600.000 døde fasaner og 400.000 døde gråænder – pissst væk?
Ingen aner tilsyneladende, hvad der bliver af et årligt jagtudbytte på 1 million skydefugle, bortset fra destruktionsanstalten DAKA, men de vil ikke ud med tallene af ”forretningsmæssige” grunde, men kun når det gælder vildt. Fødevareminister Jakob Jensen (V) melder derfor hus forbi til Folketinget, men slipper han med det svar?

Folketingsmedlem Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) har undret sig over, hvem der orker at spise 600.000 døde fasaner eller 400.000 døde gråænder om året – eller hvad bliver der af denne høst af naturens overskud, som danske jægere årligt skyder. Brydensholt har derfor 18. december 2023 bedt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jakob Jensen (V) om at ”oplyse, hvad de mere end 600.000 fasaner og 400.000 gråænder, der årligt skydes i Danmark, bliver anvendt til? ”
Folketingsmedlemmet vil gerne vide, hvor mange af skydefuglene der via store vildthandlere går til restauranter, hvor mange der sælges i detailhandlen via supermarkeder, som f.eks. COOP og Dansk Supermarked, og endelig - hvor mange der går til destruktion eller anvendes til foderingredienser, gødning og vedvarende energiprodukter som biobrændsel og biodiesel - på destruktionsanstalten DAKA.
Og så selvfølgelig om der er et mørketal for skydefugle, der ikke kan redegøres for.
Jep – og det var der. Et mørketal så stort som en million.
Fødevareminister Jensen fastslår simpelthen, at han ikke aner, hvad der bliver af de mange skydefugle. Han agter heller ikke at finde ud af det.
Ministerens lakoniske svar lyder, at virksomheder, som kan destruere vildt, der ikke anvendes til konsum, ”skal ikke indberette til Fødevarestyrelsen, hvor meget vildt eller andet materiale, de modtager. Fødevarestyrelsen har derfor ikke oplysning om, hvortil jægere eller vildthåndteringsvirksomheder leverer vildt. Fødevarestyrelsen er på baggrund af ovenstående ikke i stand til at levere de ønskede oplysninger.”
DAKA sidder tungt på tallene
Den eneste virksomhed, der modtager døde dyr og herunder også vildt (skudte fasaner og gråænder) til destruktion, hedder DAKA og ligger i østjyske Hedensted.
Årligt håndterer virksomheden millioner af døde husdyr, som der er afleveringspligt for, men man reklamerer også med at modtage og destruere ”vildtaffald”, og virksomheden oplyser pr. mail, at ”Daka indsamler alle dyrearter fra dansk landbrug, dyr fra zoologiske haver og i nogle tilfælde strandede hvaler. Hvis dyrene er skudt under jagt, altså som vildt, afhentes det som vildtaffald i container. Du kan godt købe en 240L container ved os, hvis du har brug for dette.”
I en anden mail til redaktionen fra december 2023 bekræfter pressechefen, at man fører statistik over de indsamlede dyr, men at man ”udleverer, af forretningsmæssige årsager, ikke tal på de mængder, vi indsamler.”
DAKA gør dog undtagelser fra dette princip. Landbrug & Fødevarers faglige center SEGES kunne i juni 2023 rapportere i et notat om sodødelighed, at DAKA året før modtog 160.855 søer, sopolte og gylte fra danske sobesætninger til destruktion – baseret på de præcise tal, der var oplyst fra DAKA.
Mon ikke destruktionsanstalten ville være villig til at levere tallene – i det mindste i vægtmængde og dyreart – for mængderne af forskellige typer vildt, der modtages, hvis ministeriet spørger?
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder




Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum