EjendomDanmark ser frem til implementeringen af nyt bygningsdirektiv
Europa-Parlamentet har netop vedtaget et nyt bygningsdirektiv, som sætter ambitiøse mål for fremtidens energiudledninger for alle europæiske bygninger. Direktivet er et skridt i retning mod en mere energieffektiv bygningsmasse. EjendomDanmark ser frem til at bidrage aktivt til den danske implementering.
Europa-Parlamentet har netop vedtaget et forslag til et nyt europæisk bygningsdirektiv. Det vedtagne direktiv sætter ambitiøse mål for energirenoveringer og energieffektivitet for både bestående og kommende europæiske bygninger. Det kommer unægtelig også til at have stor betydning for de danske ejendomsejere.
”Det er positivt, at der nu kommer øget klarhed over de krav, der kan forventes i fremtiden. Nu gælder det om at skabe både økonomiske incitamenter og praktiske forudsætninger for at føre det ud i virkeligheden. EjendomDanmark er klar til at bidrage med konkrete løsninger,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
De nye ambitiøse krav
Målsætningen er, at medlemslandene skal hæve energieffektiviteten i deres bygningsmasse. Konkret lyder kravet, at medlemslande skal reducere det gennemsnitlige energiforbrug med 16 procent i beboelsesbygninger i 2030 og med mellem 20-22 procent i 2035.
I forhold til ejendomme, der ikke rummer beboelse, er kravet at medlemsstaterne inden 2030 skal renovere de 16 procent dårligste bygninger og i 2033 skal 26 procent af dem være renoveret. Ligeledes skal der, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, gradvist installeres solceller på både offentlige bygninger, og bygninger der ikke rummer beboelse. Fra 2030 skal der installeres solceller på alle nye beboelsesejendomme.
”I EjendomDanmark ser vi frem til at bidrage konstruktivt til implementeringen, som også skal tage afsæt i virksomhedernes praktiske og økonomiske virkelighed. Vi ser frem til at indgå et godt samarbejde med ministerierne og resten af branchen,” afslutter Peter Stenholm.
Processen fremadrettet
På trods af parlamentets vedtagelse af det nye bygningsdirektiv, så er der stadig et stykke vej til, at der kommer nye gældende krav i Danmark.
Først venter en vedtagelse i EU-Ministerrådet. Herefter skal direktivet oversættes til dansk, publiceres i EU-tidende og behandles i medlemsstaterne.
Der er således stadig lang vej til, at den første danske lovgivning kommer i høring. EjendomDanmark følger processen tæt, og ser frem til at indgå i drøftelserne med ministerierne om dansk implementering.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere ledige kontorer særligt i en landsdel1.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet flere ledige kvadratmeter kontor siden samme tid sidste år, viser ny rapport fra EjendomDanmark. Det er særligt én landsdel, der trækker gennemsnittet for hele landet op.
Bredere aftale om generationsskifte giver ro til branchen27.6.2024 12:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Sidste uges udspil fra regeringen om generationsskifte har nu udmøntet sig i en bredere, politisk aftale. EjendomDanmark, der i flere år har arbejdet på at sikre ligestilling for ejendomsvirksomheder, er glade for, at et endnu bredere flertal nu tilslutter sig.
Nye etiske normer viser ejendomsbranchens ansvar og ambitioner27.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmarks hovedbestyrelse har vedtaget nye etiske normer for organisationens medlemmer, der løfter ambitionerne på ejendomsbranchens vegne. De er kulminationen på et stort arbejde med bidrag fra hele branchen.
Positivt og rigtigt, at ejendomsvirksomheder sidestilles med andre virksomheder20.6.2024 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
I regeringens nye udspil om generationsskifte sidestilles ejendomsvirksomheder med andre virksomhedstyper, når der skal ske et generationsskiftes. Hos EjendomDanmark glæder man sig over, at der er fundet en løsning på udfordringen, som organisationen på branchens vegne har hejst et flag for i flere år.
Ejerlejlighedernes Landsforening fusionerer med EjendomDanmark3.6.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejerlejlighedernes Landsforening fusionerer med EjendomDanmark, så de fremover bliver en del af branchens samlende organisation. Fusionen sker i forlængelse af et mangeårigt, konstruktivt samarbejde mellem de to organisationer, og det blev i fredags besluttet endeligt af medlemmerne i begge organisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum