HK: Erhvervsuddannelser taber på falske myter

Del

"Det er blevet helt tydeligt, at ingen af os er gode nok til at vise unge, hvor godt, sjovt og meningsfyldt livet med en erhvervsuddannelse kan være," siger HK's formand Anja C. Jensen om de nye søgetal til ungdomsuddannelserne.

Trods mangel på faglærte og øgede investeringer i erhvervsuddannelserne står andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen, nærmest stille. Det viser nye søgetal til ungdomsuddannelserne.

”Det er blevet helt tydeligt, at ingen af os er gode nok til at vise unge, hvor godt, sjovt og meningsfyldt livet med en erhvervsuddannelse kan være. Du lærer et fag, du er sammen med andre, der gerne vil bruge deres gode hoveder til at løse konkrete, virkelige opgaver. Og en handels- eller kontoruddannelse kan f.eks. åbne de vildeste døre, samtidig med at den er særligt fed for unge, der godt kan lide at have styr på tingene og hjælpe andre”, siger forbundsformand for HK Anja C. Jensen.

Hun mener, at den manglende fremgang for erhvervsuddannelserne bl.a. handler om falske myter i den uddannelsespolitiske debat gennem mange år:

”Rigtig mange unge – og deres forældre, som vejleder dem i uddannelsesvalget – er i årtier blevet tudet ørene fulde af, at det er særligt fint med en uddannelse på universitetet. Uddannelsessnobberiet lever i bedste velgående i Danmark, men det lever desværre på bekostning af unge, der er blevet forledt til at tro, at din livslykke stiger parallelt med længden af uddannelse. Intet kunne være mere forkert”, siger forbundsformand for HK Anja C. Jensen.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye