NY INDRETNING AF CENTRAL GADE MINIMERER ANTALLET AF P-AFGIFTER
15.3.2024 08:00:00 CET | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har ændret på indretningen i Gothersgade, og det har betydet, at der udskrives langt færre p-afgifter end tidligere. Det viser parkeringsredegørelsen for 2023, som nu er klar. Igen skyldes langt de fleste afgifter forseelser, som har betydning for fremkommeligheden og trafiksikkerheden.
I 2021 og 2022 var Gothersgade den vej i København, hvor kommunens p-vagter udskrev flest afgifter til biler, som var parkeret imod de gældende regler. Afgifterne skyldtes især parkering på og for tæt ved cykelstiudkørsel samt i strid med myldretidsforbud. På den baggrund besluttede Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med et projekt i Gothersgade i 2023 at fjerne det gældende forbud mod at parkere i myldretiden og samtidig lave afmærkning, som har gjort det tydeligere, hvor man må parkere.
Begge tiltag har haft til formål at nedbringe antallet af afgifter betragteligt – og nu viser tallene for 2023, at løsningen er en succes. Antallet af pålagte p-afgifter er faldet med over 40 pct. i forhold til året før, og dermed er Gothersgade gået fra at toppe listen to år i træk til at være helt ude af top ti over gader med flest udskrevne afgifter. Det er teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) glad for:
- Når gader og områder boner ud i statistikken, kigger vi selvfølgelig nærmere på, om der er noget, vi kan gøre anderledes for at servicere bilisterne bedre uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden. I Gothersgade har vi gennem en mindre indsats gjort det tydeligere, hvor det er tilladt at parkere samt fjernet myldretidsforbuddet, og det har haft en positiv effekt. Dermed minimerer vi de risici, der følger med ulovlige parkeringer, og det er jeg selvfølgelig godt tilfreds med, siger Line Barfod og fortsætter:
- Når vi har parkeringsvagter på gaden, er det for at sikre trafiksikkerheden for særligt bløde trafikanter og fremkommeligheden helt generelt. Som kommune er vi helst foruden at udskrive en eneste p-afgift, hvis det betyder, at folk parkerer efter reglerne. Nu er vi lykkedes med at skabe en bedre løsning i Gothersgade, og den slags ser vi forhåbentlig mere af i fremtiden, siger teknik- og miljøborgmesteren. Line Barfod påpeger dog, at en gennemgang af byen med henblik på at nedbringe antallet af p-afgifter vil kræve finansiering i en budgetaftale.
Overordnet set lægger antallet af pålagte afgifter i 2023 sig tæt op ad antallet fra 2022. Således blev der i 2023 pålagt 297.923 afgifter, hvor der i 2022 blev pålagt 301.439 afgifter. De to mest almindelige årsager til, at bilisterne bliver pålagt parkeringsafgifter, er manglende betaling og parkering for tæt på vejkryds, som også var tilfældet i de foregående år.
I tallene for 2023 har forvaltningen konstateret en stigning på 34 procent i p-afgifter for parkering på pladser, der er reserveret til forskellige grupper af køretøjer eller brugere, herunder el- og delebiler, erhvervskøretøjer, samt pladser til personer med parkeringskort for handicappede. Det er forvaltningens vurdering, at denne udvikling især skyldes, at der løbende konverteres konventionelle parkeringspladser til pladser miljøvenlige køretøjer samt delebiler.
Ligeledes er der konstateret en stigning på 15 procent for parkering i strid med tidsbegrænset parkering. Det er forvaltningens vurdering, at denne udvikling skal ses i lyset af den igangværende etablering af 3 timers-zoner i kommunen. Forvaltningen forventer, at denne udvikling vender i takt med, at bilisterne vænner sig til de nye regler, når alle zonerne er etableret i løbet af 2024.
For mere information kontakt Teknik- og Miljøforvaltningens pressetelefon på tlf. 23 27 80 90.
Læs mere om indtægter, afgifter og afregning til staten m.m. i de vedhæftede bilag.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune vil lukke magasinet AffaldKBH28.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil nu stoppe med at producere og uddele det fysiske magasin AffaldKBH til byens husstande. Beslutningen blev truffet i går på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde og kommer som følge af markant stigende distributionsomkostninger.
Nu starter byrumsforsøget på Vesterbro Passage14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. maj 2026 lukkes Vesterbro Passage for biltrafik. Det skal give plads til et byrumsforsøg, der undersøger, hvordan området kan fungere med mindre trafik – og mere plads til mennesker og ophold. Strækningen vil være lukket for biltrafik indtil december.
Flere og hurtigere lademuligheder på vej til københavnske elbilister23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan københavnske elbilejere se frem til flere lademuligheder i byen. Samtidig kan det også gå endnu hurtigere at få strøm på bilen. Københavns Kommune har netop afsluttet udbuddet af lynladere på fire forskellige lokationer. I alt er der mulig for op mod 32 lynladepunkter. Samtidig er der også flere normalladere på vej i byen.
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
København og Frederiksberg kommuner: Glædeligt med ny håndsrækning til skybrudssikring23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop sendt et nyt lovforslag i høring, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at færdiggøre flere klimatilpasningsprojekter, som allerede er planlagt. Projekterne skal beskytte byer og borgere mod ødelæggende oversvømmelser, når kraftige regnskyl og skybrud rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum