Rigsfællesskabets position på dybhavsminedrift sender vink med en vognstang til Norges regering
Vigtig delsejr for verdenshavene. Danmark, Føroyar og Kalaallit Nunaat følger nu opfordringen fra Greenpeace og andre grønne organisationer og støtter en forebyggende pause for international dybhavsminedrift.

København, 19. marts - På åbningsdagen for Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA) 29. session meldte Kongeriget Danmark i aftes ud, at vi slutter os til de foreløbigt 24 andre stater, der støtter en forebyggende pause for minedrift på dybhavet i verdenshavene (områder uden for national jurisdiktion).
I december opfordrede Greenpeace sammen med andre organisationer den danske regering til officielt at melde sig på banen og støtte et moratorium på dybhavsminedrift. Den opfordring har hele Kongeriget Danmark nu fulgt. Staterne har skrevet under på, at der ikke må ske dybhavsminedrift før FN’s internationale havbundsmyndighed (ISA) har vedtaget et regelsæt, der sikrer miljøbeskyttelse, og at fremtidige beslutninger om ny minedrift skal være baseret på et stærkt videnskabeligt fundament.

Projektleder i Greenpeace Danmark, Sussi Lillelund, udtaler:
“Udmeldingen fra rigsfællesskabet er et vink med en vognstang til vores norske naboer, som for nylig har vedtaget at tillade minedrift på dybhavsbunden i norsk farvand og dermed modsætter sig anbefalingerne fra videnskaben. Positionen falder på et tørt sted for vores udsatte havområder. Derfor glæder vi os over, at både Danmark, Føroyar og Kalaallit Nunaat har valgt at lytte til videnskaben og sætte vores allesammens sårbare farvande højere end en potentiel profit for de få”.
“Dybhavet er et af de sidste uberørte områder på kloden. Det er på sin plads, at det globale nord for en gangs skyld lærer af fortidens fejl og ikke bare udvinder, hvad udvindes kan, uden at se videnskaben eller berørte samfund i øjnene. Kravene fra rigsfællesskabet efterlader lidt bekymrende plads til fortolkning, men er ellers det rette signal at sende på nuværende tidspunkt”.
Nøgleord
Kontakter
Sussi LillelundProjektlederGreenpeace Danmark
Sussi (hun/hende og de/dem) er projektleder på den danske klimakampagne og kampagnemedarbejder på Greenpeaces internationale kampagne for en global havtraktat og imod dybhavsminedrift.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Billeder
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Greenpeace International indleder skelsættende anti-SLAPP-sag for at beskytte ytringsfriheden2.7.2025 11:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace International udfordrer det amerikanske olierørselskab Energy Transfer ved domstolen i Amsterdam. Det sker i en første prøvesag under EU’s nye lovgivning, der skal beskytte ytringsfriheden og stoppe misbrug af retssystemet.
Ny kvælstofaftale: Et skridt frem, men stadig langt til målstregen19.6.2025 16:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop indgået en delvis aftale med partierne bag trepartsaftalen om den kommende kvælstofregulering. Det er et godt skridt, men man er stadig langt fra målet om at få et sundt vandmiljø. Aftalens regulering viser kun vejen til at nå i mål med kvælstofindsatsen i halvdelen af kystvandoplandene – resten afhænger af frivillige aftaler med landbruget, som historien viser, at der ikke virker.
Overvældende flertal ønsker at olie- og gasselskaberne skal betale for deres klimasynder19.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to tredjedele af danskerne synes, at forurenerne skal betale for de klimaskader og den klimatilpasning, de er skyld i. Det viser en ny meningsmåling. Og vi danskere står ikke alene med det ønske. En global måling, der også offentliggøres i dag, viser, at 8 ud af 10 støtter en særlig klimaskadeskat på olie-, gas- og kulproducenterne.
Greenpeace klager til Erhvervsstyrelsen over Arlas vildledende klimatal og greenwashing4.6.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Eksperter har kaldt Arlas klimatal "vildledende" og kritiseret, at selskabet "må simpelthen ikke regne, som de gør". Nu indgiver Greenpeace klage til Erhvervsstyrelsen over, at Arlas tal for klimareduktioner fremstår langt større, end de i virkeligheden er.
Greenpeace: Norsk klimasejr ved EFTA-domstolen styrker vores klagesag mod det danske Hejre-felt21.5.2025 15:54:20 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace har netop vundet en knusende sejr over den norske olieindustri. Den europæiske EFTA-domstol giver Greenpeace Norge og Natur & Ungdom ret i, at staten er forpligtet til at vurdere et felts fulde klimaeffekt, før der gives tilladelse til ny olie- og gasudvinding. Også de effekter der kommer af den senere afbrænding af de fossile brændsler. Afgørelsen bør få øjeblikkelige konsekvenser for Greenpeace Danmarks klagesag over det danske Hejre-felt i Nordsøen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum