Tilfredsheden stiger i psykiatrien
Rundt regnet er tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med
behandlingen

73 procent af de voksne patienter, 75 procent af børnene og de unge og 81 procent af deres pårørende er tilfredse. Det viser den nye store Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP Psykiatri 2023.
- Den stigende tilfredshed blandt patienter og pårørende er et skulderklap til vores dygtige
medarbejdere, og det arbejde de gør for at forbedre hjælpen, siger formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Jacob Klærke.
Undersøgelsen, der blev foretaget i løbet af 2023, rummer ikke færre end over 12.000 besvarelser, som udvalgsformanden takker patienter og deres pårørende for at have deltaget i.
-Vi er glade for alle de mange besvarelser. Både den ros der gives, og også for svar som vi kan bruge til at sætte ind på forhold i psykiatrien, der skal blive bedre, siger Jacob Klærke.
På børne- og unge-området er tilfredsheden markant større end ved den tilsvarende måling året før. 75 procent svarer, at de ”i høj eller meget høj grad er tilfredse” mod 68 procent året før. Og blandt forældre og pårørende er andelen nu 81 procents høj tilfredshed mod 76 procent i 2022.
Især større tilfredshed blandt børn og unge i ambulant behandling
Sammenlignet med året før viser de nye svar på de ni landsdækkende spørgsmål udelukkende
fremgang blandt børn og unge i ambulant psykiatrisk behandling. Og der er generelt stor tilfredshed med informationsniveau, og at personalet er kontaktbart, venligt og imødekommende.
Behovet for psykiatrisk hjælp er konstant blevet større de seneste mange år. Psykiatrien behandlede forrige år næsten 150.000 danskere, hvilket er 26 procent flere end ti år tidligere. Men trods det store pres, er kvaliteten høj blandt dem, der får hjælp:
-Vi skal have kapaciteten op og hjælpe flere bedre og tidligere, men medarbejderne kan med stolthed rette ryggen og glæde sig over det flotte resultat, siger Jacob Klærke.
Ros er godt – og ris kan være bedre, hvis den bruges konstruktivt
Tilfredsheden er generelt højere blandt ambulante end indlagte patienter i psykiatrien.
-Det kan hænge sammen med, at de indlagte er de mest syge, siger Jacob Klærke.
Han understreger, at formålet med regionernes store årlige tilfredshedsundersøgelser er at opnå endnu bedre resultater i fremtiden. Målingerne foretages nemlig helt ned på afdelings- og afsnitsniveau, og skal bruges til at sætte ind med forbedringer netop dér, hvor patienterne
efterspørger bedre forhold. Ingen afdelinger får samme resultat, så det gælder om, at nærlæse
resultaterne ude i hver enkelt hospitalsafsnit. På ét afsnit kan det halte med informationen, og på et andet kan det gælde inddragelsen af patienterne.
-Gør personalet for eksempel nok for at patienterne får at vide, hvad de selv kan gøre for at få det bedre? Eller inddrages patienterne og pårørende nok i behandlingen, spørger Jacob Klærke.
Så selv om dette års resultat er fint, så er der ingen grund til at hvile på laurbærrene påpeger han:
-Vi skal videre og bruge undersøgelsen konstruktivt til at nå endnu bedre resultat næste år, lyder det fra udvalgsformanden, der fæster lid til, at kapaciteten bliver styrket som følge af Folketingets 10-årsplan for psykiatrien og at en tidligere indsats fra i år kan gavne de mange mentalt udfordrede børn
og unge.
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen6.6.2025 12:39:54 CEST | Pressemeddelelse
Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.
Lægedækningspuljen giver 20 millioner kroner til 20 projekter4.6.2025 07:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor der mangler læger. Over 72% af midlerne går til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst
Danske Regioner: Økonomiaftale giver stort løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:43:07 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2026 er på plads. Aftalen giver regionerne et driftsløft på 2,3 mia. kr. Med løftet kan regionerne fortsætte udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft ved udgangen af det kommende år.
Regionerne har stort efterslæb på vedligehold af hospitalsbygninger og udstyr27.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterslæbet på vedligehold af medicinsk udstyr, teknologi og hospitalsbygninger vokser hvert eneste år. Der er brug for at regeringen lægger et højt anlægsniveau ind i regionernes økonomiaftale for 2026.
Voksende udgifter til hospitalsmedicin kan trække tæppet væk under sundhedsvæsenet26.5.2025 12:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes udgifter til hospitalsmedicin er på to år vokset med 900 mio. kr. Danske Regioner foreslår regeringen en model for risikodeling, der kan holde hånden under det regionale sundhedsvæsen, når udgifterne til hospitalsmedicin stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum