Lise Bering er ny bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet
Lise Bering, der er kommerciel direktør i Norlys Digital, er ny bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet. Hun afløser Steen Lynenskjold fra Terma, der efter eget valg forlader posten efter 15 år. Samtidig indtræder Hanna Svae som bestyrelsesmedlem.

- Jeg er stolt og ydmyg over valget, da Alexandra Instituttet for mig står som en stærk faglig organisation med dybe digitale kompetencer. Jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet.
Sådan lyder det fra den nye forperson Lise Bering, der sammen med et nyt bestyrelsesmedlem blev valgt ind på Alexandras generalforsamling den 20. marts 2024.
Lise Bering har mere end 20 års erfaring fra telekommunikation, teknologi og digitalisering, heraf mange år som direktør. Hendes nuværende stilling er kommerciel direktør i Norlys Digital med ansvar for Privatforretningen.
- Alexandra Instituttet er en velrenommeret organisation, der både har det faglige fundament og de kommercielle muligheder, der skal til for at drive samfundsudviklingen særligt inden for nye digitale områder. Det er et ekstremt spændende felt, og jeg glæder mig til at videreføre den strategi, der ligger i at balancere Alexandras forsknings- og kommercielle aktiviteter, siger hun.
Alexandra er sat i verden for at skabe værdi gennem it-forskning i danske virksomheder. Derfor ser CEO Niels Husted Kjær også valget af Lise som en god mulighed for at styrke den kommercielle udvikling af Alexandra baseret på instituttets forskningsfaglige kompetencer.
- Lise har en stærk kommerciel og ledelsesmæssig profil, der særligt kan bidrage til at løfte Alexandras kommercielle aktiviteter. Steen afleverer et sundt Alexandra til bestyrelsen. Vi står et godt sted og er klar til at rykke på nye initiativer i samarbejde med de to nye bestyrelsesmedlemmer, siger Niels Husted Kjær, CEO, Alexandra Instituttet.
Hanna Svae, Head of AI Centre of Enablement, Vestas er indtrådt som bestyrelsesmedlem og erstatter Marianne Knudsen. Derudover træder Anne-Sofie Nielsen ud af bestyrelsen, og den nye bestyrelse går nu i gang med at finde sidste medlem.
Bestyrelsen består efter dagens generalforsamling af følgende personer:
Lise Bering, Norlys
Kaj Grønbæk, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
Jørgen Lang, Aarhus Universitets Forskningsfond
Bettina Egerland, Sympower
Hanna Svae, Vestas
Michael Christensen, Alexandra Instituttet
Jakob Langdal Jensen, Alexandra Instituttet
Karen Johanne Kortbek, Alexandra Instituttet
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Vibrationssensor hjælper med at forudsige slid på kostbare maskindele2.6.2025 09:55:38 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden RUNI har fået testet en løsning med vibrationssensorer for at opdage slid på maskindele i tide. Sammen med Alexandra Instituttet blev forskelle i vibrationer brugt til at identificere problemer før nedbrud.
Ny platform forbedrer produktionslinjen, bundlinjen og CO2-regnskabet21.5.2025 13:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Ny løsning fra Ranlev Industri Automation gør det muligt at måle klimaaftrykket helt ned på produktniveau. Løsningen er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet i regi af projektet Afkobling 2030.
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny forperson i Security Tech Space20.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny forperson skal Jakob Ellemann-Jensen samle kræfterne på tværs af erhvervsliv, myndigheder og forskning i kampen mod den stigende cybertrussel
Danmark går forrest i Europa med ny hensigtserklæring: Mulighed for frikøb af data fra danske medier baner vej for ansvarlige, danske sprogmodeller9.4.2025 09:27:58 CEST | Pressemeddelelse
De fleste AI-modeller i dag er trænet på data uden hensyntagen til dataejers rettigheder. Med ny hensigtserklæring sætter Danmark fokus på nødvendigheden af at respektere dataejernes ophavsret. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen understreger erklæringen, at vi i Danmark arbejder med kunstig intelligens og sprogmodeller på den danske måde, hvor vi går ansvarligt til værks.
Smedievirksomhed reducerer arbejdstid med 10 procent ved digitalisering af elevatordeleproduktion13.3.2025 14:53:28 CET | Pressemeddelelse
Med en ny produktkonfigurator kan smedevirksomheden Ebbes Kleinsmedie spare op til 10 procent af deres arbejdstid ved at digitalisere opmålingen af karme til elevatordøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum