Afbrændingsforsøg skal styrke biodiversiteten på Sund og Bælts naturarealer
6.3.2024 09:24:56 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Formålet med forsøget er at styrke biodiversiteten og optimere driften på arealer, hvor høj vegetation vanskeliggør væksten af blandt andet sjældne urter. Forsøget igangsættes i Halsskov og på Sprogø i marts 2024.

I et nyt initiativ for at fremme biodiversiteten på sine arealer har Sund & Bælt besluttet at indføre afbrænding som en del af sin naturpleje.
Formålet med afbrændingen er at styrke biodiversiteten på arealer med høj vegetation, som udkonkurrerer de mindre og mere sjældne urter. Metoden er ikke kun til gavn for naturen, men har også et driftsmæssigt potentiale, da afbrænding kan anvendes på skråninger og områder, der er vanskelige at vedligeholde.
Afbrænding understøtter Sund og Bælts bæredygtighedsstrategi, hvor målet blandt andet er at skabe et positivt aftryk på natur og biodiversitet.
I første omgang vil forsøget blive udført på udvalgte arealer ved Halsskov og på Sprogø. Den første afbrænding er planlagt til torsdag den 7. marts. Det præcise tidspunkt afhænger af vejret, hvor særligt blæst har betydning for, hvornår det er muligt at udføre afbrændingen. Derfor er der også risiko for, at afbrændingen aflyses eller igangsættes i sidste øjeblik.
Hvis forsøgene er en succes, er planen at anvende afbrænding som en naturlig del af drifts- og naturplejen på andre af Sund & Bælts arealer, herunder også Femern Bælt-projektets naturarealer.
Fakta om afbrænding som metode
- Afbrænding er i dag en anerkendt og brugt metode inden for drift- og naturpleje, som både Vejdirektoratet og Banedanmark benytter på deres bane- og vejanlæg. Det gælder også en række kommuner, som ønsker at styrke biodiversiteten på arealer, hvor f.eks. afgræsning med dyr ikke er muligt.
- Det er virksomheden Natur360, der leverer biologisk rådgivning om forvaltning og naturpleje for både private og offentlige virksomheder, som vil foretage afbrændingen. Målet er, at Sund og Bælt på sigt selv vil kunne stå for driften.
- Slagelse Kommune har givet tilladelse til afbrændingen. Sund og Bælt har desuden involveret Beredskabet i Slagelse, som er indforstået med arbejdet.
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Ny online billet til Storebæltsbroen20.5.2026 16:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste danskere benytter en bizz eller automatisk nummerpladebetaling, når de krydser Storebælt, men især udlændinge betaler ofte stadig med kort i betalingsanlægget. En ny billet målrettet udenlandske bilister, skal gøre turen over broen enklere.
Første del af Femern Bælt-tunnelen er sænket ned på havbunden7.5.2026 10:31:09 CEST | Pressemeddelelse
Det første af de enorme tunnelelementer, som Femern Bælt-forbindelsen bygges med, er nu på plads på havbunden.
Første del af Femern Bælt-tunnelen på vej mod havbunden4.5.2026 21:02:46 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder nedsænkningen af det første tunnelelement på Femern Bælt-projektet, der skal forbinde Lolland og Tyskland.
Togtrafikken får flere muskler med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station27.4.2026 13:41:38 CEST | Pressemeddelelse
To nye perroner, op til 10 tog mere i timen og direkte adgang fra lufthavnen giver flere muskler til Øresundsbanen – en nøglestrækning i jernbanekorridoren fra Skåne til Sydsjælland og videre ud i Europa.
Invitation til pressen: Sund & Bælt indvier udvidelsen af Københavns Lufthavns Station mandag den 27. april22.4.2026 09:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har fornøjelsen af at invitere pressen til indvielse af udvidelsen af Københavns Lufthavns Station med deltagelse af regionsrådsformændene fra Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum