmiljøet, da kvælstoftilførslerne har et stort ansvar for udbredelsen af iltsvind. I efteråret 2023 hærgede det største iltsvind i 20 år.

Ophæves fire procent-kravet, vil det medføre en gennemsnitlig stigning i landbrugets udledninger med 1531 tons kvælstof.

For at sætte stigningen i perspektiv kan der sammenlignes med regnestykkerne fra regeringens ekspertgruppe med tre mulige modeller for en CO2-afgift for landbruget. Ifølge Svarer-udvalget vil de tre modeller nedbringe kvælstofbelastningen af havmiljøet med op til 5.800 ton årligt alt efter hvilken model, politikerne vælger.

Forurening og CO2-udslip vil vokse

Professor Kaj Sand-Jensen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet påpeger, at genopdyrkningen af de fire procent brakarealer, der svarer til 104.000 hektar jævnt fordelt over hele landet, vil få mærkbare konsekvenser.

I en mail til redaktionen skriver professoren:

”EU's udmelding, der åbner op for genopdyrkning af brakarealer vil naturligvis indebære øget gødskning og sprøjtning af arealerne. Endvidere kan jordbearbejdning og detaildræning også stige, og det trækker alt sammen i den gale retning.

Forureningen fra markarealerne genstartes og leder til, for det første, øget næringsbelastning af fjorde og søer med større risiko for iltsvind og fiskedød, for det andet, øget pesticidforurening af ferskvand og grundvand, og for det tredje, øget udledning af klimagasser.

Den øgede udledning af klimagasser må have betydning for vurderingen af landbrugets CO2 påvirkning ved de aktuelle trepartsforhandlinger og regeringens kommende vurdering af landbrugets bidrag til reduktion af den nationale klimabelastning.

Endelig vil de planter og dyr, som har slået sig ned på de braklagte arealer, selvfølgelig forsvinde igen ved fornyet opdyrkning, og det er jo et ganske stort areal svarende til 2,4% af landets areal, hvor biodiversiteten nu igen går i nul.”

Kontakter

Billeder

Landbrugsbetinget iltsvind i den 400 hektar store Filsø i Vestjylland dræbte i august 2018 omkring 80 tons fisk. Foto: Theis Kragh.
Landbrugsbetinget iltsvind i den 400 hektar store Filsø i Vestjylland dræbte i august 2018 omkring 80 tons fisk. Foto: Theis Kragh.
Download
Traktoren som intimiderende magtmiddel har også været anvendt i Danmark, senest i november 2020 under coronakrisen, men hidtil med blandede resultater. Foto: Kristian Ørsted Pedersen.
Traktoren som intimiderende magtmiddel har også været anvendt i Danmark, senest i november 2020 under coronakrisen, men hidtil med blandede resultater. Foto: Kristian Ørsted Pedersen.
Download
Professor Kaj Sand-Jensen, KU. Privatfoto.
Professor Kaj Sand-Jensen, KU. Privatfoto.
Download
Miljøstyrelsens notat om kilderne til havforureningen med kvælstof.
Miljøstyrelsens notat om kilderne til havforureningen med kvælstof.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Miljøstyrelsen ser stort på EU-forbud og giver dispensation til forbudt sprøjtegift for 17. år i træk15.4.2024 06:00:00 CEST | Nyhed

Siden 2008 har det stærkt giftige sprøjtemiddel asulam ikke været godkendt i EU, men Miljøstyrelsen har hvert eneste år siden da udstedt dispensation til at importere og anvende sprøjtemidlet på marker med spinatfrø. I efteråret 2023 indstillede den danske regering imidlertid sprøjtegiften til ’ikke-godkendelse’ i EU og sagde efterfølgende nej sammen med EU til en ansøgning om godkendelse. Alligevel har Miljøstyrelsen i begyndelsen af april i år udstedt dispensation til sprøjte videre med asulam - for 17. år i træk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye