Dyrenes Beskyttelse om lovforslag: Forbyd fyrværkeri for private
14.3.2024 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Affyring af fyrværkeri over mange uger har store konsekvenser for både kæledyr, landbrugsdyr, og dyr i naturen. Derudover er det en stor belastning for miljøet, som sagtens kunne undgås. Dyrenes Beskyttelse mener, at omfanget af fyrværkeri bør indskrænkes markant, særligt for private.

Regeringen fremsatte i oktober 2023 et nyt lovforslag om fyrværkeri. Lovforslaget bliver i dag behandlet og vil derfor tidligst træde i kraft for nytår 2024/2025. Den store forskel er, at affyring af nytårskrudt ifølge lovforslaget kun må ske fra den 31. december til den 1. januar. Det betyder, at affyringsperioden er nedsat fra 6 til 2 dage. Det er et stort skridt i den rigtige retning.
- Det har enorme konsekvenser for dyrene, at vi i Danmark har en meget afslappet lovgivning for brugen af fyrværkeri. Vi taler om millioner af kæledyr, landbrugsdyr, og dyr i den danske natur, som potentielt kan opleve stress, angst, og anden negativ påvirkning ved affyring af fyrværkeri, som står på over meget lang tid. Stod det til os, så burde fyrværkeri kun affyres af professionelle og kun inden for en meget begrænset tidsperiode omkring nytårsaften, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
I Norge, Sverige, Finland, Holland, og Tyskland er det kun tilladt for privatpersoner at affyre fyrværkeri i perioden fra 31. december til og med 1. januar. Og i nogle tilfælde er det endda yderligere begrænset af klokkeslæt, fx fra kl. 18 nytårsaften til kl. 2 om natten.
Ifølge Dansk Erhvervs fyrværkerianalyse ville danskerne købe for omkring 450 mio. kr. i 2023, men det var kun hver fjerde husstand, der ville købe fyrværkeri. Tendensen er, at færre og færre husstande køber fyrværkeri, men beløbet, der handles for, er stadig tårnhøjt.
Forbyd salg af fyrværkeri til private på den lange bane
Dyrenes Beskyttelse vil gerne have salget af fyrværkeri til privatpersoner helt stoppet, men i overgangen er det vigtigt at lave tiltag, der beskytter både dyr, mennesker, og miljø.
- Det er meget mere fornuftigt med en begrænset affyringsperiode. Men der bør også ses på selve salgsperioden, da de fleste jo med det blotte øje kan konstatere, at så snart salget starter, så starter affyringerne, siger Jens Jokumsen.
Foreningen foreslår, at man i en overgangsperiode kan begrænse tidsrummet, hvor der må fyres af, til et vindue på 8 timer fra 31. december kl. 18 til 1. januar kl. 2. Desuden bør der kun sælges fyrværkeri fra d. 29. til og med d. 31. december.
I overgangsperioden bør affyringen kun foregå på områder, der er godkendt af kommunen, og hvor der stilles sikkerhedskrav om afstand, brug af værnemidler, aldersbegrænsning.
- Et afgrænset område vil lette den efterfølgende oprydning, sikre, at der ikke ligger fyrværkeriaffald på, og i utilgængelige områder som søer og andre naturområder, og sikre, at mennesker og dyr ikke kommer til skade på fyrværkeriaffald. Desuden vil det gøre det muligt for folk, som ikke bryder sig om fyrværkeri, at undgå disse områder og tilsvarende fjerne deres dyr fra områderne, understreger Jens Jokumsen.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Pas godt på din kanin i sommervarmen14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned, advarer Dyrenes Beskyttelse.
Mens Europa kogte, sendte Danmark over 270.000 grise ud på vejene3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Europa var ramt af hedebølge, fortsatte danske grisetransporter ud af landet. Dyrenes Beskyttelse fulgte en transport fra Rødby og målte 37 grader hos grisene -en klar overtrædelse af kravet om maks. 30 grader. Nu opfordrer organisationen til at de danske myndigheder ændrer deres godkendelsespraksis og reelt håndhæver EU’s minimumskrav for dyretransporter.
Historisk fund: Odderunge bekræftet på Sjælland for første gang i over 50 år30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 1970’erne er der fundet en odderunge på Sjælland. Fundet dokumenterer, at den fredede odder igen yngler i landsdelen og markerer en vigtig fremgang for et toprovdyr, der hører hjemme i den danske natur.
Hundredvis af kæledyr efterlades, når ejerne flytter24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse henvendelser om 549 dyr, der var blevet efterladt til en uvis skæbne, fordi deres ejer var flyttet fra dem. I fire ud af fem tilfælde er det katte, der efterlades, fordi manglende regler om mærkning har gjort det umuligt at spore ejeren.
Efter rekordår: Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at lade sælerne være i fred23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at holde afstand til de sæler og deres unger, der ligger på stranden. Ungerne kan nemlig risikere at sulte ihjel, hvis mennesker kommer for tæt på og skræmmer moderen væk. Det forventes, at endnu flere danskere holder sommerferien herhjemme, og derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man lader sælerne være i fred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum