Over 300 mio. kr. på vej til byens børn
“Det lille budget” er forhandlet på plads på Københavns Rådhus, og det har fokus på byens mindste. En stor andel af kommunens overskydende midler for 2023 går nemlig direkte til børnene. Initiativerne strækker sig bredt fra en ny specialskole til et nyt hjem for to sortfodssvin.
Der er afsat penge til en række initiativer, som tilgodeser børnenes trivsel igennem idræt og bevægelse. Her kan nævnes, at København skal være vært for Skole-OL-finalerne de næste fire år, tre nye idrætshaller, samt at endnu flere foreninger i fremtiden får adgang og egne nøglebrikker til skolernes idrætshaller efter skoletid.
På Amager vil det for eleverne på Gerbrandskolen være muligt at slå sig løs i en splinterny skoleidrætshal, som der også er fundet penge til. I aftalen fremgår det samtidig, at flere idrætsfaciliteter er på vej. Placeringerne for disse skal nærmere bestemmes ved budgetforhandlingerne i september.
Forligskredsen har også prioriteret at skabe gode fysiske rammer for byens børn og unge. Der er i den forbindelse planlagt to nye daginstitutioner i Ørestad, en specialskole på Amager, en nye skole i Nordhavn og sågar en ny bolig til to sortfodssvin og 24 kaniner i Valby til fremtidig glæde for børn og unge.
Aftalen glæder den konservative børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager:
“Med aftalen er der sat penge af til at øge bevægelsen og dermed trivslen. Det skal være med til at understøtte det faglige niveau. Vi forbedrer samtidig de fysiske rammer for børnene. Alt sammen noget, der skal være med til at understøtte min ambition om, at vi skal være danmarksmestre i børneliv. Desuden har vi fået dækket udgifterne til de ekstra små børn, som vi mod forventning har indskrevet i vores daginstitutioner.”
Slutteligt har politikerne bag aftalen fundet penge til at forbedre brobygningen mellem skole og ungdomsuddannelserne med en Erhvervsdag. Den skal fremme de unges uddannelsesmuligheder og styrke forbindelsen mellem skole og erhvervsliv.
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Unge står ved en skillevej: Her er tre gode råd til at vælge ungdomsuddannelse15.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er fra i dag muligt at søge om optag på en ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning i København har tre gode råd til, hvordan man træffer et godt valg.
Københavns Kommune uddeler priser til erhvervspraktikantvirksomheder: Scandic Sydhavnen og Gisselbæk hyldet med priser på rådhuset13.1.2025 14:55:49 CET | Pressemeddelelse
Foran flere hundrede fremmødte blev to virksomheder i dag hyldet for deres evne til at arbejde med erhvervspraktikanter.
Fokuseret indsats i udsatte byområder giver mærkbar forbedring for børnene5.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Børn i udsatte byområder i København klarer sig markant bedre end tidligere. Det er konklusionen på en omfattende indsats, Københavns Kommune netop har afsluttet. Indsatsen har blandt andet haft til formål at forbedre børn og unges livsmuligheder, uanset hvilken adresse i byen de er vokset op på.
Højt fagligt niveau i Københavns trækker landsgennemsnittet op ved folkeskolens afgangseksamen11.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den københavnske folkeskole fortsætter med at trække landsgennemsnittet op. Det viser tal fra de landsdækkende resultater for folkeskolens afgangseksaminer i 2024.
Børne- og Ungdomstandplejen i København sætter ind mod et stigende antal nikotinskader blandt unge26.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom den generelle tandsundhed blandt børn og unge er stigende i København, så stiger antallet af nikotinskader. Det får nu tandplejen til at sætte ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum