Den typiske topleder er en mand over 50 år – og han er blevet mere typisk siden 2010
6.3.2024 07:07:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Knap seks ud af ti danske administrerende direktører er nu mænd, der er over 50 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 udgjorde de +50-årige mænd lidt mere end fire ud af ti administrerende direktører. Anderledes ser det ud i de øverste ledelser i den offentlige sektor.

LIGESTILLING PÅ ARBEJDSMARKEDET
57,7 procent af alle administrerende direktører i den private sektor er mænd over 50 år. I 2010 udgjorde gruppen 42,2 procent.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
"Siden 2010 er der sket en bemærkelsesværdig stigning i andelen af mænd over 50 år, der er administrerende direktører. De har virkelig bidt sig fast på den øverste ledelsesgang ude i virksomhederne," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen undersøger køns- og aldersfordelingen blandt administrerende direktører i private virksomheder med mindst 50 ansatte i perioden 2010-2022.
Til sammenligning er 8 procent af de administrerende direktører kvinder over 50 år, mens de yngre kvinder udgør 6 procent. Mænd under 50 år udgør 29 procent.
Stigning i andel direktørkvinder sker i sneglefart
På tværs af aldersgrupper er en større andel af de administrerende direktører kvinder.
I 2022 var 14 procent af alle administrerende direktører kvinder. I 2010 var det 9 procent.
”På 12 år er der kommet en lidt større andel kvindelige topledere, men udviklingen sker i sneglefart. Hvis vi fortsætter i det tempo, skal vi frem til det 22. århundrede, før halvdelen af de administrerende direktører er kvinder,” siger Troels Lund Jensen.
Mere lige kønsfordeling i ledelsen af den offentlige sektor
I den offentlige sektor er det mere udbredt med kvinder i de øverste ledelseslag end i det private.
Analysen viser således, at cirka hvert tredje medlem af den øverste ledelse i den offentlige sektor er kvinde. Kvinderne har oplevet en fremgang på otte procentpoint fra 2010 til 2022.
Til sammenligning er det kun cirka hver sjette i topledelsen i private virksomheder (administrerende direktør og underdirektører), der er kvinde i det private. Kvinderne har oplevet en fremgang på seks procentpoint fra 2010 til 2022.
”Heller ikke i den offentlige sektor er der ligefrem ligestilling i den øverste ledelse, men det ser langt bedre ud end i den private sektor, og kvindernes fremgang har været større i det offentlige end i det private de seneste 12 år,” siger Troels Lund Jensen.
Analysen viser også, at der er lige mange mænd og kvinder i de lavere ledelseslag i den offentlige sektor. I den private sektor er kun hver fjerde i de lavere ledelseslag kvinde.
Analysens hovedkonklusioner
- 86,4 procent af alle administrerende direktører er mænd. Det er en smule lavere end i 2010, hvor 90,7 procent af de administrerende direktører var mænd.
- Mænd over 50 år udgør den største andel blandt administrerende direktører. 57,7 procent af alle administrerende direktører i den private sektor er mænd over 50 år. I 2010 udgjorde gruppen 42,2 procent. Kvinder over 50 år har også oplevet en mindre stigning.
- I den offentlige sektor er hvert tredje medlem af den øverste ledelse kvinde (33,2 procent). I den private sektor er hvert sjette medlem i den øverste ledelse kvinde (16,5 procent). Kvindernes andel er steget mere i det offentlige end i det private siden 2010.
- I de lavere ledelseslag i det offentlige er der lige mange mænd og kvinder. I den private sektor er kun hver fjerde i de lavere ledelseslag kvinde.
Overblik: Sådan har kønsbalancen mellem administrerende direktører udviklet sig i perioden 2010-2022
Tabellen viser køns- og aldersfordelingen blandt administrerende direktører i virksomheder med mindst 50 ansatte.
|
Mænd over 50 år |
Mænd |
Mænd i alt |
Kvinder |
Kvinder under 50 år |
Kvinder i alt |
|
|
2010 |
42,2 pct. |
48,5 pct. |
90,7 pct. |
3,8 pct. |
5,5 pct. |
9,3 pct. |
|
2011 |
44,9 pct. |
45,8 pct. |
90,7 pct. |
3,5 pct. |
5,7 pct. |
9,3 pct. |
|
2012 |
45,8 pct. |
43,8 pct. |
89,6 pct. |
4,2 pct. |
6,3 pct. |
10,4 pct. |
|
2013 |
47,5 pct. |
42,1 pct. |
89,6 pct. |
4,6 pct. |
5,8 pct. |
10,4 pct. |
|
2014 |
51,3 pct. |
38,6 pct. |
89,9 pct. |
4,5 pct. |
5,6 pct. |
10,1 pct. |
|
2015 |
52,9 pct. |
36,4 pct. |
89,0 pct. |
5,4 pct. |
5,4 pct. |
11,0 pct. |
|
2016 |
54,2 pct. |
34,6 pct. |
88,8 pct. |
5,8 pct. |
5,4 pct. |
11,2 pct. |
|
2017 |
55,7 pct. |
32,9 pct. |
88,6 pct. |
6,2 pct. |
5,2 pct. |
11,4 pct. |
|
2018 |
57,2 pct. |
31,3 pct. |
88,4 pct. |
6,3 pct. |
5,3 pct. |
11,6 pct. |
|
2019 |
56,8 pct. |
30,6 pct. |
87,3 pct. |
6,5 pct. |
6,2 pct. |
12,7 pct. |
|
2020 |
57,9 pct. |
29,6 pct. |
87,4 pct. |
7,2 pct. |
5,4 pct. |
12,6 pct. |
|
2021 |
57,8 pct. |
28,9 pct. |
87,0 pct. |
8,1 pct. |
5,1 pct. |
13,0 pct. |
|
2022 |
57,7 pct. |
28,7 pct. |
86,4 pct. |
8,0 pct. |
5,7 pct. |
13,6 pct. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Se Arne-tallet for din kommune: I 54 kommuner får over halvdelen af borgerne ret til tidlig pension med nyt forslag6.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt i Jylland og på Syd- og Vestsjælland vil flere få ret til tidlig pension, hvis ordningen forbedres, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan vil 45 procent af de 50-54-årige få retten mod 20 procent i dag.
Dansk Folkeparti mangler 35 milliarder kroner om året til at finansiere partiets pensionsforslag5.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Folkeparti vil fastfryse folkepensionsalderen på 69 år, men mangler finansiering for et årligt beløb, der svarer til mere end halvdelen af den samlede ældrepleje, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Historisk mange børn undervises uden for den almene folkeskole4.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end hvert fjerde barn undervises nu uden for den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For under to årtier siden var det hvert femte barn. Udviklingen skyldes, at flere elever går i specialklasser eller på specialskoler, men også at de rigeste familier i højere grad sender deres børn i private skoler.
Se tallet for dit postnummer: Så mange ejerboliger er under én million kroner værd3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 45 procent af ejerboligerne i landkommunerne har en ejendomsvurdering under én million kroner, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor mange ejerboliger det gælder i din kommune og dit postnummer.
Ny analyse: Danmarks eksport er mindre følsom over for Trumps told end tidligere24.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i årevis, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld er den tilsvarende eksport til resten af verden steget til et rekordhøjt niveau. Den fysiske vareeksport til USA udgør nu 2,9 procent af den samlede danske eksport, der generelt vokser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum