Landmænd skal nu betales for at overholde lovgivningen om hele grisehaler
Kunne man forestille sig, at taxachauffører fik et honorar for at undlade at køre over for rødt? Eller hvad med det automobilværksted, der undlader at hælde brugt motorolie i kloakken – skal de betales for det? Men så er der svinekødsproducenter, der klipper halerne af småsvinene…

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har netop lanceret et forslag om at præmiere svinekødsproducenter, der overholder lovgivningens forbud mod at klippe halerne af småsvin. Det skete, da han med stolthed i stemmen præsenterede sin dyrevelfærdsaftale den 9. februar 2024. Hele 32 punkter rummer den, men det er pkt. 15, der rummer den virkelige nyskabelse: Landmænd skal fremover betales for at overholde lovgivningen.
Siden EU-forbuddet i 2016 mod at klippe halerne af de nyfødte småsvin har de danske fødevaremyndigheder kæmpet for at få lovgivningen overholdt, men kun med ringe resultat. I sin aftale vurderer Jacob Jensen, at der stadig – syv år efter vedtagelsen af forbuddet – sker en årlig rutinemæssig halekupering af 95 pct. af alle småsvin, det vil sige, at mere end 30 millioner småsvin hvert år mister det yderste af halen.
Men nu skal det være slut. Her kommer ministerens forslag under punktet ”Flere grise med hele haler”:
”Halekupering indebærer, at et stykke af grisens hale fjernes. Dette gøres for at begrænse risikoen for halebid. Efter gældende EU-regler er rutinemæssig halekupering forbudt. Halekupering er dog tilladt, når visse betingelser er opfyldt. Det vurderes, at mere end 95 pct. af danske grise halekuperes. Der igangsættes en undersøgelse af muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer. Såfremt afgiftsmodellen har den ønskede effekt, vil aftalepartierne senest 2 år efter etableringen af ordningen vurdere, om modellen kan anvendes til at løse andre dyrevelfærdsmæssige udfordringer, idet afgiften skal håndteres i regi af produktionsafgiftsfonden.”
Hvad siger landmændene til aftalen
Gylle.dk har kontaktet talspersoner for de tre relevante lobbyorganisationer, der har med svin at gøre i Danmark. Vi stillede dem dette fælles spørgsmål:
”Det fremgår af den netop offentliggjorte dyrevelfærdsaftale, at fødevareminister Jacob Jensen igangsætter en undersøgelse af muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer. (…) Teksten kan kun læses sådan, at ministeren ønsker at præmiere de producenter, der overholder allerede gældende lov. Til en journalistisk artikel ville vi være taknemmelige for din/jeres organisations kommentar til dette forslag. Samtidig vil vi gerne høre, om du/I ser præmiering af lovoverholdelse som en model for andre dyrevelfærdsmæssige overtrædelser og i givet fald hvilke.”
Vi rettede spørgsmålene til formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen, formanden for Bæredygtigt Landbrug Peter Kiær og formanden for Landbrug & Fødevarer Sektor Gris Erik Larsen, men uden resultat. Ingen af dem havde lyst til at svare eller forsvare nyordningen med betaling for at overholde lovgivningen.
Dog har Jeppe Bloch Nielsen kommenteret ordningen officielt, men han hæfter sig især ved, at betalingen for at overholde loven skal komme fra strafbøder. I en pressemeddelelse med overskriften ”Nej til bøder for halekupering” skriver Bloch Nielsen:
”Flere grise med hele haler er et andet punkt, hvor Landsforeningen ikke er tilfreds med aftalens indhold. Også her er mange allerede godt i gang, og vi tager skarpt afstand fra, at der indføres bøder for de svineproducenter, der kuperer haler for at begrænse risikoen for halebid og mistrivsel. Det nytter ikke noget, at Danmark går enegang på det her område, det kan ikke forenes med det omsætningsmønster, vi kender. Den eneste løsning er ensartet lovgivning i hele Europa. Kun et europæisk totalforbud mod halekupering kan sikre flere hele haler.”
Hos lobbyisterne i Landbrug & Fødevarer konstaterede formand Erik Larsen lakonisk i sin pressemeddelelse på hjemmesiden for Sektor for Gris, at ”Der indføres samtidig en omfordelingsmekanisme, som giver en særlig præmie til producenter, der producerer grise med hele haler.”
Bæredygtigt Landbrug har ikke kommenteret aftalen.
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder




Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum