AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Den typiske topleder er en mand over 50 år – og han er blevet mere typisk siden 2010

Del

Knap seks ud af ti danske administrerende direktører er nu mænd, der er over 50 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 udgjorde de +50-årige mænd lidt mere end fire ud af ti administrerende direktører. Anderledes ser det ud i de øverste ledelser i den offentlige sektor.

LIGESTILLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

57,7 procent af alle administrerende direktører i den private sektor er mænd over 50 år. I 2010 udgjorde gruppen 42,2 procent.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

"Siden 2010 er der sket en bemærkelsesværdig stigning i andelen af mænd over 50 år, der er administrerende direktører. De har virkelig bidt sig fast på den øverste ledelsesgang ude i virksomhederne," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen undersøger køns- og aldersfordelingen blandt administrerende direktører i private virksomheder med mindst 50 ansatte i perioden 2010-2022.

Til sammenligning er 8 procent af de administrerende direktører kvinder over 50 år, mens de yngre kvinder udgør 6 procent. Mænd under 50 år udgør 29 procent.

Stigning i andel direktørkvinder sker i sneglefart

På tværs af aldersgrupper er en større andel af de administrerende direktører kvinder.

I 2022 var 14 procent af alle administrerende direktører kvinder. I 2010 var det 9 procent.

”På 12 år er der kommet en lidt større andel kvindelige topledere, men udviklingen sker i sneglefart. Hvis vi fortsætter i det tempo, skal vi frem til det 22. århundrede, før halvdelen af de administrerende direktører er kvinder,” siger Troels Lund Jensen.

Mere lige kønsfordeling i ledelsen af den offentlige sektor

I den offentlige sektor er det mere udbredt med kvinder i de øverste ledelseslag end i det private.

Analysen viser således, at cirka hvert tredje medlem af den øverste ledelse i den offentlige sektor er kvinde. Kvinderne har oplevet en fremgang på otte procentpoint fra 2010 til 2022.

Til sammenligning er det kun cirka hver sjette i topledelsen i private virksomheder (administrerende direktør og underdirektører), der er kvinde i det private. Kvinderne har oplevet en fremgang på seks procentpoint fra 2010 til 2022.

”Heller ikke i den offentlige sektor er der ligefrem ligestilling i den øverste ledelse, men det ser langt bedre ud end i den private sektor, og kvindernes fremgang har været større i det offentlige end i det private de seneste 12 år,” siger Troels Lund Jensen.

Analysen viser også, at der er lige mange mænd og kvinder i de lavere ledelseslag i den offentlige sektor. I den private sektor er kun hver fjerde i de lavere ledelseslag kvinde.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • 86,4 procent af alle administrerende direktører er mænd. Det er en smule lavere end i 2010, hvor 90,7 procent af de administrerende direktører var mænd.

  • Mænd over 50 år udgør den største andel blandt administrerende direktører. 57,7 procent af alle administrerende direktører i den private sektor er mænd over 50 år. I 2010 udgjorde gruppen 42,2 procent. Kvinder over 50 år har også oplevet en mindre stigning.

  • I den offentlige sektor er hvert tredje medlem af den øverste ledelse kvinde (33,2 procent). I den private sektor er hvert sjette medlem i den øverste ledelse kvinde (16,5 procent). Kvindernes andel er steget mere i det offentlige end i det private siden 2010.

  • I de lavere ledelseslag i det offentlige er der lige mange mænd og kvinder. I den private sektor er kun hver fjerde i de lavere ledelseslag kvinde.

Overblik: Sådan har kønsbalancen mellem administrerende direktører udviklet sig i perioden 2010-2022

Tabellen viser køns- og aldersfordelingen blandt administrerende direktører i virksomheder med mindst 50 ansatte. 

Mænd over 50 år

Mænd
under 50 år

Mænd i alt

Kvinder
over 50 år

Kvinder under 50 år

Kvinder i alt

2010

42,2 pct.

48,5 pct.

90,7 pct.

3,8 pct.

5,5 pct.

9,3 pct.

2011

44,9 pct.

45,8 pct.

90,7 pct.

3,5 pct.

5,7 pct.

9,3 pct.

2012

45,8 pct.

43,8 pct.

89,6 pct.

4,2 pct.

6,3 pct.

10,4 pct.

2013

47,5 pct.

42,1 pct.

89,6 pct.

4,6 pct.

5,8 pct.

10,4 pct.

2014

51,3 pct.

38,6 pct.

89,9 pct.

4,5 pct.

5,6 pct.

10,1 pct.

2015

52,9 pct.

36,4 pct.

89,0 pct.

5,4 pct.

5,4 pct.

11,0 pct.

2016

54,2 pct.

34,6 pct.

88,8 pct.

5,8 pct.

5,4 pct.

11,2 pct.

2017

55,7 pct.

32,9 pct.

88,6 pct.

6,2 pct.

5,2 pct.

11,4 pct.

2018

57,2 pct.

31,3 pct.

88,4 pct.

6,3 pct.

5,3 pct.

11,6 pct.

2019

56,8 pct.

30,6 pct.

87,3 pct.

6,5 pct.

6,2 pct.

12,7 pct.

2020

57,9 pct.

29,6 pct.

87,4 pct.

7,2 pct.

5,4 pct.

12,6 pct.

2021

57,8 pct.

28,9 pct.

87,0 pct.

8,1 pct.

5,1 pct.

13,0 pct.

2022

57,7 pct.

28,7 pct.

86,4 pct.

8,0 pct.

5,7 pct.

13,6 pct.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.

Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent5.4.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye