Miljøministeriet vender det blinde øje til landbrugets anvendelse af PFAS-sprøjtegifte
Trods løfter om at sikre sundhed og rent grundvand gennem forbud forlænger miljøminister Magnus Heunicke (S) godkendelsen af nogle af de udbredte PFAS-sprøjtegifte med flere år. En national handlingsplan til at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger har efter næsten et års ventetid endnu ikke set dagens lys
Hvor almindelig fornuft ville tale for at stoppe anvendelsen af PFAS-sprøjtegifte på de knap 50 pct. af Danmarks samlede areal, der anvendes af det konventionelle landbrug, så har Miljøstyrelsen i uge 4, 2024, forlænget godkendelserne af en stribe PFAS-sprøjtegifte med tre år.
Ud af 34 revurderinger, der blev godkendt i uge 4, var de 9 PFAS-sprøjtegifte baseret på diflufenican. Yderligere 10 andre sprøjtegifte fik godkendelsen forlænget, selvom de er baseret på aktivstoffet difenoconazol, der også betragtes som yderst uønsket i miljøet.
Officielt står både diflufenican og difenoconazol, der i 2021 blev solgt i henholdsvis 61 tons og 12 tons til dansk landbrug, på den såkaldte substitutionsliste over giftstoffer som EU-myndighederne og de danske miljømyndigheder er stærkt betænkelige ved og derfor ønsker erstattet af mindre farlige midler.
Miljøminister Magnus Heunicke tilkendegav overfor Folketinget for mindre end et år siden, at der nu var fundet erstatningsstoffer for disse to samt yderligere tre sprøjtegifte, og at de ville blive udfaset snarest muligt. Imidlertid er det ikke sket. Tværtimod kan disse uønskede sprøjtegifte altså fortsat anvendes i yderligere 3 år, før der atter skal ske en revurdering.
Brudte løfter
Rigsrevisionen kritiserede 24. april 2023 Miljøministeriets og Forsvarsministeriets håndtering af PFAS-kemikalierne. Samme dag lagde regeringen sig fladt ned og udsendte en pressemeddelelse, hvor miljøminister Magnus Heunicke citeres for at se med stor alvor på kritikken:
"Rigsrevisionen retter en meget klar kritik mod myndighedernes håndtering af PFAS i en 14-årig periode fra 2007 til 2021. Den kritik tager jeg meget alvorligt. Det er grundlæggende vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at begrænse forurening med PFAS. Derfor viser beretningen også, hvor vigtigt det er, at vi har sat gang i at få ryddet op".
Allerede en lille måned tidligere, 28. marts 2023, havde miljøminister Magnus Heunicke meddelt Miljø- og Fødevareudvalget, at ”det er muligt at indføre et nationalt forbud mod et sprøjtemiddel, hvis et sprøjtemiddel viser sig ikke at være sikkert at anvende pga. risiko for overskridelse af kravværdier for fx indhold af PFAS i fødevarer, grundvand eller vandmiljøet, så bliver det forbudt at markedsføre og anvende.”
Alt skulle således være på plads til et forbud mod de belastende ’evighedskemikalier’, som ministeren finder det ”grundlæggende vigtigt” at begrænse enhver forurening med.
I samme besvarelse til Miljø- og Fødevareudvalget forudskikkede ministeren også, at han ville gribe ind. Han orienterede folketingsmedlemmerne om, at ”fire af de 14 aktivstoffer, der kan karakteriseres som PFAS, der indgår i aktuelt godkendte sprøjtemidler i Danmark, er kandidater til substitution. Sandsynligvis bliver flere aktivstoffer kandidater til substitution, hvis de opfylder betingelserne, i forbindelse med revurdering af stofferne, der for de flestes vedkommende sker i løbet af de næste ca. 2 år.”
Ministeren havde som nævnt fastslået i regeringens pressemeddelelse, at ”det er grundlæggende vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at begrænse forurening med PFAS”. Alligevel må han senere have ændret mening og besluttet, at kemilandbrugets anvendelse af et stort arsenal af PFAS-baserede sprøjtegifte kan fortsætte uantastet. Til trods for de åbenlyse trusler mod borgernes sundhed, kommunernes drikkevandsboringer og naturområder over hele landet er ikke en eneste PFAS-sprøjtegift blevet udfaset.
Hvad der er mindst lige så bekymrende er, at der heller ikke måles for mulig forurening med de 14 PFAS-gifte, der er tilladt i dansk landbrug. Magnus Heunicke præsenterede Miljø- og fødevareudvalget for denne ganske specielle forklaring i et notat 29. januar 2023:
”Aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidler, der er PFAS-forbindelser, bidrager ikke til den forurening med PFAS, som ses som en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand, badevand og slam. Det skyldes, at de PFAS-forbindelser, som disse grænseværdier gælder for, er nogle andre PFAS-forbindelser end aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidlerne.”
Logikken er ganske klar – landbrugets 14 PFAS-sprøjtegifte kan ikke betragtes som forurenende, da de ikke overskrider grænseværdierne for PFAS - da der ingen grænseværdier findes for netop landbrugets PFAS-forbindelser.
Landbruget indkøber mere PFAS end industrien
Altinget.dk skriver så sent som 19. januar 2024, at landbrugets meget høje forbrug af PFAS fortsætter, mens regeringen sætter hårdt ind overfor industriens mindre forbrug. Selvom disse ”evighedskemikalier” udgør en alvorlig fare for folkesundhed, grundvand og biodiversitet, indkøbte ifølge Altinget.dk dansk landbrug alene i 2021 174 tons PFAS-holdige pesticider til at sprøjte ud på markerne. Det var mere end ti gange så meget som industriens import af PFAS samme år.
Desuden nævner Altinget.dk, at landbrugets mest populære PFAS-pesticid er ukrudtsmidlet diflufenican. Det er så populært, at de årlige indkøb af midlet blev øget med 25 procent i 2020 og 27 procent i 2021 til over 61 tons. Diflufenican nedbrydes ganske langsomt og ophobes derfor i pløjelaget.
Kemikaliet er meget giftigt med langvarige virkninger for vandlevende organismer, hvorfor midlet ikke må anvendes nærmere end ti meter fra åer og bække. Det må kun bruges til én enkelt sprøjtning af et areal hvert år. Blot 25 gram af det aktive stof diflufenican er nok til på en hektar at fjerne plantearter, der er resistente mod andre sprøjtegifte. Midlet kan kun købes af professionelle med en gyldig autorisation og anvendes erhvervsmæssigt. Det sælges under følgende handelsnavne: DFF, Diflanil 500 Sc, Jura, Legacy 500 Sc, Mateno Duo SC 600, Othello, Purelo, Quartz ES, Saracen Delta Max og Sempra SC.
Handlingsplanen lader fortsat vente på sig
Magnus Heunicke udtalte sig også i regeringens pressemeddelelse fra april 2023 om regeringens overordnede strategi for bekæmpelse af PFAS-forureningen. Han sagde bl.a.:
"Helt overordnet går vi efter et forbud mod PFAS i hele EU. Vi skal have lukket for PFAS ved kilden. Men denne rapport (Rigsrevisionens kritik) er også et vigtigt argument for, at vi har brug for en national handlingsplan, som skal afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening. Vi skal gå grundigt til værks, så vi for alvor bliver rustet til at bekæmpe PFAS.”
Denne nationale handlingsplan er dog endnu ikke formuleret, til trods for at ministeren i en pressemeddelelse 4. december 2023 hævder, at Danmark nu overhaler EU i arbejdet med at begrænse PFAS i vandmiljø og spildevand. Ministeren sagde bl.a.:
"Nu går vi foran EU og fjerner en direkte kilde til udledning af PFAS til miljøet. Arbejdet er dog langt fra gjort med dét. Herhjemme er vi i gang med arbejdet på en kommende national PFAS-handlingsplan, som både skal give os et overblik over, hvor og hvordan vi bedst sætter ind og gør noget ved problemerne. Og i EU arbejdes der også med et forbud mod alle PFAS. Men det er en omfattende og kompleks opgave, som vil tage tid.”
Det annoncerede nationale forbud ville dog kun betyde, at al salg og import af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS forbydes på brandøvelsespladser fra 1. januar 2024. Desuden forbydes al anvendelse af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS på brandøvelsespladser fra 1. juli 2024. Ét af stofferne er det forbudte PFOS, der i 2021 blev fundet ved et kogræsserlaug i Korsør og stammede fra en brandskole i nærheden. PFOS i brandslukningsskum har været forbudt i EU siden 2011.
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Amerikansk undersøgelse afslører sammenhænge mellem en række pesticider og prostatakræft2.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Data fra USA fremhæver nogle særlige pesticider, der muligvis kan øge både risikoen for og dødeligheden af prostatakræft. Flere af disse pesticider er blevet brugt i dansk landbrug. Resultaterne er blevet delt online af Wiley i tidsskriftet Cancer, som er godkendt af American Cancer Society.
HVER DAG MISTER VI NOGET VIGTIGT30.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Når udvikling bliver afvikling og vækst bliver til misvækst. En julehilsen fra Det Fælles Bedste.
Venstre svinger hammeren mod svineproducenterne – men er det gummihammeren?27.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
TV2-dokumentaren "Hvem passer på grisene?" har virkelig fået politikernes opmærksomhed på Christiansborg. I lang tid har politikerne set igennem fingrene med, hvordan svineindustrien behandler dyrene, men nu siger både folk fra Venstre, der normalt støtter landbruget, og de danske dyrlæger, at nu skal der ske noget. Bliv her klogere på, hvad det egentlig betyder…
Svin på guldøl og lykkepiller23.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fra fødsel til død gennemlever det danske svin en tilværelse på stadig flere kemiske krykker - med brunstsynkronisering af sopolte og kemisk kastration af orner som de nyeste påfund. Trods den omfattende anvendelse af kemiske midler deklareres ingen af disse potente lægemidler, før din flæskesteg lægges ud i køledisken. Ej heller guldøllerne som soen får, før den skal føde.
Uden hjælp dur naturen ikke20.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 125 år med landbrugsdrift på øen Hjelm ud for Djurslands østkyst har naturen tilbageerobret markerne på den 62 ha store ø. Det har medført, at biodiversiteten har ændret sig radikalt – men ikke til det bedre
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum