Retsmediciner i Ukraine: "Spor sætter sig i kroppen mange år efter"
15.3.2024 10:54:49 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Sammen med et dansk team af kriminalteknikere har retsmediciner Steen Holger Hansen været i Ukraine. Her har han hjulpet i efterforskningen af krigsforbrydelser, som Vladimir Putin er anklaget for at have begået.

Retsmedicin er for de fleste koblet med et sterilt rum, stålborde og obduktioner. Men det kan i lige så høj grad handle om at undersøge kroppe med bankende hjerter. Den gren kaldes klinisk retsmedicin, og det er retsmediciner Steen Holger Hansen ekspert i.
På hans kontor på Retsmedicinsk Institut er der fyldt af genstande fra hans arbejdsliv. Drabelige genstande, som en machete og en tøjrekølle.
Siden 1998 har han været ansat på Københavns Universitet og er i dag vicestatsobducent. Det betyder at Steen Holger Hansen assisterer Justitsministeriet i særlige sager.
En sådan særlig sag var han på i efteråret 2023, da han var en del af et team, der blev sendt til Ukraine på mission.
”Min opgave var at vurdere anvendelsen og kvaliteten af klinisk retsmedicin i Ukraine for at sikre, at de ukrainske myndigheder kan løfte en retsmedicinsk bevisbyrde den dag Putin står i Haag,” siger han.
|
Klinisk retsmedicin Den kliniske retsmedicin er den del af retsmedicinen, der handler om undersøgelser af levende personer, hvor der er mistanke om vold eller andre overgreb.En anden gren af retsmedicin er retspatologi, der omfatter undersøgelser af døde personer.Et specialiseret felt indenfor retsmedicin omhandler dokumentation af systematiske overgreb mod en befolkning eller grupper. Til det formål er Istanbul Protokollen udarbejdet, en såkaldt ’best practice’ for, hvordan dette bør foregå. |
Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har nemlig anklaget præsident Vladimir Putin og den russiske kommissær for børns rettigheder Maria Lvova-Belova for krigsforbrydelser.
Nærmere er de anklaget for at have ansvaret for, at mange tusinder ukrainske børn er blevet tvangsflyttet og bortadopteret til Rusland.
Kroppen kan bære på beviser for krigsforbrydelser
Det præcise antal børn, der er blevet bortadopteret fra Ukraine til Rusland, er usikkert. Den ukrainske regering har officielt dokumenteret over 19.000 tilfælde. De vurderer dog, at der er et stort mørketal, og at der kan være tale om helt op til 30.000 børn.
”Når de børn, som er blevet ført rundt i det besatte Ukraine og Rusland forhåbentlig kommer tilbage en dag, kan man undersøge dem for systematisk tegn på vold, seksuelt misbrug eller andre former for grusomheder,” siger Steen Holger Hansen.
Kroppen kan nemlig bære rundt på tegn for overgreb – også længe efter at de er blevet begået.
Steen Holger Hansen har tidligere været udsendt i Kosovo, Afghanistan, Cambodia og Rwanda.
”Jeg har i Rwanda og Cambodia undersøgt overlevende en årrække efter overgrebene. Sporene sætter sig på og i kroppen mange år efter, selvom det selvfølgelig er mest tydeligt lige efter,” forklarer Steen Holger Hansen.
Istanbul-protokollen
I de fire uger Steen Holger Hansen var i Ukraine talte han både med retsmedicinere, efterforskere og anklagere. Her fik han et indtryk af et system, der er godt gearet til at understøtte ICC’s efterforskning af Putin og Lvova-Belova.
Men der var også udfordringer. I Ukraine har de lavet deres egne retningslinjer på baggrund af FN’s officielle guide til at dokumentere krigsforbrydelser, kaldet Istanbul-protokollen.
”De Ukrainske retningslinjer var rigtig gode, men beskæftiger sig kun med den fysiske del. Når de her børn forhåbentlig kommer tilbage, så kan de have det ganske forfærdeligt psykisk, og det skal dokumenteres systematisk efter retningslinjer,” siger Steen Holger Hansen.
Han vurderer derfor, at ICC bør hjælpe de Ukrainske retsmedicinere med at få psykologiske retningslinjer indarbejdet i deres arbejde. Desuden mener Steen Holger Hansen, at de Ukrainske retsmedicinere skal understøttes ift. fotodokumentation af fysiske skader.
”De lavede nogle meget fine beskrivelser af skader. Men sidder man i Haag og skal læse det, så er det rart, der også er fotodokumentation. Men det er til dels et ressourcespørgsmål,” siger han.
Da Steen Holger Hansen var udsendt for ICC i forbindelse med Kosovo, indgik hans arbejde bl.a. i retssagen mod den tidligere præsident for Serbien Slobodan Milosevic, der var anklaget for krigsforbrydelser.
”Milosevic nåede at dø inden dommen faldt, men flere sidder stadig fængslet. Så det kan lykkes. Det motiverende ved at deltage i den slags missioner er at understøtte, at ICC kan behandle den type af sager.”
Kontakt
Retsmediciner Steen Holger Hansen
Steen.Holger.Hansen@sund.ku.dk
+45 35 32 61 85
Journalist og pressemedarbejder Liva Polack
Liva.polack@sund.ku.dk
+45 23 68 03 89
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum