En aftale der sætter kommunerne før borgerne
14.3.2024 11:07:00 CET | FOA | Pressemeddelelse
Den nye sygedagpengeaftale har et godt udgangspunkt og flere positive elementer, men desværre har den mere fokus på kommunernes frihed end på borgernes rettigheder, mener FOA.

Regeringen og forligspartierne bag sygedagpengereformen er blevet enige om en ny aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet. Det er et sympatisk udgangspunkt, mener fagpolitisk ordfører i FOA, Maria Klingsholm, men hun mener, at aftalen har for meget fokus på kommunernes frihed fremfor borgernes rettigheder.
”På papiret ser det fint ud for både kommuner og borgere, at de tunge sager nu kan behandles mere fleksibelt end i dag,” siger hun.
”Men papir er taknemmeligt, og tankerne bag forslaget er kun fine, hvis alle kommuner forstår deres opgave og tager hånd om borgeren. Desværre oplever vi allerede i dag og under de nuværende regler, at der er kommuner, der misforstår opgaven. Og hvorfor skulle det ændre sig?” spørger Maria Klingsholm.
Hun anerkender, at der er et problem med lovgivning, der medfører omfattende proceskrav og et stort ressourceforbrug for kommunerne, men savner at se flere forslag som forbedrer forholdene for de sygemeldte.
”Vi havde håbet på en mere ambitiøs aftale, med konkrete initiativer der viser vejen til, at flere borgere, der har været gennem sygedagpengeforløb, kommer tilbage i varig beskæftigelse”, siger Maria Klingsholm.
Hun fastslår, at der også er flere positive elementer i aftalen. Blandt andet er parterne enige om at undersøge muligheden for at ændre i kommunikationen mellem jobcentre og sundhedsvæsenet, så den i højere grad bidrager til bedre beslutninger i de konkrete sager om sygedagpenge. Det er ikke altid tilfældet i dag, hvor der er for mange eksempler på, at kommunens formål med at rekvirere en lægeattest er uklart for den praktiserende læge.
”I FOA har vi set alt for mange eksempler på, at lægeattester er blevet misfortolket – ja, måske endda misbrugt – til at træffe forkerte afgørelser, og det er et meget stort ønske fra os, at der sker forbedringer netop her,” siger Maria Klingsholm.
Ønsket om at ændre loven om sygedagpenge blev skrevet ind i SVM-regeringens grundlag i december 2022. De ændringer, der nu er politisk enighed om, får virkning fra 1. januar næste år og kan alle karakteriseres som mindre justeringer af loven. Senere følger, ifølge aftalen, en større ændring af loven. Og her er Maria Klingsholm ikke i tvivl om, hvad der står øverst på FOAs ønskeseddel:
”Her skal partierne skrue op for ambitionerne og sætte borgerne i centrum. Der er virkelig brug for at fokusere på, hvordan folk kommer tilbage i varig beskæftigelse efter et langvarigt forløb på sygedagpenge – fx med et massivt fokus på omskoling med udgangspunkt i den enkeltes situation. Det vil både være for den enkelte og et svar på den massive mangel på arbejdskraft.”
Nøgleord
Kontakter
Maria KlingsholmFagpolitisk ordfører
46 97 24 17
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum