Sweco skal levere forundersøgelser til fire havvindmølleparker i Kattegat og Østersøen
20.3.2024 10:05:16 CET | Sweco | Pressemeddelelse
Sammen med hollandske Deltares skal Sweco for Energinet levere meteorologiske og oceanografiske (MetOcean) undersøgelser for fire nye havvindmølleparker i Kattegat og Østersøen, der understøtter omstillingen til et grønt energisystem.

Samfundets grønne omstilling stiller stadig større krav til behovet for markant mere havvind og anden grøn energi frem mod 2030 og 2050. Energinet har tildelt Sweco opgaven sammen med det hollandske forskningsinstitut Deltares som underrådgiver.
Sweco og Deltares skal udarbejde meteorologiske og oceanografiske forundersøgelser for opførelsen af to nye havvindmølleparker i Kattegat og yderligere to parker i Østersøen. De fire lokationer er Kattegat, Hesselø Syd, Kriegers Flak II Syd og Kriegers Flak II Nord.
Forundersøgelserne, der løber frem til 2025, omfatter blandt andet modellering og validering af bølger, strøm, vandstand og øvrige miljøforhold og statistiske analyser. Dette både af de normale og ekstreme forhold, som kan have betydning for mulighederne for at etablere havvind i området. Resultaterne skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for et energiselskab.
”Vi er stolte over at have vundet denne vigtige MetOcean opgave, og glæder os til at komme i gang og levere udgangspunktet for fremtidens grønne energi. Personligt glæder jeg mig samtidig over, at vi i Sweco med vores stærke team af eksperter sætter endnu et stærkt aftryk inden for offshore vind til gavn for en uafhængig energiforsyning,” siger Oliver Ries, Chef for Kyst og Klima hos Sweco.
For at løfte opgaven bringer Sweco og Deltares et tværfagligt og internationalt team af vind-, MetOcean- og modelleringsspecialister samt Python-eksperter til statistik og automatisering.
“Det er en stor fornøjelse at stille vores modelleringsekspertise inden for havvind til rådighed. Vi ser frem til at skabe grundlaget for at producere grøn energi til gavn for Norden,” siger Sofia Caires, projektleder hos Deltares.
Alle fire undersøgelser bliver certificeret og vil udgøre grundlaget for de næste faser i udviklingen af havvindmølleparkerne. Samtidig kan studierne blive anvendt til front-end engineering design (FEED).
Sweco og Deltares påbegynder arbejdet i marts 2024, og projektet forventes overleveret til Energinet medio 2024 og verificeret primo 2025.
Kontakter
Kristoffer Bohr GrønbækKommunikationspartnerSweco Danmark
Tlf:+4542821475kristofferbohr.gronbak@sweco.dkFølg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
Nyt notat: 1.000 selektive nedrivninger baner vejen for et cirkulært boom26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af det første år med selektiv nedrivning fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: at sikre reel genanvendelse i nybyggeri.
Sweco udnævner ny divisionsdirektør fra egne rækker til Arkitektur & Byggeri Vest26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rani Shaba er tiltrådt som ny divisionsdirektør for Arkitektur & Byggeri Vest (ABV) og bliver samtidig del af Sweco Danmarks Landeledelse. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for Vand og Klima.
Sweco og teglbranchen undersøger off-site biodiversitetspåvirkning fra mursten og mørtel25.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt, tværfagligt pilotprojekt skal kortlægge konkrete produkters påvirkning af biodiversitet og udpege potentialer for reduceret pres og positivt naturbidrag. Projektet indgår i innovationsprojektet Det Planetære Projekt og sker i samarbejde mellem Sweco, Danske Tegl, egernsund wienerberger og Vejle Kalk- og Mørtelværk.
Sweco skal føre Nordkystens Fremtid i mål20.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco er ny totalrådgiver på et af Danmarks største kystsikringsprojekter nogensinde – det fælleskommunale Nordkystens Fremtid, der skal beskytte 35 kilometer kyst mellem Hundested og Helsingør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum