Forskere slår alarm: Hvert år dør alt for mange marsvin i fiskernes garn

Forskere fra Danmark, Tyskland og Sverige råber nu vagt i gevær.

I en netop udkommet forskningsartikel viser de, at det står rigtig skidt til med marsvin i de indre danske farvande og den vestlige Østersø, som vi deler med Sverige og Tyskland. Marsvinene i det område er en samlet bestand, som kaldes for Bælthavspopulationen.

De små hvaler er gået stærkt tilbage fra omkring 40.000 i 2012 og 2016, da kurven var på sit højeste, til nu kun 14.000 individer i 2022. 

Og det går kun én vej, forklarer Signe Sveegaard, der er seniorrådgiver og sektionsleder for havpattedyrsforskning på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Hun er desuden en af forskerne bag de nye resultater.

- Bestanden skrumper med 2,7 procent hvert eneste år, så det ser rigtig slemt ud for marsvinene. Det er der flere årsager til. Bifangst i garnfiskeri, hvor marsvin vikles ind og drukner, er en af dem. Iltsvind, forurening og mangel på fisk spiller også en rolle, siger hun og fortsætter:

- Det dårlige havmiljø og fødevaremanglen vil tage mange år at rette op på. At begrænse garnfiskeriet eller benytte akustiske alarmer, såkaldte pingere, på alle garn, er den eneste løsning, der kan give en umiddelbar effekt.

Tæller marsvin fra luften

Siden 2005 er marsvinene i Bælthavet løbende blevet optalt. Det gør forskerne ved at inddele havet i mindre områder og systematisk flyve en rute, så en del af områderne bliver dækket, mens de spejder til begge sider efter marsvin. 

- Vi tæller alle marsvin, vi kan se i overfladen. Desuden ved vi fra andre undersøgelser, at marsvin opholder sig cirka 10 procent af tiden i overfladen. Vi ganger derfor tallet fra området op og lægger tallene fra alle de undersøgte områder sammen. På den måde får vi et estimat af hele bestanden.

- Det er klart, at selvom det er den bedste metode til at tælle marsvin, er metoden behæftet med stor usikkerhed. Men fordi vi nu har sammenlignelige tal fra gentagne optællinger helt tilbage fra 2005, kan vi beregne en klar trend. Og trenden viser, at marsvinene nu går tilbage.

Faktisk gik det bedre med marsvinene fra 2011 til 2016. I de år voksede bestanden, men derefter knækkede kurven, og nu er der færre marsvin, end da optællingerne begyndte i 2005.

Marsvin i Bælthavet

I dag lever der omkring 14.000 marsvin i området kaldet  “Bælthavet”. Bælthavet betegner det havområde, der hører til både Danmark, Sverige og Tyskland. Med til området hører Kattegat syd for Læsø, samt Østersøen vest for Bornholm og de indre danske farvande.  Marsvinene i området betragtes som en samlet population, da de er genetisk forskellige fra populationerne i Nordsøen og den centrale del af Østersøen. Marsvin flytter rundt efter, hvor der er mad at finde. Derfor er marsvinene ikke jævnt fordelt inden for Bælthavsområdet, men lever i højere tætheder i særligt egnede områder som Femern Bælt, det nordlige Øresund, Storebælt, Lillebælt og i Kattegat ud for den svenske vestkyst.

Forskere er bekymret for fiskeriet

Selvom fiskeri ikke er det eneste, der påvirker marsvinene, er forskerne meget opmærksomme på netop det pres, fiskekutterne skaber.

- Når vi nævner fiskeri og bifangst specifikt, er det fordi, det er det eneste håndtag at dreje på. Hvis det besluttes politisk, kan vi relativt hurtigt reducere bifangsten og dermed mindske det nuværende pres på bestanden, siger Signe Sveegaard.

Hun ser dog med bekymring på udviklingen indenfor fiskeriet lige nu, hvor fokus mest er på at reducere bundtrawl.

- Lige nu debatteres det, om brugen af bundtrawl skal begrænses. Forskningen viser tydeligt, at bundtrawl er meget skadeligt for økosystemerne i havet og dermed marsvins fødegrundlag, fiskene. 

- Jeg er dog bekymret for, at hvis politikerne reducerer brugen af bundtrawl, vil fiskerne i stedet bruge flere garn. Sker det, vil det sandsynligvis føre til endnu flere bifangster af marsvin, siger hun.

Det er særligt de unge, der går i nettet

I modsætning til bestande af sild og torsk, der lægger millioner af æg, og derfor hurtigt kan vokse sig store igen, føder marsvin kun én unge hvert eller hvert andet år. Det betyder, at det kan tage mange år, før bestanden igen vokser sig stor, forklarer Signe Sveegaard.

Lige nu er marsvinene udfordret, fordi det ofte er de unge marsvin, som endnu ikke er kønsmodne, der bliver fanget i fiskernes net. 

- Marsvin bliver først kønsmodne, når de er cirka fire år. De forlader dog allerede deres mor, når de er omkring et år. Det betyder, at de skal klare sig selv i tre år, før de kan få unger. Desværre ser vi, at det ofte er i den unge alder, hvor de endnu ikke er så erfarne, at de havner i fiskernes net og derfor aldrig får unger.

- Det er kritisk, fordi nye generationer ikke når at vokse op. Det kan jo på sigt få bestanden til at kollapse.

Fætre og kusiner i Nordsøen har det bedre

Hvor det står skidt til med marsvinene i Bælthavet, ser det anderledes positivt ud i Nordsøen. Her har bestanden af marsvin ligget stabilt på mellem 300.000 og 400.000 i perioden 1994 til 2022 for den samlede Nordsø.

- Marsvinene i Nordsøen har det bedre. Det skyldes nok, at de har mere plads til at flytte sig rundt og finde føde. Og de har flyttet sig. Da vi startede optællingen af dem, opholdt mange af dem sig i den nordlige Nordsø. I dag er mange af dem trukket ned over Doggerbanke mod Den Engelske Kanal, siger Signe Sveegaard.

Marsvinene i Bælthavet kan ikke flytte sig rundt på samme måde som deres fætre og kusiner i Nordsøen. Både fordi pladsen er trangere, men også fordi de er vant til at finde føde på lavere vand.

- Fra studier af marsvinenes kranier ved vi, at der er forskel på dem, der lever i Nordsøen og på bestanden i Bælthavet. Marsvinene i Bælhavet har mere nedadvendte næb, mens bestanden i Nordsøen har næb, der peger lige ud.

- Det skyldes nok, at bestanden i Nordsøen har specialiseret sig i at fange fisk i vandsøjlen på dybt vand. I Bælthavet er marsvinene derimod vant til at fange bundlevende fisk.

Fordi bestanden i Nordsøen er tilpasset livet til et andet type levested, vil den højst sandsynligt ikke være i stand til at trække ind i Bælthavet og genbefolke det, hvis marsvinene her forsvinder helt. Derfor er det vigtigt at beskytte marsvinene, der hvor de lever,, så de ikke forsvinder, forklarer hun.

- Hvis marsvinene i Bælthavet forsvinder, kommer de måske aldrig tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at beskytte og stabilisere bestanden.

Bag om forskningen

Studietype: Statistisk modellering Ekstern finansiering: Studiet har modtaget finansiering fra EU gennem et projekt kaldet HELCOM BLUES samt fra  Havs- och Vattenmyndigheten i Sverige, Miljøstyrelsen i Danmark og Bundesamt für Naturschutz i Tyskland. Interessekonflikt: Forskerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter i forbindelse med studiet. Link til videnskabelig artikel: A negative trend in abundance and an exceeded mortality limit call for conservation action for the Vulnerable Belt Sea harbour porpoise population