Gylle.dk

Minkforskeren der ikke ville dø

Del

På Aarhus Universitet arbejder en minkekspert videre med forskning i burmink, selv om branchen er lukket ned. AUs ledelse vil ikke svare på, om man holder forskning i burmink i dvale i tilfælde af, at branchen skal have bistand til at genopstå

I mere end 35 år havde Steen Henrik Møller forsket i mink, men det satte et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen en brat stopper for den 4. november 2020. Stort set alle mink blev som bekendt aflivet, og dermed forsvandt hele grundlaget for fire forskeres virke på Aarhus Universitet. Han forklarer, at selvom han er ansat på AU, får han og hans forskning kun i meget begrænset omfang støtte i form af basismidler fra universitetet. ”I 35 år har jeg selv skaffet pengene til min forskning og til min løn, så jeg har været selvfinansieret”, udtalte Steen Henrik Møller i et stort interview med Magisterforeningens fagblad Forskerforum i januar 2021. Skærmbillede af artiklens indledning.
I mere end 35 år havde Steen Henrik Møller forsket i mink, men det satte et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen en brat stopper for den 4. november 2020. Stort set alle mink blev som bekendt aflivet, og dermed forsvandt hele grundlaget for fire forskeres virke på Aarhus Universitet. Han forklarer, at selvom han er ansat på AU, får han og hans forskning kun i meget begrænset omfang støtte i form af basismidler fra universitetet. ”I 35 år har jeg selv skaffet pengene til min forskning og til min løn, så jeg har været selvfinansieret”, udtalte Steen Henrik Møller i et stort interview med Magisterforeningens fagblad Forskerforum i januar 2021. Skærmbillede af artiklens indledning.

Aarhus Universitet havde en minkekspert, en seniorforsker, som fik støtte fra fonde og branchen til at forske i ”minkvelfærd”. Forskeren er en central figur i dramaturgien i Mathilde Walter Clarks prisbelønnede bog ”Det blinde øje”.

Her fremstilles han som et villigt redskab for minkbranchen. Clark fortæller, hvordan ”AUs uafhængige forskning” altid var branchens villige redskab. ”AU’s Institut for Husdyrvidenskab i Foulum er verdensførende”, lød det, mens minkbranchen betalte og satte rammerne for opgaven.

Og seniorforskeren gjorde som industrien ønskede. Han sørgede for, at  avlerne kunne effektivisere produktionen, samtidig med at det så ud som om, branchen opfyldte alle velfærdsmål, hvis nogen skulle stille kritiske spørgsmål efter penible sager om dyremishandling. Forskeren og AU brugte ”sin forskerstatus, tillidsvækkende opbjektivitet og neutralitet på at udvikle et ekstravagant gummistempel til pelslobbyen,”skriver Clark.

Minkforskeren forsker stadig i burmink

Egentlig skulle man tro, at minkforskeren ikke længere kunne have minkproduktion som sit felt, efter at 6350 forsøgsmink blev slagtet på AUs farm i Foulum. Derefter var det en arbejdsløs minkforsker, som blev omplaceret til opgaver i AUs kommunikationsafdeling.

Men sådan er det ikke.  

Seniorforsker Steen Henrik Møller forsker fortsat i produktion af burmink. Han optrådte i januar 2024 ved en konference i Bruxelles, fremgår det af et slideshow fra konferencen. Her opsummerede Møller sin forskning i burmink og fortalte om sit WellFur-Mink projekt: ”Opbevaringssystemer og management-praksis i mink-hold”.

Minkforskeren har tidligere givet udtryk for, at han var ærgerlig over, at branchen blev lukket. Han så gerne at den fortsatte. Men burminkene blev slået ihjel, uden at politikerne dog indførte kontant forbud mod genoplivning af branchen. Så minkforskerens præsentation i Bruxelles kunne tyde på, at AU har sat forskningen i burmink på dvale – i det tilfælde, at man kan bistå avlere og branchen, hvis de genopliver?

Institutlederen: Ikke tid til at svare

Men det var åbenbart et penibelt spørgsmål, da GYLLE.DK spurgte. Institutlederen og seniorforskeren sendte sagen videre til universitetets kommunikationschef Jesper Emborg, som svarede generelt på de konkrete spørgsmål.

Selv om GYLLE.DK udtrykkelig bad om udtalelser ”til citat”, noterede kommunikationschefen at ”ingen af svarene er givet til citat”…

Og mens kommunikationschefen formulerede institutleder Charlotte Lauridsens første svar generelt, havde hun ikke tid til at besvare de opfølgende, konkrete spørgsmål.’ I første omgang svarede hun, at seniorforskeren ”bidrager med viden til de relativt få forskningsopgaver, der har med mink at gøre”. Men hun havde ikke tid til at svare på, hvad det så er af konkrete opgaver?

Universitets regler dikterer, at en sektorforsker skal have sine projekter/ansøgninger godkendt af nærmeste leder, men alligevel er det kommunikationschefen, som svarer (pr. email) på GYLLE.DKs spørgsmål, om institutlederen vil godkende seniorforskerens minkprojekter fremover?

Svaret lyder: ”Det er et meget teoretisk spørgsmål”.

Seniorforskeren med kryptisk svar

I det slideshow, som seniorforskeren optrådte med, fremgår overhovedet ikke branchens største problem, nemlig at den i praksis er lukket. Han fortalte generelt om erfaringerne og ”hoved-udfordringerne” ved minkvelfærd og løsningerne. ”Velfærdsudfordringer og muligheder”, hed opsummeringen.

Da GYLLE.spurgte, hvorfor nedlukning ikke indgik som en ret afgørende præmis, lød seniorforskerens første svar, at ”det ikke var relevant for oplægget handlede om den forskningsbaserede viden om velfærd hos pelsdyr”. Men hvem og hvad oplægget var relevant for, når branchen var lukket, besvarede seniorforskeren i anden omgang med, at det var ”for alle med interesse i velfærd hos mink”.

På spørgsmålet om seniorforskeren arbejder standby videre med mink, så han kan bistå minkbranchen med en eventuel genetablering i fremtiden, svarer han ”nej” - med den kryptiske tilføjelse, at han ”arbejder specifikt i velfærd hos mink på europæisk niveau”. 

Forskningsformål: Produktionsstyring og effektivisering

Før minkkrisen og nedslagtningen fortalte minkforskeren stolt på sin nu fjernede hjemmeside: ”Jeg forsker i velfærd hos mink og hvordan man kan vurderer og forbedre dyrevelfærden”. Han stillede ikke kritiske spørgsmål til minkenes tilstand, fx om indespærring af et rovdyr eller burstørrelsen var problematisk.

Han var lønnet af en basisløn på AU, men med penge fra den danske pelsdyrfond, og den europæiske pelsindustri, som er EU-finansieret.

Som ”projektansvarlig” sad han i 10 år i spidsen for udviklingen af programmet WellFur-Mink, som angiveligt skulle skabe kvalitetsprogrammer og opstille mål til gavn for minks dyrevelfærd. Men groft sagt – ifølge Clark - var formålet med WellFur mere at udvikle et pointsystem til at fremme effektiv produktionsstyring og samtidig legitimere produktionsmetoder.

I 2019 blev WellFur-standarderne EU-godkendt: ”En kontroversiel industri havde udviklet et blåstemplingsværktøj af deres egen industri...”, konstaterer Clark.

Og da seniorforskeren så i 2021 kunne offentliggøre de første resultater af WellFurs certificeringskontrol, viste det sig såmænd, at alle Europas 2104 minkanlæg havde bestået. Ingenvar dumpet…

Har Aarhus Universitet da ikke evalueret sit engagement i mink efter Clarks kritiske bog? ”Nej”, lyder svaret pr. mail.

Kontakter

Billeder

Det blinde øje af Mathilde Walter Clark er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier. Bogen blev udgivet i september 2023 og er allerede nu trykt i flere oplag. Det Blinde Øje har vundet Politikens Litteraturpris 2023 og Weekendavisens Litteraturpris 2023.
Det blinde øje af Mathilde Walter Clark er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier. Bogen blev udgivet i september 2023 og er allerede nu trykt i flere oplag. Det Blinde Øje har vundet Politikens Litteraturpris 2023 og Weekendavisens Litteraturpris 2023.
Download
Seniorforsker Steen Henrik Møller forsker fortsat i produktion af burmink, selvom de stort set er afskaffet i Danmark. Han optrådte i januar 2024 ved en konference i Bruxelles, fremgår det af et slideshow fra konferencen. Her opsummerede Møller sin forskning i burmink og fortalte om sit WellFur-Mink projekt: ”Opbevaringssystemer og management-praksis i mink-hold”.
Seniorforsker Steen Henrik Møller forsker fortsat i produktion af burmink, selvom de stort set er afskaffet i Danmark. Han optrådte i januar 2024 ved en konference i Bruxelles, fremgår det af et slideshow fra konferencen. Her opsummerede Møller sin forskning i burmink og fortalte om sit WellFur-Mink projekt: ”Opbevaringssystemer og management-praksis i mink-hold”.
Download
Kolleger på Aarhus Universitet har forsøgt at hjælpe den detroniserede minkforsker, fremgår det af dette indlæg i Forskerforum, januar 2021.
Kolleger på Aarhus Universitet har forsøgt at hjælpe den detroniserede minkforsker, fremgår det af dette indlæg i Forskerforum, januar 2021.
Download
Siden januar 2023 har minkproduktion atter været tilladt i Danmark, og Det Centrale Husdyrregister afslører, at der er tilmeldt seks produktionsanlæg, hvoraf de fire er aktive med tilsammen 23.359 avlsenheder.
Siden januar 2023 har minkproduktion atter været tilladt i Danmark, og Det Centrale Husdyrregister afslører, at der er tilmeldt seks produktionsanlæg, hvoraf de fire er aktive med tilsammen 23.359 avlsenheder.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Miljøstyrelsen ser stort på EU-forbud og giver dispensation til forbudt sprøjtegift for 17. år i træk15.4.2024 06:00:00 CEST | Nyhed

Siden 2008 har det stærkt giftige sprøjtemiddel asulam ikke været godkendt i EU, men Miljøstyrelsen har hvert eneste år siden da udstedt dispensation til at importere og anvende sprøjtemidlet på marker med spinatfrø. I efteråret 2023 indstillede den danske regering imidlertid sprøjtegiften til ’ikke-godkendelse’ i EU og sagde efterfølgende nej sammen med EU til en ansøgning om godkendelse. Alligevel har Miljøstyrelsen i begyndelsen af april i år udstedt dispensation til sprøjte videre med asulam - for 17. år i træk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye