Opråb til haveejere - 6 egernunger blev hjemløse
Det kan gøre egernunger hjemløse og i værste tilfælde koste dem livet, hvis haveejere tager hul på at fælde og beskære træer i yngleperioden. I sidste uge modtog Dyrenes Beskyttelse årets første anmeldelse om en rede med seks egernunger, der nu var uden hjem. Opfordringen lyder derfor at undgå fældning og beskæring fra marts til oktober.

- Egern bruger rederne i haverne året rundt, men især fra marts måned og frem til efteråret er der aktivitet og unger i rederne højt i trækronerne. Derfor kan du hjælpe egernet og dets unger ved at undlade at fælde træerne i denne periode.
Opfordringen kommer fra Peter Gravlund Nielsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Det spirende forår får nemlig mange haveejere til at trække i arbejdstøjet, så haven kan stå klar, når sommersolen melder sin ankomst. Det kan dog blive på bekostning af havens øvrige beboere, der risikerer at blive hjemløse midt i yngleperioden.
Hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 landede årets første henvendelse om problemet i sidste uge. Her endte et fældet træ nemlig med at gøre seks egernunger hjemløse.
Fatale konsekvenser for egernungerne
Vagtcentralen 1812 får opkald, der typisk kommer fra haveejere, som har fældet træer, hvorefter en egernrede fyldt med unger, er dumpet ned i haven. I Disneys Juleshow er det en sjov og hyggelig begivenhed, når Anders And fælder Chip og Chaps grantræ. Men i den virkelige verden er der ikke meget at smile af. Hvis reden falder, inden ungerne er klar til at flytte hjemmefra, spås de ikke gode chancer af Dyrenes Beskyttelses biolog:
- Man bør helt undgå at fælde træer mellem marts og oktober. Når et redetræ fældes, bliver ungerne hjemløse, inden de er klar til at stå på egne ben. Og det kan i værste tilfælde koste egernungerne livet, udtaler Peter Gravlund Nielsen.
De bedste råd til haveejeren, hvis skaden er sket
Hvis du som haveejer har fældet eller beskåret et træ og står tilbage med levende egernunger på plænen, får du her de bedste råd til, hvad du kan gøre:
- Hold dine husdyr væk fra haven. Hvis der er fred og ro, vil egernmoderen forsøge at hente sine unger med hen til en ny rede.
- Er ungerne ikke hentet af moderen i løbet af fire til fem timer, eller er det koldt og regner, kan du ringe 1812. Her kan du få råd og vejledning til, hvordan du giver egernungerne de bedste chancer for at overleve.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum