Første del af Femern Bælt-tunnelen er sænket ned på havbunden
7.5.2026 10:31:09 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Det første af de enorme tunnelelementer, som Femern Bælt-forbindelsen bygges med, er nu på plads på havbunden.

Efter en flere dage lang operation er det første af i alt 89 betonelementer til Femern Bælt-tunnelen på plads på havbunden. Den historiske begivenhed begyndte mandag den 4. maj om aftenen, hvor fem slæbebåde og et særligt nedsænkningsfartøj transporterede tunnelelementet fra fabrikken ved Rødbyhavn til nedsænkningspunktet ud for den kommende nedkørsel til tunnelen.
Tirsdag den 5. maj klokken 12.00 begyndte selve nedsænkningen, og godt 14 timer senere var det første tunnelelement placeret præcist i tunnelrenden foran tunnelportalen ved Rødbyhavn.
Herefter gik arbejdet i gang med at koble elementet til portalen ved hjælp af en hydraulisk arm. Elementets position blev endelig bekræftet ved en præcis lasermåling gennem tunnelen. Torsdag formiddag var det første tunnelelement dermed officielt på plads på havbunden.
Det næste skridt for entreprenørerne er at afkoble nedsænkningsfartøjet IVY og fastlåse elementet på havbunden ved at tilføre grus og skærver på siderne for at sikre, at elementet ikke kan bevæge sig i tunnelrenden.
”Vi er både glade og lettede. Vores teknologi, vores udstyr og vores entreprenører har bestået en afgørende eksamen og gjort noget, som ingen har gjort før. Det er en meget stor dag for projektet, for Danmark og Tyskland og Europa,” siger Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt.
I de kommende år vil elementerne blive nedsænket ét efter ét og koblet sammen i en udgravet rende i havbunden op til 40 meter under havoverfladen. Med sine 18 kilometer bliver Femern Bælt-tunnelen uden sammenligning den længste sænketunnel i verden.
Femern Bælt-forbindelsen er en vigtig del af fremtidens europæiske transportnetværk, der skal styrke samhandlen, mobiliteten og sikkerheden i Europa. Femern Bælt-tunnelen er udnævnt til et prioritetsprojekt af EU-kommissionen, der har tildelt projektet over 10 mia. kroner i anlægsstøtte.
”Nedsænkningen af det første tunnelelement er en historisk bedrift. Verden følger med, og I viser europæisk ingeniørkunst og byggeri fra dets allerbedste side. Tunnelen vil binde regioner tættere sammen og skabe ny dynamik mellem Malmø, København, Hamburg og videre ud i Europa. EU-Kommissionen vil fortsat støtte dette projektet hele vejen,” udtaler EUs transportkommissær, Apostolos Tzitzikostas.
Når tunnelen står færdig, vil man kunne krydse Femern Bælt på 10 minutter i bil og 7 minutter i tog. Tunnelen giver også mulighed for hurtige togforbindelser mellem København og Hamburg på kun 2,5 timer.
Find video og billeder fra hele nedsænkningen her (opdateres løbende): Mediearkiv
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 51 54 34 21jvi@sbf.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Udvidelsen af jernbanen ved Kalvebod går nu i gang17.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. juni 2026 går Sund & Bælt i gang med at etablere overhalingsspor ved Kalvebod mellem Ellebjergvej og Bådhavnsgade. Projektet skal øge kapaciteten på jernbanen omkring København og skabe bedre plads på en af Danmarks mest trafikerede strækninger.
Ny fase i Femern Bælt-projektet15.6.2026 15:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt går ind i en ny fase i Femern Bælt-projektet med nedsænkning af tunnelelementer, mens vintervejret gav et mindre fald i trafikken på Storebælt i første kvartal. Samtidig er flere større projekter igangsat, og forventningerne til årets resultat fastholdes.
Broarbejde påvirker trafikken på Storebælt i næste uge29.5.2026 09:21:41 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
Ny online billet til Storebæltsbroen20.5.2026 16:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste danskere benytter en bizz eller automatisk nummerpladebetaling, når de krydser Storebælt, men især udlændinge betaler ofte stadig med kort i betalingsanlægget. En ny billet målrettet udenlandske bilister, skal gøre turen over broen enklere.
Første del af Femern Bælt-tunnelen på vej mod havbunden4.5.2026 21:02:46 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder nedsænkningen af det første tunnelelement på Femern Bælt-projektet, der skal forbinde Lolland og Tyskland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum