Rosendahl Design Group opnår B-Corp-certificering
Rosendahl Design Group når en vigtig milepæl med opnåelse af B Corp-certificering, der bekræfter virksomhedens engagement i social og miljømæssig ansvarlig forretningspraksis.
B Corp-certificeringen er et udtryk for Rosendahl Design Groups dedikation til at skabe positiv forandring og bæredygtig vækst. Som B Corp-certificeret virksomhed forpligter Rosendahl Design Group sig til at opfylde certificeringens høje standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og social og miljømæssig ydeevne.
”Jeg er meget stolt over både certificeringen og vores målrettede arbejde med at bringe virksomheden og dansk design ansvarligt ind i fremtiden.
B Corp-certificeringen repræsenterer en vigtig milepæl for Rosendahl Design Group, og demonstrerer vores engagement i ansvarlig virksomhedsdrift og samfundsansvar.
Vores B Corp certificering er ikke kun en anerkendelse af, hvor langt vi er kommet, siden min far grundlagde virksomheden på et fundament af stærke værdier, men også en forpligtelse til at fortsætte med at drive forretning på en måde, hvor vi tager ansvar for vores påvirkning af samfund og miljø.
Vi vil gerne være en inspiration for andre og se vores indsats skabe ringe i vandet", udtaler Henrik Rosendahl, Ejer & CEO af Rosendahl Design Group
Rosendahl Design Group – der med sine 8 ikoniske, danske designbrands (Rosendahl, Holmegaard, Kähler, Kay Bojesen Denmark, Bjørn Wiinblad, Lyngby Porcelæn, Juna og Arne Jacobsen Clocks) bevarer og udvikler en bred portefølje af interiør- og livsstilsprodukter – ser implementeringen af ansvarlige designprincipper og ansvarlig virksomhedsdrift som en naturlig forudsætning for virksomhedens succes og eksistens både nu og i fremtiden. Med B Corp-certificeringen har Rosendahl Design Group føjet endnu et vigtigt element til sin samlede ansvarlighedsstrategi.
”Vi er glade for at kunne byde Rosendahl Design Group velkommen i vores globale B Corp community.
B Corp er en bevægelse af virksomheder, som har forpligtet sig til at drive forretning på en ny og mere ansvarlig vis, og certificeringen er et bevis på, at virksomheden lever op til høje standarder for social og miljømæssig ansvarlighed.
Vi ved, at Rosendahl Design Group bliver en fantastisk tilføjelse til vores fællesskab af mere end 120 B Corps i Norden, og vi glæder os til at følge deres fortsatte indsats for en mere ansvarlig fremtid”, udtaler B Lab Nordics.
Om B Corp certificering:
B Corp-certificering udstedes af B Lab, en non-profit-organisation og bevægelse, som driver positiv forandring og fremmer bæredygtig og ansvarlig forretningspraksis. Certificeringen er en uafhængig bekræftelse af en virksomheds evne til at leve op til B Labs høje standarder for ansvarlighed, gennemsigtighed og social og miljømæssig ydeevne.
B Lab udarbejder standarder, politikker, værktøjer og programmer, som virker kultur- og adfærdsændrende på virksomheder, og skaber et community, som adresserer samfundskritiske udfordringer.
Kontakter
Kristina Kousgaard SørensenPR & Communication Manager
Tlf:+45 31439901kks@rdg.dkBilleder
Links
Om Rosendahl Design Group
Rosendahl Design Group er et multibrand-designhus, der bevarer og udvikler danske designikoner baseret på filosofien om, at godt kvalitetsdesign skal være tilgængeligt for de mange. Rosendahl Design Group respekterer og værner om arven fra en række danske designbrands – Rosendahl, Kay Bojesen, Kähler, Holmegaard, Lyngby Porcelæn, Bjørn Wiinblad, Arne Jacobsen Clocks og JUNA – og har som ambition at gå forrest og fortsætte med at udvikle og genopdage de klassiske designikoner og skabe nyt, holdbart design, der bringer danske designtraditioner ansvarligt ind i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Rosendahl Design Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rosendahl Design Group
Nyt ledelsesteam i Rosendahl Design Group31.5.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Rosendahl overlader den daglige ledelse til virksomhedens CFO gennem 9 år, Lisbeth Dau, og samtidig indtræder Kaja Wiegand Møller som ny forperson i bestyrelsen. Den nye ledelse skal bidrage til at sikre innovation, bæredygtig vækst og finansiel stabilitet efter et hårdt år
Ny bestyrelse til Danmarks førende designhus30.6.2023 07:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Rosendahl Design Group har udpeget ny bestyrelsesformand, efter at ejer Henrik Rosendahl tidligere på sommeren vendte tilbage som CEO. På formandsposten indtræder i stedet virksomhedens nuværende næstformand, mens bestyrelsen yderligere suppleres af to nye profiler med særlige kompetencer inden for international ekspansion og finans.
Rosendahl Design Group skifter CEO6.6.2023 11:01:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks førende designgruppe skifter CEO, efter at Mette Maix har besluttet sig for at sige op. Som følge heraf skifter ejer Henrik Rosendahl posten som bestyrelsesformand ud med CEO-rollen, og han takker Mette Maix for hendes betydelige indsats for at bringe designhuset styrket gennem Corona-pandemi, højinflation og stærkt omskiftelige markedsvilkår. I stedet sætter hun nu sine kompetencer i spil i nye sammenhænge inden for bæredygtig transformation, grøn omstilling og commercial excellence.
Årsregnskab 2022: Rosendahl Design Group holdt skarpt fokus på langsigtet vækst i turbulent 202217.5.2023 12:01:38 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks førende designgruppe investerede sidste år i en række strategiske initiativer, der styrkede virksomhedens langsigtede udvikling. Ikke mindst foretog Rosendahl Design Group et gearskifte i den internationale ekspansion gennem et joint venture på det amerikanske marked. Ligeledes boostede designgruppen med en helt ny online-platform markant sit tilbud til slutkunder, mens ansøgningen om B Corp-certificering markerede et betydeligt skridt mod en endnu mere ansvarlig virksomhed.
Udtalelse fra Rosendahl Design Group om afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen19.9.2022 10:40:52 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en netop offentliggjort afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om konkurrencemæssige uregelmæssigheder i en afgrænset tidsperiode har Rosendahl Design Group accepteret den forelagte bøde og dermed afsluttet sagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum