Millionbevilling til udvikling af ny medicin mod resistente bakterier
Professor Håvard Jenssen modtager 13 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der kan føre til nye behandlinger af bakterieinfektioner, der er resistente over for lægemidler.

FN forudsiger, at i 2050 kan op til 10 mio. mennesker årligt dø på verdensplan på grund af bakterieinfektioner, der er resistente over for medicin. Derfor er udviklingen af nye lægemidler og behandlingsformer utrolig vigtig.
I et nyt forskningsprojekt skal professor Håvard Jenssen undersøge nogle særlige proteiner, antimikrobielle peptider, med henblik på at opdage ny medicin. Antimikrobielle peptider er små proteiner, der findes i alle levende organismer. De findes også i vores immunceller og er blandt andet en komponent i sved, spyt og på huden.
”Forskere har længe vidst, at en nøgle til at løse dette problem kan være at forstå, hvordan visse antimikrobielle peptider, som er til stede i de fleste arter på jorden, fremmer immuniteten. Disse peptidmolekyler er blevet studeret i årtier med henblik på at bane vejen for nye lægemidler. Men uden succes,” siger Håvard Jenssen.
Håvard Jenssen vil bruge både traditionelle kemiske og biologiske analyser, og RUC’s avancerede røntgenanlæg, RUCSAXS, vil også komme i spil. Ved hjælp af røntgenanlægget vil forskeren kunne studere peptiderne og deres interaktion med hinanden.
”At forstå disse molekylers interaktion med deres omverden er essentielt, da man skal kunne bruge dem som referencer for udvikling af nye lægemidler,” fortæller Håvard Jenssen og fortsætter:
”Mit håb er, at vores forskning kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af nye lægemidler, der kan bruges i kampen mod multiresistente bakterier. Men jeg har også en oprigtig interesse i bedre at forstå, hvordan peptiderne, der produceres i vores celler, giver beskyttelse,” siger Håvard Jenssen.
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Flere vil have en uddannelse på Roskilde Universitet5.7.2025 17:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har i år modtaget 1.895 1. prioritetsansøgninger fra håbefulde studerende in spe. Det svarer til en stigning på fem procent sammenlignet med sidste år.
Forsker fra RUC udnævnt til Børnerådet3.7.2025 09:33:35 CEST | Pressemeddelelse
Sarah Alminde er udpeget som medlem af det nye Børneråd, som skal rådgive regeringen om børns rettigheder og trivsel.
Ny forskning: Når hunden bliver ældres bedste ven3.7.2025 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan hunde styrker livskvalitet og skaber sociale bånd for ældre, der lever alene.
Ny forskning: Danske medier holdes i ørerne i et avanceret netværk – men etikken er både til forhandling og under pres26.6.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske medieverden rummer en række redskaber til at sikre ansvarlige medier, men medieansvaret og presseetiske grænser er hele tiden til forhandling. Og under pres, konkluderer studielektor Maria Bendix Wittchen i sin ph.d.-afhandling.
Roskilde Universitet bliver base for nyt videnskabeligt tidsskrift om bæredygtighed26.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
RUC skal stå for at udgive The Journal of Sustainability og styrker dermed universitetets profil inden for forskning i bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum