Danske Spil A/S

Vandt 4 millioner i Eurojackpot: ”De bedste 170 kroner, jeg nogensinde har brugt”

Del

En ung mand fra det sydlige Jylland havde egentlig opgivet drømmen om at vinde den store gevinst i Eurojackpot, men besluttede sig for lige at prøve EN gang til. Det har han ikke fortrudt.

Man ved aldrig, om den store gevinst venter lige rundt om hjørnet.

Det vidste en yngre sønderjyde heller ikke, da han pludselig kom i tvivl om, hvorvidt det nu var klogest at spille Eurojackpot, Vikinglotto og Lotto – eller om han skulle lade være.

”Jeg havde lige afmeldt mit Lotto-abonnement, men så tænkte jeg: Arh, jeg bruger lige 170 kroner på en ugepakke med Vikinglotto, almindelig Lotto og Eurojackpot. Det er de bedste 170 kroner, jeg nogensinde har brugt!” udbryder manden

”Ja, der var jeg heldig. Jeg bestilte ugepakken om mandagen. Om tirsdagen blev der trukket lod i Eurojackpot, men der vandt jeg ikke noget. Og så tænkte jeg ikke, at der også var Eurojackpot om fredagen, men da jeg så logger ind på min konto, kan jeg se, at der står et riiiimeligt højt beløb. Så ringede jeg straks ind til Danske Spil for at spørge, hvad det var for noget, og så fik ham, jeg snakkede med, selv en klump i halsen, kunne jeg høre,” fortæller den meget glade sønderjyde, som endte med at kunne veksle de 170 kroner til næsten fire millioner: 3.966.935 kroner, for at være helt nøjagtig.

”Det gik skidegodt det hele i forvejen, og nu går det bare dobbelt så godt,” jubler manden, som skyndte sig at booke en ferie for sig selv og familien:

”Jeg har købt en rejse til Thailand for hele familien. Hotel med all inclusive. Og der er bestilt billetter på business class, hvor man kan lægge sædet helt ned. Det er godt nok stort. Så slipper vi også for at sidde som sild i en tønde. Jeg er ret høj, og hvis dem foran folder sædet tilbage, så kan man godt blive pænt irriteret, når flyveturen tager 12 timer,” siger han.

Det er også blevet til en række ’små-indkøb’ for at glæde de nærmeste:

”Jeg har allerede brugt 130.000 kroner af gevinsten på min familie. Bare nogle små ting for lige at forsøde hverdagen lidt for dem. Jeg har en idé om at, de her penge, de skal holde nogle år. De skal ikke bare spildes,” siger manden, som i øvrigt har ændret sin tidligere beslutning om at holde op med at spille Lotto og Eurojackpot.

”Den kupon, som jeg vandt på, den har jeg fornyet igen. Hvem ved, om man vinder igen?” siger manden.

Om Eurojackpot

Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye