Presset på klima og natur kræver et opgør med at beslutte nye veje og broer i blinde

Den aktuelle nationale mobilitetsplanlægning i Danmark består groft sagt i med 10-15 års mellemrum at fordele omkring 100 mia. kr. til nye motorveje og baner, garneret med puljer til grøn omstilling og cykling. Rationalet har været, at den sparede tid i trafikken opvejer såvel investeringerne som generne i form af CO₂ og anden forurening, tab af natur- og herlighedsværdi, støj, areal- og råstofforbrug.

"Vi bliver nødt til at gøre op med den form for mekanisk planlægning. Der er brug for at se ud af forruden, i stedet for at planlægge efter hvad man kan se i bakspejlet,” siger Søren Have, programchef for fremtidens mobilitet, CONCITO.

Baseret på forskning og internationale erfaringer anbefaler CONCITO i en ny rapport en anden tilgang til planlægning af mobilitet og viser en konkret vej dertil. Formålet er at få en tidssvarende og transparent politisk stillingtagen til, hvilken mobilitet der er værd at investere i - og hvorfor.

Mobilitet skaber værdi, men koster også

Mobilitet handler dybest set om muligheden for at bevæge sig omkring – at vejene er fremkommelige, at der er en busafgang eller flextur og gode cykelstier og fortove. Anbefalingen fra CONCITO er, at politikerne udvikler en egentlig mobilitetsstrategi, der gør det muligt at afveje behov, værdi og omkostninger mod hinanden.

”Mobilitet omtales som et nærmest ubetinget gode, vi som samfund satser meget på at tilvejebringe og forøge. Mobilitet er imidlertid ikke gratis. Hverken for den enkelte eller samfundet,” påpeger siger Søren Have.

Ligesom værdien ved mobilitet nogle gange kan omregnes til kroner (fx sparet tid) og nogle gange ikke (fx at toget kører uanset, om man skal med), så kan omkostningerne også kun prissættes nogle gange (fx vejvedligehold) og nogle gange ikke (fx tab af naturværdier). Rapporten har fokus på de klima- og miljømæssige aspekter, men tager også højde for andre behov, som en mobilitetsstrategi skal adressere.

”Ofte er det de grønne hensyn, der taber eller glemmes, når prioriteringerne sker afkoblet fra sag til sag og uden den nødvendige ramme for en politiske afvejning. Hvis man derimod har den ramme, vil det sikre, at den grønne omstilling ikke bliver dyrere end nødvendigt og at trufne beslutninger også giver mening i en fremtid, hvor vi også skal indfri vores klimamål,” siger Søren Have.

Såvel beregninger som høringssvar og borgerprotester viser, at vi har nået det punkt hvor flere og flere projekter faktisk ødelægger mere værdi, end de skaber. I en situation, hvor presset på klima, natur og ressourcer bliver stadig mere problematisk, er der derfor brug for at bryde med ideen om, at flere veje, baner og broer og heraf følgende mere trafik automatisk er svaret på alle behov.

En national mobilitetsstrategi giver både rum til politik og demokratisk transparens

CONCITO og andre aktører har ved flere lejligheder efterlyst en national mobilitetsstrategi, der sikrer strategisk tænkning og klarhed i forhold til fremtidens mobilitet. I erkendelse af at dette er nemmere sagt end gjort, har CONCITO udarbejdet et forslag til, hvordan sådan en mobilitetsstrategi konkret kan udformes. Den foreslåede ramme muliggør og eksemplificerer en transparent afvejning af mobilitetsmæssige behov op mod givne begrænsninger som for eksempel støjniveau og klimaeffekt.

Læs rapporten her