Inflationen er på rette kurs, men der er fortsat et vist inflationspres
Inflationen er faldet kraftigt det seneste halvandet år, bl.a. på grund af store prisfald på energi. Men lønstigningerne er de højeste, vi har set i mange år, og det er fortsat med til at presse priserne op.

”Inflationen er på rette kurs, men vi kan ikke ånde lettet op endnu. Der er fortsat er vist inflationspres fra højere lønninger. Det gælder især inden for brancher, der leverer service, fordi det kræver relativt meget arbejdskraft,” siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.
Derfor er der fortsat behov for, at den økonomiske politik – dvs. penge- og finanspolitikken – samlet set holder inflationen nede.
“Vi vurderer, at pengepolitikken i kraft af de højere renter dæmper aktiviteten i økonomien nok til at holde inflationen nede. Vi mener derfor, at den planlagte finanspolitik fra regeringens side er passende afstemt med konjunktursituationen,” siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.
Dansk økonomi har de seneste to år været præget af en todeling af økonomien. På den ene side har de fleste dele af dansk økonomi været præget af afdæmpning på linje med den internationale økonomi. På den anden side har der været en stor fremgang i medicinalindustrien, hvor en stor del af denne er sket for aktiviteter, der foregår i udlandet, men indregnes i dansk værditilvækst.
Nationalbanken vurderer, at væksten i dansk økonomi igen vil tage lidt til i takt med bedring på eksportmarkederne, og at husholdningerne herhjemme genvinder købekraften, men der vil stadig være tale om en afdæmpet vækst. Over de kommende par år ventes et lille fald i beskæftigelsen og en mindre stigning i ledigheden.
”Den relativt høje vækst i prognosen på 2,4 pct. i år skyldes bl.a. udviklingen i dansk produktion i udlandet og genåbningen af Tyra-feltet. Uden de to faktorer vurderer vi, at dansk økonomi vil vokse mere afdæmpet med en vækst på 0,8 pct. i år,” siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.
Nationalbankens forventninger i ny prognose:
Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, forventes at stige 2,4 pct. i 2024, 1,4 pct. i 2025 og 1,3 pct. i 2026.
Inflationen (HICP år-år) forventes at være 2,2 pct. i 2024, 2,6 pct. i 2025 og 1,7 pct. i 2026.
Kerneinflationen (dvs. inflationen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) forventes at være 2,3 pct. i 2024, 2,8 pct. i 2025 og 2,0 pct. i 2026
Nationalbankens nye analyser af dansk økonomi findes på Nationalbankens hjemmeside, nationalbanken.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og pressemedarbejder Teis Hald Jensen på telefon 3363 6066 eller på mail tehj@nationalbanken.dk.
Indsæt hovedtekst...
Nøgleord
Links
Om Nationalbanken
Nationalbanken er Danmarks centralbank. Vores tre overordnede formål er at sørge for stabile priser, sikre og effektive betalinger samt stabilitet i det finansielle system. Igennem de tre arbejdsområder bidrager vi til at sikre Danmark en robust økonomi.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Nationalbankens nye anbefalinger om betalinger i butikker og anden fysisk handel6.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske betalingssystem er robust og omfatter flere forskellige betalingsmuligheder, der tilsammen sikrer, at danskerne kan betale, hvis de normale betalingsmuligheder ikke virker i kortere eller længere tid. Nationalbanken offentliggør mandag en analyse, der sætter fokus på, hvordan borgere og erhvervsdrivende i den fysiske handel kan understøtte, at betalinger kan gennemføres, hvis en eller flere betalingsløsninger ikke fungerer. På den baggrund lancerer Nationalbanken opdaterede betalingsanbefalinger til borgerne.
Nationalbanken nedjusterer forventningerne til dansk vækst24.9.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalbanken nedjusterer i en ny prognose forventningerne til væksten i dansk økonomi. Nationalbanken forventer nu, at Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, vil vokse med 2 pct. både i år og næste år og 1,7 pct. i 2027. I den seneste prognose fra marts forventede Nationalbanken, at dansk økonomi ville vokse med 3,6 pct. i år, 2,3 pct. næste år og 2 pct. i 2027.
Rentenedsættelse5.6.2025 17:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Med virkning fra 6. juni 2025 nedsættes Nationalbankens foliorente, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,25 procentpoint.
Global usikkerhed påvirker den finansielle sektor3.6.2025 08:37:59 CEST | Pressemeddelelse
Den igangværende handelskonflikt har forværret de globale vækstudsigter. Samtidig er risikoen for nye stød til de finansielle markeder blevet en mere langvarig trussel som følge af den store globale usikkerhed om handelspolitik. Danmark vil som en lille, åben økonomi også blive påvirket af handelskonflikten, og i den finansielle sektor kan det særligt ramme bankernes udlån til eksportfølsomme erhverv.
Nationalbanken har flyttet kronebetalinger til fælleseuropæisk betalingssystem23.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalbanken har i påsken succesfuldt flyttet betalinger i danske kroner fra det danske betalingssystem Kronos2 til det fælleseuropæiske system, TARGET Services.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum