Stigning i sager om uautoriseret arbejde: Er din håndværker registreret?
Undersøg det en ekstra gang, når du vælger, hvilken virksomhed der skal udføre dit autorisationskrævende el-, vvs-, kloak- eller gas-arbejde. Der er nemlig risiko for, at virksomheden ikke er registeret hos Sikkerhedsstyrelsen, og det kan have økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser.
Vand i kælderen. En gnist der antænder huset. En eksplosion i et utæt gaskomfur. Det kan få store konsekvenser, hvis du som forbruger ikke husker at tjekke, om din håndværker er registreret til at kunne udføre autorisationskrævende arbejde.
De to seneste år har Sikkerhedsstyrelsen registeret henholdsvis 232 og 226 sager, hvor service- og installatørvirksomheder har udført ulovligt autorisationskrævende arbejde. I 2020 var tallet blot 94. Dermed er der de seneste år sket mere end en fordobling.
- Vi har langt flere sager i dag, end vi havde for bare få år siden. Uautoriseret arbejde kan få store konsekvenser, og derfor politianmeldte vi sidste år 181 virksomheder. Vi holder selvfølgelig løbende øje med markedet, og så opfordrer vi alle til at anmelde uautoriseret arbejde, så vi kan få taget hånd om det, siger Evy Boe Madsen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Hvorfor skal virksomheden have en autorisation?
Det kræver særlige kompetencer at udføre og servicere installationer indenfor dele af el-, vvs-, kloak- og gasområdet. Derfor skal du som forbruger altid tjekke autorisationsregisteret på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, før du hyrer en håndværker til autorisationskrævende arbejde.
- Du står som boligejer personligt med ansvaret for, at alt autorisationskrævende arbejde bliver udført af en autoriseret virksomhed, hvilket kan blive en dyr fornøjelse at få rettet op. Samtidig kan det give fare for brande, vandskader og gaseksplosioner, siger Evy Boe Madsen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Som en tommelfingerregel kræver det en autorisation at udføre arbejde på faste installationer såsom at tilslutte og samle kabler og rør. Når det gælder gas, kræver næsten alt arbejde en autorisation undtagen at udskifte gasflasker. Det samme gælder for vvs-installationer, dog må armaturer godt installeres.
Læs mere
Her kan du tjekke Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister:https://www.sik.dk/registre/autorisationsregister
Hvad må der annonceres om?
- En uautoriseret virksomhed må ikke indikere eller reklamere for, at de har en autorisation eller godkendelse.
- Kravet om at have en autorisation eller godkendelse gælder for virksomheder, der udfører og servicerer visse opgaver indenfor el-, vvs-, kloak- og gasområdet.
Anmeld uautoriseret arbejde
Du kan anmelde uautoriseret arbejde og ulovlig reklamering til Sikkerhedsstyrelsen: https://www.sik.dk/tip
Anmeldelser af ulovligt udført autorisationskrævende arbejde i tal:
- 2020: 94
- 2021: 160
- 2022: 232
- 2023: 226
Nøgleord
Billeder

Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum